Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mikke—Mikkelsdag 589
at fæste krogene på, re6 æ kråq i æ
inek (iiggev); jfr. 2. mikke; splidstok. —
3) tværpinden, som spænder saven (Vind
s.)- — 4) gore en m— (æn mek) på
jærn , sætte en m —, en jærnstift for
enden af en nagle (Vens.) jfr. I . læsning.
— 5) et hul el. spor, hvori en genstand
skal passe; æ dcer et æn liU mek, de
ka pas i? traf do æ mek? (Lb.); fig.
kæn æ mek pg dd (Mors) o: vide, hvor- lo
ledes det skal tages. — 6) fig. : noget,
der ikke er som det skal være, fejl,
lumskeri: dær æ ves æn liU m — ve st
(vestj.) ; dær æ sgnt 9n bets mek we d
(Vens.). Ordet synes al være indkommet
fra Holland, grundbetydningen at være
en pæl med et tværstykke, se micke,
Sch. Lubb. 111.86.5, hvor holl. el. friesiskc
betyd, angives: furca: aufstehender pfahl,
woran von oben ein holz verbunden ist ; 20
efter Brom. Worterb.: eine kleine pumpe.
2. mikke, uo. mek -dr -9t (Agger) ; mek
æ krå’i åp, sætte krogene i mikken (s. d.)
;
mek æ kråq a, tage dem af mikken, jfr.
Jyll. 1. 239.
mikkedonte, no. hindring, kneb,
vanskelighed; „ka do jh de\ „nej,
dær ær 9n mekddo’nc we 9, som a ce^jar
ene (Vens.) o: et særeget greb.
Mikkel, no. JV/«?^:^/ (D., vestj.); Mek9l,so
glds. Mec9l (Vens.) — 1) alm. mandsnavn;
ær 9t dæj, Meksl? — de æ Meksl Sor9n-
s9n (D.); An Mék9lsd9 (Eisted) Ane Mik-
kelsdalLer; Mek9ls9n (veslj.); i en remse:
Mek9l Knælknyw o Mek9l Heqltæn, se
Kr. Borner. 410. 30; navnerim, se under
Mikkel ræv ; i ævent. kaldes solens broder,
duggen, Mikkel, Sgr, XI. 174. — 2) ræv-
ens navn; om msker: en underfundig,
lumsk person: han het il Mek9l få gusi(^
skyl (vestslesv.) o: han hed ikke Mikkel
for sine gode gerninger; Mek9l hær ålti
væt låJ9n (M. Slesv.) ; herhen hører sag-
tens: de æ do fæfl ij, hetd Nijls, hår9r
tår efi9n hons , de æ Mek9l (Thy); æn
flijr9 Mek9l (Mors) en grinebider; dær æ
mam slås Mek9l9r te, dær æ dunt Mekshr
o hunt Mek9l9r o row Mekshr o skriJw
Mekshr, dær æ ås9’ Mek9l9r, dær æ guw9
nåk (vestj.); „dunt" og ,hunt M— " er so
sagtens kun rimord, jfr. Kr. Borner. 387.82;
no æi’ 9t nåk æn Mek9l , dær snak9r!
(Andst) en lumsk person; jfr. Dania III.
44; lij9q dø Mek9l (Ploug.slr.) borneleg;
den døde M—, en af hornene, skal be-
graves, slægtningene græder, præsten
holder tale, degnen synger, de bærer
ham til graven og binder hans ben sam-
men. Såsnart han når stedet, hvor han
skal begraves, søger han at sprænge
båndene, farer op og prøver på at fange
en af de andre, som så tager hans plads
;
se dødemand. — Jfr. hebr. Michael, se
Mikkelsdag; dode-, dratte-, feddel-, fedte-,
fidde-, grise-, grutte-, klat-, kludder-.
Mikkel Gron, no. man må under
høslætten vogte sig for Mek9l Gron (vest-
slesv.) o: at slå så overligt, at stubberne
af græsset er gronne, se Kristen Busk,
Lise Revls.
Mikkel prædiker, no. Mek9l præj-
k9r æn (vestj.) en meget talende person
med lidet indhold.
Mikkel ræv, no. Mek9l row (D.,
vestj.) ; Mek9l raw (Åbenrå) — rævens
navn; Mec9l row hb to wb jés (Vens.);
vise om ræven, der deler sjælegaver ud,
Kr. 11.324, Sgr. II. 193; navnerim:
Mek9l row, han skrow æn broiv;
dæn sæn han te Væjl o læt 9n fåsæjl;
så sæn han 9n te Riv, mæn dær kåm
an i kniv;
så sæn han æn te Wår, får 9n sku
vær ud9n får,
sist sæn han 9n te Renkøwn, så vist 9t
sæ o vær jæmr, lut9r lown,
Sgr. V. 25. 53 (vestj.), jfr. Kr. Borner. 89,
se Kr. IX. 137.368; el:
Mek9l row han ske9r i et hrow,
han kør a Rif å kojt sæ æn pif,
han kør a Tyn9r å slåw 9n isymr,
han kør a Læk å lat sæ 9% flæk,
han kør a Afsnrå å lat 9n h9slå,
han kør a Olmorståwt å krøf op o
æ låwt,
han kør a Båw, å hans a9S dæn ståw
i ly9s låw (Valsb.),
se Fb. F. H. 141. 1, J. M. s. 152. 16; Simr.
Kinderb. s. 1
1
7.
Mikkelsaften, no. Mek9lsa’wt9n (D.)
;
Mec9lsawt9n (Vens.) — aftenen for mik-
kelsdag, bruges alm. som tidsbestem-
melse, Kr. Alm. IV. 160,469.
Mikkelsdag, no. Mekslsdaw (D.);
Meksls- el. Mec9lsda (Vens.); Mek9lsdaw,
men: otn Mek9lsda {Sundev.) — kalender-
dag, d. 29, Septemb., erkeenglen Mikaels
dag; kan kæmpede med djævelen, se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
