Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564 maskeri—matj
ansit et (Søvind s.) maske; ,,haj hdr e
maskdrådiansec åpå^, Grb, 8. 31 ;
per-
soner med masker fastelavnsmandag, se
Kr. Alm. IV. 55. 128; jfr. maskerade; ital.
mascherata; maschera, maske.
maskeri, no. maskdri’c (Vens.) svi-
neri; jfr. mask.
maskesting, no. han forstod at stoppe
med m — , Knud Skytte, For og Nu^-
s. 123 O: bruge stoppenålen således, at
stopningen ser ud som strikket.
-masket, to, jfr. Aasen, maska, buse
ivrig på, stoje, tumle; tammel-.
1. m.askine, no. maski’n æn -9r (D,,
Syd Sams, alm.); maskijn æn best. -9n
flt. -ar (Vens.) -; rgsm. ;
jfr. fr. machine
;
lat. machina; gr. mechane, kunstfærdigt
redskab; evigheds-, hakkelse-, klavre-,
kornrensnings-, rense-, sy-, tærske-.
2. m.askine, uo. maski’n -»r maskin
(D.) m— æ kumn, rense på rensema-
skine.
maskingarn, no. maskfngåsn de
(Lb.); maskingån de (Elsted) — maskin-
spundet hørgarn.
maskjætes, to. se manchester.
m.askrådden, to. maskr^dn el. maski-
rhdn (Vens.); maskroddn (Agger); mask-
rodan (vestj.) — pilrådden.
maskvåd, to. maskvdr (Agersk.);
maskumd (vestj.) — dyndvåd.
masse, no. mas9 el. mas9 æn (D.);
mas9 æn (Søvind s.), best. ~n (Vens.) —
stor mængde af noget, æn gråw mass
fesk; én masd mindska (Søvind s.), kun
med to. som stor, vældig o. lign., aldrig:
tæt, fast el. hård masse; jfr. lat. massa,
klump.
m.assevis, bio. i udtr. i masavis (Sø-
vind s.), i stor mængde.
mast, no. mast æn -9r (D., alm.);
best. -9n fU. -9r (Vens.); flt. mast (Agger)
— på et skib; kradser man med neglene
i masten, får man blæst (vestj.); jfr.
Folkev. XI. 453.256, Nyland IV. 139, Kuhn
N. S. 454.402, Bassett s. 143 (vist alm.);
master af sølv, guld, kobber, se Deecke
s. 127; i nød skrifte for masten, Kr. I.
17. 11, 323. 8, Wigstr. I. 44, jfr. skrifte for
træ el. sten, Folkl. V. 62 (Armenien), jfr.
lod, skriftemål; se holl., plt., htsk. mast;
skibs-, fokke-.
mastbånd, no. se mosbånd.
-mastet, tf. se to-, tre-.
mastetillie, no. brædder, hvormed
bunden af fiskerbåden dækkes mellem
stavnstoften og sejltoften, hvori stormasten
sidder (Skagen), se Mb. under pigtelt;
tillie.
masvorn, to. mqsvurn (Ang.); de
kåhr æ m— å b9sve9rl9, den fremgangs-
måde anser jeg for at medføre mas og
besvær.
mat, no. se måde; uo. se måtte.
mat, no. se de-,
mat, to. mat (D., Malt) = rgsm.;
m— o træt (D.); a æ så mat ida’ (Vens.);
han æ now9J mat i såk9ri)n ind’ (Søvind
s.) om en person, som er ved at komme
sig af sygdom; jfr. htsk. matt; fr. mat,
ital. matto, af arab. mat: han er død, om
kongen i skakspillet, Weig.
matador, no. magsdo’r æn -9r (D.)
20 stikker, i visse kortspil; jfr. sp. matador,
dræber: lat. mactare uo., slagte.
materialier, no. mad9ria’l9r flt. (D.)
;
matario’hr flt. best. -9n (Vens.) = rgsm.;
„så høq9 di tow cerkar få jen åpå di
ster, de mat9ridl9rn wa bléwan hyt hen"
,
Grb. 175.11; jfr. htsk. material ; itk. af lat.
materialis to. ; se materie.
materie, no. mate’ri de (D., alm.;
Lild s.); mate’ri best. -9n (Vens., Elsted
30 s.) — sårvædske, pus; jfr. lat. materia,
stof.
Mathias, no. Mati’s (D., vestj.) —
1) alm. mandsnavn; Matis Ped9rs9n, Ma-
ti’S9n, M—s son; Kjæn Tist9r, Kr. IX.
340.134, Kirsten Mathiasdatter ; navnerim:
Mati’s her æ hal a æ gris,
m9n så her han skow
å her i æ row (N. Slesv.)
;
el. Mati’as, Mata’9s mæ flæsk får æ a9s
40 (Ang.), jfr. Dania III. 44, Ndl. Volksk. I.
272.4. - 2) kalenderdag, 24. Febr.,
jfr. Marts; „Matis, det gris, han brækker
vort is" el. „Matis bryder el. lægger is".
Kok Ordspr. 141. 75 ; iin9r Matis it bro,
så leqer han hrg (vestslesv.) o : er der
ingen is, så lægger han is, jfr. Hildebr,
Bemærkelsesd. 38. 23 flg. , Hazelius V. 8,
Amins. V. 103, VIII. 90, Nyland IV. 54,
Strackerj. II. 54.323; i besværgelse: M—
s
60 skjold, J. Saml. IV. 126.42; skikke, der
knytter sig til M— se Wuttke nr. 96,
Urdsbr. II. 9 ;
jfr. Mads.
matj, no. se magt; matji, se mag-
tende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
