Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572 melkalk—mellemmad
melkalk, no. nijølkalk de (D.); tiijæl-
kalk de (Davbj.) = rgsni.
melkasse, no. mjelkas æn besl -dn
flt. -dv (Vens.) = rgsm.
melklump, no. mjolklomp æn -ktomp
(Agersk., Bradr.) melbolle i suppe.
melknalder, no. mjolknaUr æn
(Holstebro) en dejgklump, f. eks. i mel-
grød, jfr. munk.
melkone, no. mjolkun æn -kumr
(vestslesv.) sommerfugl, måske især de
hvide kålsommerfugle, pieris brassica;
jfr. skurvefugl.
melkube, no. mjélkub æn best. -9n
flt. -<>r (Vens.) gemme til mel.
mellem., fho. bio. mel el. imé’l, sidste
form almindeligst (Vens.), mél, sj. uden
i smsætn. ; mæt el. imæ’t (D., vestj.) i
smstn. mæt-, mæjl-, det sidste stammer
muligvis fra middel, udt. niedsl, jfr. mejl
;
og mæhm (vestj.), meUm (Vens.), som
tydelig er indkommet fra rgsm., således
i mellemmand, -regning; se imellem,
nieller.
mellem-and, no. niælån æn (vestj)
en slags vildand, skeand, anas clypeata;
den står i storrelse mellem krik- og vildand.
mellembalk, no. mæthalk æn (Thy)
;
mælbolk æn (Mors; vestj) mellemvæg, i
tørvehuller f. eks.; mellemgulv (vestj.);
væggen mellem næseborene, Kr.VlII.13.32.
mellemblå, to. mæUmblg (D.) en
alm. blå farve.
mellembrink, no. mætbrøtik æn
-ykdr (Lindk. s.) = mellembænk.
mellembrændt , tf. méhmbrænc
(Vens.) udtr. om murstens brænding, jfr,
halv-, helbrændt.
mellembænk, no. mætbærik æn
(Andst, Thy) =. mellemvæg i en tørve-
el. mergelgrav.
mellembånd, no. mæjlbon æn (Thy)
båndet, som binder håndvollen til slag-
vol; jfr. bindeøl, 1. hilde 2, plejlbånd.
mellemdor, no. mætdar æn (vestj.,
Agger) ; méldor æn best. -don (Vens.) —
dor mellem køkken og bryggers, jfr. Kr.
VIII. 221.381; mellem lade og nødhus
(Vens.).
mellemflæsk, no. méhmflæsk de
best. -9 (Vens.); méhmflésk de best. -9t
(Eisled s.) = rgsm.
mellemfure, no. mælfur el. mæjlfur
æn -fur9r (D., Mors, Sall.); métfuwr æn
(Vens.) -— mellemfure, den sidste fure,
som plojcs midt i ageren.
mellemgavl, no. mælgåwl æn (Varde)
mellemgulv hos mskcr og dyr.
mellemgift, no. mætgiwt æn (Andst)
fårmæjas w—’ er kreaturernes andet
foder, æUmæjas m— det fjerde; jfr.
dover, onden, nadver, kvældsnadver.
mellemgjav, no. melgætv æn -d
10 (Søvind s.) = mellemgift; kø9rm ska ha
on (avner) U m—
.
mellemgryde, no. et handelsudlryk
fra pottefabrikationen, se Nyrop, Potte-
mageri s. 13 anm. (Gammelstrup).
mellemgulv, no. melgwol et (Elsted
s.); mælgwol (Randers); mélgwdl et (Sø-
vind s.) ; melgwolt best. (Vens.) = rgsm.
mellemgulvshandel, no. mætgwols-
Jiajdl (Rand.) smærter i m —et, kafdialgi.
mellemhest, no. mælhæst æn (D.,
Andst) hesten, der er midterst, når der
køres med tre; de ær et guw9 o vær
ni—, o: at være mellemmand mellem
to, der trættes, er uenige; a måt te å
vær m—
.
mellemkjød, no. mælkø de (Sundev.)
= rgsm. ;
perinæum, mellem konsdelene
og endetarmen.
mellem - kakkelovn - og - væg , no.
30 „mæld æ kakel å æ wæg", dans, se
Jyll. I. 373 (Thy).
mellemlod, no. m^ftø i (Vens.) en
lod på marken mellem to andre.
mellemmad, no. melma i best. -/
flt. -9r (Vens.) ; melma i best. -ri (S. Sams)
;
mælmad æn -9r (Thy, Mors, Litd s., D.);
mælm9r æn (Vejr.); mélmaj æn -9 (Sø-
vind s.) ; mélm9 æn best. -mar9n (Elsted)
;
mælmar æn (Agersk.) ; mætma [æn] (Bra-
40 derup) ; mænmar (de gie. i N. Bork, Lemb),
jfr. gudmoder, kjødmad, mellemmål,vadmel.
— 1) måltidet mellem davre og onden, mel-
lem onden og nadver; fårmæjas mætm9
(Andst) spises fra æ kuk9nian kom9r te
råwsæ (rugsæd), æt9rniæj9s m— hele
året rundt; æ vilgæs kom9r mæ æ får-
mæJ9s mætmad o fiyw9r mæ 9n igæ’n
(vestj.), el. kommer med mellemmaden
og tager træskoene (Fanø); jfr. Kr. IX.
60 36.378; æ. stårk komar mæ æ mætmad
om æ hals (vestj.), jfr. Kr. VI. 275. 21G;
når hyldebladene bliver som museører
(Ørridslev), når stork eller vibe er sét,
kan man kræve formiddagsm— ; når hus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
