Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raelbydel—melgrød 571
melbydel, no. nijolbi/dd æn (D.);
uielhyddl (N. Slesv.); mælhijdøl (Agersk.)
— melbudding, som koges i en tujol-
byddfårm (D.); jTr. gris, sakkuk, sætte-
kage; plt. mcelbiidel: budding, stor som
cl mskelioved, koges i en linned pung,
Schiitze, Idiot. 111,92, „nationalgericlit der
Ditmarscher", Urdsbr. VI. 31.3.
melbær, no. mølbær een (Thy) bær-
rene af mel bærris, mølbærris, arcfosta-
pbylos ollicinalis (W. »fcGr.); bærrene af
tjorn, cratægus oxyacantha L. , J. T. 08
; (Sundeved).
melbøtte, no. mjélbøt æn besl. -9h
(It. -ar (Vens.) = rgsm.
meld-, i smsæt. se mellem.
1. melde, uo.
mel e\. mæt -ar mæle mæle (Vens.);
mæl -ar mælt mælt (D.);
mel -9 -t, melt el. meUt (Søvind s. ; El-
sled) —
1) = rgsm. ; dæn daw skal a mæl mæ
(D.); også i almindeligbed bringe efter-
retning om noget: de mælt di et om dæn
fif (D.); han æ blowan melt (Søvind s.)
O: angivet; Ja, do ma mel dæ! (Vens.)
\ iron. til den, der bebrejder andre den
fejl, lian selv har. — 2) melde trumf i
kortspil (Søvind s.). — 3) mel se fre,
melde sig fra en bestilling; mel se in,
ui, ind-, udmelde sig (Søvind s.); jfr.
mnl., htsk. melden; se ind-.
2. melde, no. mel æn -ar (D., vestj.);
mæl æn -ar (Mors) ; mæl æn mæl (Ager-
skov) — fællesnavn til arter af slægterne
alriplex og chenopodium L. ;
jfr. Aasen,
meldestokk, lilsk. melde.
melder, no. meldar i best. -i fll. -ar
(Torslev s., Vens.) ~ mellemmad 2. og
mellemmads - måltidet ; mellem - davre (?),
se nadver.
Meldgård, no. Mælygr (vestj.) den
mellemste gård, f. eks. mellem Østergård
og Vestergård, er blevet familienavn lige-
som de.
melding, no. melari i best. -/ flt. -ar
(Vens.) —- rgsm., se makker.
meldmer, no. se mellemmad.
meldprat, no. se mellemplat.
m.el-dreng, no. mældræri æn -dræt^a
(Andst) meldrojer.
meldrojer, no. meldrojar flt. (Støvr.
h.); mældræwa ttl. (Anåsi) ; mjøldry (Ang.)
— en svamp i rugen, claviceps purpurea,
30
40
Tulasne; ^mildroj" el. „miltonder", J. T.
343 (Thy); se brand 5.
melduelse, no. mjølduals (D.,Vlb.);
mælduals (Andst) meldyppelse.
melduft, no. mejaldowt de (Mors);
mældåwt de (Andst) ; mjøldåwt de (Fanø)
;
mjeldut e (Vens.) — fint melstøv ; se duft,
dunte, 1. dutte.
meldyppelse, no. mjeldepals de
(Vens., Elsted s.) = i’gsm., dyppelse til
mad, lavet af mel.
meldyst, no. mjøldøst (vestj.) mel-
støv; se dust.
1. mele, no. mel æn -ar {Waw h.); æ
stuwar o æ lila mjøl (Rkb.); „æ store
Mjøll", Kr. Alm. V. 282. 788 (samme ord
som mile?) J. Saml. Vil. 34, en hoj flyve-
sandsbanke ved Nymindegab; sammen-
stilles kan blandt milerne (s. d.) i Rå-
bjærg s.. Mølklit, J. Saml III. 35. 39 ; se
Aasen, mel, isl. melr, sandbanke; milre.
2. mele, uo. i tim.: „hwa søqar å mil
sin ijn kaq" , Grb. 233.71 o: søger at
gore sig fordel,
melet, to. mjøh (D.); mæla (Andst,
Søvind s.) ; mjUa (Vens.) = rgsm. ; af
melet beskaffenhed el, overstrøet med mel
;
dæ tråi æ så mjæla (Elsted); en kartoffel
er ikke mjela, men grynara (Vens,).
m.elfur, no. se mellemfure.
melgrutte, uo. mjælgrøt (Sall.) grutte
(s. d.) så fint som mel,
melgrød, no, mjølgrød di (D.) ; mjel-
grø di best, -an (Vens.) ; mjælgrøi flt. (Sø-
vind s.); mjolgrør flt. (Vejr.); mialgréd
(Lild s.) = rgsm.; bygmelsgrød (Lild s..
Vens.); „a wel jan ha no flia mjelgrø"
(Vens.); „sop å steg wi åller so, willing
å kol wi åller no; men melgrød mo wi
prise" (Mors); om en person, der vil blive
på et sted, kan siges: „han blywer der,
så læng’ han ka tøg melgrød; nær han
ett ka tøg ’em længer, ka di slo ’em po
wæg’, te han ka slekk ’em ind! (Mors),
jfr. Nygård, Krist. Kold (1895) s. 16; m—
er et godt plaster for maven, Kok Ordspr.
109.1221 (Hadersl. egn) ; m— tre gange
om dagen. Efterslæt s. 245 (Sælland); en
mand spiste m —, den var varm, brændte
hul på hans mave, stak ild i hans træ-
sko, Eftersl. 213. 176; i en borneremse:
a møt æn kuwan o æ væj, hun stapat
an påt mjølgrød (vestj.), jfr. Kr. Borner.
55. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
