Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586 middagsgift—middel
se Folkl. Journal V.’236 (Kina); jfr. Aasen,
SV. middag, isl. mi5dagr, ældre mi9r dagr
hak ; se hals, tarm ; efter-, for-, god-, halv-
vejs-, hoj-, stamp-til-middag-.
middagsgift, no. méjdasgæwt æn
(Lild s.) foderet, som køer får ved mid-
dags tide.
middagsgjæk, no. kaldes den hyrde,
som får sine køer sidst ud pinselørdag.
middagssovn, no. mejasomi i bcst.
-i (Vens.; D.); niejdssbwn æ«. (Søvind s.)
;
mæddsomi æn (Sløvr.); mæjdåsown æn
(Mors) ~ rgsm.; nær æ rombær æ rø,
så ær æ mæJ3sdwn ø (Malt) o: så sover
bønderne ikke længer til middag; i de
måneder, i hvis navne der er -r, får
man ingen m—, Sgr. VIII. 42.70 (vestj.);
a ska te Klåstdr mærkdn (24. August) å
se Sgr. V. IGG. 750 (vestj.), Kr. Alm. \^.\^sæl min merssown (vestslesv., Braderup)
;
159. 4G1, jfr. Fb. Bondeliv s. 332, syv-
sover.
middagslag, no. mæjøslcm (D., vestj.,
Sall.); inæjsb (Thy); mejdslaw hest. -9
(Vens.) ; mejdslaw et (Søvind s.) — tiden
om middagen; han ska blyw op i mej-
daslawdn (Lild s.) ; i méjøslamt (Søvind
s.) ; i mæd9slawdt (Støvr. h.) ; i mejdslawi
(S. Sams).
middagsmad, no. se onden.
m.iddagsm.ælk, no. mæJ9smjælk de
(D., Mali); mejasmjelk best. -9n (Yens.) —
mælken fra malkningen om middagen
;
se middagsmål.
middagsmærke , no. mæpsmærk
æn (vestslesv.) = middagsstreg.
middagsmål, no. mæj9smgl æn
(vestj.); mæjdåsmgl æn (Mors); méj9s-
mgl e best. -t (Vens.) — den mælk, der
de war æn gamal tæt, te di mot ejt fo
djé méjdasséwn, far di had sit spe lam,
å spe føl, å spe grijs (Lild s.), jfr. Kr.
IX. 36. 379; man må få m — , når der
er tærsket så nær op, at karlen kan
la*gge armene op på byggulvet, Kr. Alm.
1. 51. 181, el. når hyldebladene er så store,
at de kan dække et oje (Mors), jfr. Sgr.
VIII. 42. 77; når man begynder at køre
20 gødning ud, når manden har sét et føl,
når komulernes (s. d.) stilke bliver så
lange, at man kan svøbe dem om en
fmger, Kr. Alm. I. 39. 135, jfr. Urdsbr. II.
161; den, der ingen m— får majdag,
får ingen held til den hele sommer, Kr.
IV. 371.275, se mellemmad.
middagstid, no. = rgsm.; han kgm
hæn aj ve mejdsti (Søvind s.) o : han kom
henimod middag; ve mæJ9stiJ9r flt. (D.,
malkes om middagen af en enkelt ko el, so Andst).
hele besætningen.
middagspraggi, no. inæjdaspraqi
æn (vestj., Naur s.) kaldes den hyrde,
som kommer sidst hjem 1ste pinsedag
om middagen, se syvsover.
middagsslatte, no. mæjdasslat æn
(Holstebro) den hyrde, som pinsedags-
middag forst får køerne ind, om ham
siges: in —, låv9r æ mjælk fræ æ kat,
se syvsover.
middags-tik, no. mæj9tek æn (Ploug-
strup) kaldes slaget, når hornene slår
hinanden „sidste slag" om middagen, se
nattetik.
1. middel, udrbso. edeligt udtryk; „nu
skal du, m—, sige det!" Kr. Almuel. III.
115.402, da var det, m —, da groviM"
VI. 22. 50, jfr. Kr. Molboh. 96. 309 (Fanø).
2. middel, to. 7ned9l el. mer9l (D.) af
40 middel beskaffenhed , uden at nå yder-
middagssnue, no. merassnu æn (V.
Vedst.) den hyrde, som får køerne sidst
ud syvsoverdag o : den, som snuer, sover,
om middagen, so syvsover.
m.iddagssol, no. mæjdssuml (D.) =
rgsm.
middagssted, no. mæpsstæj (Andst)
;
æ siiw9l ær i æ ni— o: i syd, hvor den
står om middagen.
middagsstreg , no. mæjdsstræq æn so den -
(D.) en streg, skåret i vinduesrammen,
der bestemmer middagslinien -for en af
vinduessprossernes skygge, jfr. Kr. Alm.
11139.109, 96.37.
grænser; æn m— ’stud, hverken for stor
el. for Hlle; med9l stumr el. å æn m—
stqr9ls, ni — guwd, m— hyw; æn medal
pris, —slaw (D.) ;
jfr. Aasen, medcl no.,
midte ; mejl.
3. middel, no. 7ned9l el. meral (D.),
niejd et niejh (Søvind s.) ; mæral (Holste-
bro) ; mæM (Agger) ; midUr flt. (Ran-
ders) ; mhl æn best. -an (Vens.) — sjæl-
rgsm. ; alm. derimod : formue, rig-
dom; han fæk æn stumr nied9l, niof
ni — (D.); dæ hlow m— i æ ggr, law
han kåni (D.); do tu ål hans mæddl
(vestj.); nihl niak9 mu (Vens.); han hår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
