Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mesterurt—middag 585
sit lag; lorokomnier i en række æventyr,
<(• Gr. Æv. I. 211, Gr. GI. d. M. II. 27.
J-21, III. 08, Kr. V. 373, VII. 52, Sgr. II.
131, VIII. 129, Eftersl. s. 107. 1 76, Registr.
nr. 110, jfr. Asbj. 1.154.34, Segerstedt
s. 28, Wigstr. I. s. 264, Svensén Emå s. 31,
Arnås. II. 511, Veckenst. Volksk. II. 2G7
(Albanes.), Rivista 11.25, Folkl. V.86. 135,
340. 70 henvisn, t. indiske var. , Grimm
Kinder M. nr. 192 m. anm.; henvisninger^
til ævcntyrets lorekomst se Kohler i
Occid. u. Or. II. 677, Liebr. Volksk. s. 34;
Liebr.-Dunlop s. 197 b. ned., Clonsl. Fict.
II. 43. 115; smstilles rn. Ibrtæll. i Herod.
II. kap. 121 om Rampsinils skatkammer,
mestorurt, no. se Kr. IV. 407. 633
— nicslerrod (s. d.).
met, uo. tf. se meje.
metals, no. cjeform. mHaJs (Ribe);
nidtåls knap (D.) kaldtes af drengene de
;
gklgs. støbte, toppede cl. (lade metalknap-
per; de gjaldt f. eks. i keglespil 2-4-0
hjæn O: benknapper (til bukser); jfr. lat.
metallum.
Methusalem, no. i tim. a hå kæn
Juiin, sin Metu’sahm uår æn Uld dræri
(veslj.) O: overmåde længe; M— er et
bibelsk navn.
Mette, no. Mæt (D., veslj.) — 1) alni.
kvindenavn : ær dt dæj, Mæt ? men : komdr
l/o s/lår, Mæt Mari’j? (vosij.); Mæfjaha’n
(Elsted) Mette Johanne; Mæt, pes i sæt,
pes æn hipl fvl, ]>es æn Ind ftd, pes
æn slat i dn! c], pes »iljdr, pes min, pes
æn hal <ø«.’ (vestj.) ; i et rim: Mæt, hun
sod o æ stæt, Sgr. VIII. 204. 83G, Thiele
Overtro nr. 114, Kr. Borner. 129. 04 for
Marie 11.555.10; byhyrdernes kæreste er
Mette Sladders i Galten, Fb. Rondel, s. 175;
i gaden : æ dætør het, som væn æn nys
har fåt mar (N. Slesvr) ordspil med mæt,
jfr. Gr. GI. d. M. I. 236. 29, Sgr. VI. 24.321.
— 2) øgenavn til folkene på Romø, se
dannebroget. — 3) Mæt, alm. navn til
katte (Elsted), se mis. — 4) het9 Mæt
(Lild s.) en dans, jfr. Jyll. I. 373; „lange
Mette", en lang hoj i Navr, J. K. 15.5;
,rødc Mette", en lille rød jordmide (Riis,
Sønderj.); skidan Mæt el. Mæt mæ æ
swot lu (D.) vipstjærten, se Sgr. II. 44. 7,
vel også skronnehorsen, Sgr. II. 78. 7, V.
78. 031; navnet stammer snarest fra Mar-
-rarete, måske delvis også fra Mechtild,
gi. form af Mathilde; i kæmpevisen de
ældste former Mellelil for Mettil (Dr. O.
Nielsen), jfr. Pomm. Volksk. III. 152; se
nøgen-, skvalder-.
mi, no. se mide, mige ; steo. se min.
midaftensmad, no. mia’w- el. wjatc-
tansma (Sams) tørt mållid kl. 5 efter-
middag, se Eftersl. s. 244. 274, jfr. niel-
lemmad.
middag, no. niæp æn (D., vestj.);
méjd æn (Søvind s.) ; inéja i bcst. -i Ilt. -ar
(Vens.); meda (Øland); mejdd æn (Thy);
mejdd æn (Vejr.); mæh æn (Støvr.);
mér9 æn (Elsted); merd æn (Agerskov,
Sundev.) — rgsm.; om mejan (Søvind s.,
Hvirring, Ullits); dm mérsrdn el. medamn
(Elsted s.); om mæjarn (Andst li.); om,
mejawi (S. Sams) ; om mejdd (Mors) ; åm
mejdan (Lild s.); te méjda (sts.); om
meddn (Bj. h.); hål meja (D.); håt mej9
(Søvind s.); jø meja el. wi hole meja
klåkdn tøl (Vens.) holde niid(lai;slivil;
vi skal ha kål i mety (Spandet) til mid-
dag; te mæja (D.); i meja (Vens.) i mid-
dags; ftøt te méjds (Søvind s.) o: flytte
kvæget sidste gang for middag; flot fré
mhj9s (sts.) o: flytte første gang efter
middag; klosteret stod til silde middag,
Kr. III. 102 o: stod ikke fuldstændig sol-
ret i øst og vest, men i sydvest og
nordost, så at solen først efter middag
kommer til at nå den lodrette linie fra
huset; såw te mæja (vestj.) sove mid-
dagssøvn; a hår wæt, hwqr di hå såumi
te mæjdå å ær enda konon åp, Sgr. XII.
77. 151J (Mors) vittighed; de æ sti/w meja
o: klokken er lidt over tolv; no fori,
æts meja; haj leqe te meja o: sbiosr
hærdmajssown (Vens.) ; æn ka gor mæjda
å mælmadaws hwitdr 9n vel, møn æ awtsn
kom3r sjælbopn, Kr. 4 1 . 448 ; ni — er som
raidnat (s. d.) en åndetime, se tolv; gen-
færd viser sig, Kr. III. 223.313. 14, 336.313,
Sagn V. 339. 86.91. Ito; ellefolk sés og det
er farligt at færdes i ellemosen, Kr. Sagn
11.16.64, 28.105, jfr. Ralston Songs s. 147;
bjærgmand sés, I. 82. 6a; æven slår ed-
der, Kr. IV. 63 ned. ; djævelen er på færde,
Kuhn W. S. 11.24.65; denne forestilling
lindes i videre kredse, se Rochh. D. GI.
I. 62 flg. 96, Urquell III. 39 ; især hos sla-
viske folk, Urquell III. 202. 255, Knoop
Ps. s. 74 flg. m. anm., 154, Krauss Srera
s. 138, Schmidt Volksl. s. 94. 119. 177,
Marchen s. 240, Garnelt Women I. 133,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
