Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
menneske 577
stel, smid, gat, uj, li, tivér, stærk, høw,
bet9, Mept, uicsdl, søld, freU, stelfard, con
(flittigt) mesk (Vens.); i tiltale: er d ene
Batdl, de hæ m^sk? Grb. 43. 14, til en
fremmed, man tror at kende; dær
ku gan hlyw æn niimsk iv ham ino
(Andst), om en, der rejser sig efter at
være sunken dybt; hal let, læ wås no
vær mimskør! (Malt), lad os nu opføre
os anstændig, tale fornuftig; mæ søhio
mimsk! (vestj.) jeg elendige stakkel; hwa
tærikdr din mimsk o? (D., vestj.), for-
agtelig, til en, der har båret sig dumt
ad f. eks., jfr. Kr. V. 203; de ær et gåt
mimsk, jet UU stok kør unta’w9n (vest-
slesv.) O: når hjærtct fraregnes; de ær
æn søld mimsk, dær ahr ka hlyw vre
(D., vestj.); nær æ huw9 æ gal, så dowdv
de ant mimsk et (vestj.) o: når man har
hovedpine, duer den øvrige person intet; 20
når Harboøreboen får en dram , bliver
han ,et andet mske", se fortæll. J. Kamp
s. 288; de æ dæn bæst mimsk, lyw o
bip ka leq i (Askov) ; æ do æn memsk,
så stcdr; æ do æn dæwsl, så viq, Sgr.
XII. 262.797 (Fjends h.), jfr. Kr.Vlll. 2C9,
Sagn 11.36.139, 246.575.370, IV. 581. 16,
Alm. VI. 167.361, 189.396; sikke menne-
sker Vorherre har at fylde hans gode
øllebrød i! Sgr. HI. 107.468 (vestj.) for- 30
undrings- el. beklagende udråb; i folke-
vittigheden : krummer er også brød, og
Morsingboer (s. d.) er også mennesker,
Kr. VI. 316. 28, Sgr. I. 168. 690; „der ska
tow Måsingboer å en gammel væder te å
udgyer en mennesk", Kr.VI.316.29; el. to
Morsingboer, en gammel væder, tre hons,
en kok og to rugneg, Sgr. VII. 128. 665;
se Himmelbo, Vendelbo; el. tre Thyboer^
(s. d.) og en gammel væder til en 40
Morsingbo, og to Morsingboer til et men-
neske, Sgr. VII. 128. 665; el. der skal tre
Morsingboer og et knippe halm til et
menneske, Kr. VI. 316. 34; el. en spand
vand, en langhalms brønge, et par gamle
træsko og en Morsingbo til et menneske,
Kr. IX. 97. 41 ; en Morsingbo, der var gået
vild, kom til en Thybo og spurgte ham
om vej; denne sagde ærgerlig: „hwans
æ do for en minnesk?" Morsingboen 60
svarede: ,a er ingen minnesk, a er en
Måsingbo!" Sgr.VIl.173, Kr. VI. 316.30.35,
Molbohist. 63. 203 ; Harboøreboen bliver
I
I andet mske ved en snaps og vil, at
Feilberg: Jysk Ordbog. II.
dette mske også skal have en snaps,
J. K. s. 288 ; for at trække gudstjenesten
ud og få et dyr skudt inden prædiken,
forlanger præst, at degn skal synge
salmen: „o mske, din synd begræd",
men langsomt, Eftersl. s. 73; i en sted-
remse: „di Wrenste mennesker", Kr. VI.
346.217 (Vens.); i sagn og ævent.: et
menneske født af et føløg, det fødte to
pigeborn, Sgr. II. 1 98. 779 ; hvergang der
fødes et mske, tændes en ny stjærne
(s. d.), Kr. IX. 23.226; et af de gammel-
dags msker med et oje midt i panden
og en patte under hagen, Kr. VII. 81
;
i det forbudte kammer hængte alle fire
vægge fulde af msker, som hovedet var
hugget af, Sgr. VIII. 1 96 ; et halvt mske
faldt ned igennem skorstenen, Kr. IV.
31 1. 410 ; jfr. Sande II. 139, Grimm K. M.
nr. 4, VV^olf N. S. s. 518 flg. ; mod verdens
ende bliver msker så små, at to fuld-
voksne mænd kan tærske i en træsko,
J. K. s. 423, Kr. Sagn 11.344.398; gård
skal forgå den dag, der ikke er msker
på den, Kr. VIII. 63.121, Sagn II. 183.29.31;
ulven vil se et mske, Kr. Dyrefabl. s. 4 1
,
Grimm K. M. nr. 72, Bondeson Hist. s. 247
;
ift — får til sine egne år (30) æselets 18,
hundens 12, abens 10, ialt 70, se Grimm
K. M. nr. 176; nu er det undtagelse, at
mske kender sin dødsdag, se Kr. Sagn
IV. 334. 54. 57, tidligere har msker vidst
det, se Gavall.War. I. 343, jfr. Russwurm
Sagen 154.163, SchulenburgWend.Volksk.
s. 59, Pitré Archivio I. 70 m. henv. til
Baumgarten, Jahresber. d. Museums zu
Linz XXIX. s. 94, Gerquand Legendes du
pays Basque 1875 s. 14, se leve; msker
i ægteskab med bjærgfolk, Kr. Sagn II.
3.2, Kr. VIII. 14. 36flg., se hestesko I.
604.45 a; ellepige, Kr. Sagn II. 140. 149,
jfr. Rolf Krakes S. kap. 1 5, Arnås. 1. 59 flg.
;
havfrue, Kr. Sagn II. 147. 15, Grundtv. Æv.
II. nr. 4, se hoj I. 740.19 b; mand og
kvinde kan bytte kon, se Meyer Abergl.
s. 267, Rivista I. 909, II. 462, Persens
III. 29, se kvinde II. 339. 2 b, Katha Sarit
II. 207 ; samleje med hund, se Kr. Sagn
IV. 261. 50-58; om samliv med dyr se
Liebr. Volksk. 17.394; jævnlig forekom-
mer det træk i æventyr, at dronning
føder hundehvalpe (s. d.) el. kattekillinger
(s. d.), se „kinship with animals", Grimm
Househ. Tales I. LXXI. v. Margr. Hnnt.
;
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
