Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590 Mikkelsdagsgllde —mik-mak
Grimm Mylh.^- 771 flg., 796 jfr. 981, og
vejer sjæle, jfr. Grimm S. II. 197.512,
Klostor VII. 5G3, Rafn Oldn. S. 11. 177,
Olaf Tryggv. S. kap. 216; i besværgelser,
der giir hård og værger mod fjender,
J. Saml. IV. 126.42, Kr.VIlI. 401. 744, Sagn
II. 329.30, jfr. Strackerj. I. 60.61; han
samler ulve, P. Volksk. 111. 125; æ dræri
sha kompmijrds te Mekdlsdatc (D.) ; var
i ældre tid fardag; når der tingedes om lo
Ion, forlangte tjenestefolk 3 —8 Mekøls-
dqw (D.) til besøg i hjemmet el. til at
arbejde for sig selv, se stævnedag; i disse
dage blev der så holdt Mikkelslegs (s. d.),
se Poul Hansen, Landbr. s. 112, Stolt
Opt. s. 1 14 ; når tjenestepigen skulde rejse,
kunde husmoderen sige:
imå’r æ de Sant Mekds då,
så fløt9r dær mnm skælmdr å!
hvorpå svares
:
åja, så mæn! de ær æn skck å sædwån,
å fløt fræ jæn sklddn sow te æn ån!
(Mors)
;
el. om, Mekalsdas møt (midte)
da skal ah skøqdr å huwørsr fløt!
med svaret:
de ær æn skek å æn sædwån,
di ska fløt fråjæn skid9n slat te æn ån !
(Vejle egn);
jfr. Sgr. XI. 104. 199-20Q, Kr. Almuel. III. 3o
141.480, V. 246.037, Efterslæt 225,219.20,
J. Saml. II. 155, Wigstr. Folksed. s. 25;
M— begynder aftensæde, Kr. Almuel. III.
98. ,351; bliver lammene slagtede, dagen
efter kogtes pølser og plovene gjordes
rede, Kr. Anholt 100. 240; fåremærkerne
flyttes til den ny oldermand, Kr. Alm. I.
4.8; bøder gores op, sts. I. 12. 32. 42;
klæder vejres, Kr, IX. 52.564; er det stille
vejr M — , fås dårlige kornpriser, blæser 40
det, vil priserne stige ad åre (D., vest-
slesv.), jfr, Kr. VI. 276. 229, Sgr, VII. 90.
600-1, Gr. GI. d. M, II, 243, 392 flg., se
Skytts h, s. 157, Strackerj. 11. 55. .325,
Busch Volksgl. s. 89 ; Mekdlsdaws stel, gir
moi å pel (vesllesv.) meget korn at pille
på møllen, om tydningen er rigtig, da
mølleren sagde : ,, Wåhær, la 9t hlæjs op
te 9n skæhri mer! (vestsl.); de gi. sagde,
at den pris , kornet havde på Mikkels- so
markedet i Tønder, gik det ikke let under
i årets løb (vestslesv.) ; er M— blank,
varsles megen frost den vinter, Kr. VI,
275, 217, el, fangst af mange stangål.
Sgr. VII, 90. 598 (Sall.) ; er den mørk, ej
synderlig ålestang på is, Kr, IX, 30, 317;
M — skal der fyros i kakkelovnen for at
brændselet kan slå til, Sgr, VII, 90. ,599;
regner det M —, bliver kornet dyri, og tord-
ner det, vil der komme storme, Kr. IX. 30.
315.16, se brombær; om det blæser søn-
denvind bliver fugl i skov; et foder hø
og halm skal lægges ud nord for hus
til „Nordkæringar", Gav, W. I, 441, II.
XVII, jfr. Nyland IV. 62; M- holdtes
høstgilde (s. d.), se Kr. Alm. IV. 26. 51,
jfr, Rochh. D. GI. 1.310.
Mikkelsdagsgllde, no. = rgsm.
;
holdtes hos oldermanden, Kr, Almueliv
IV, 36, 94.
Mikkelsdagsslæb , no. mekdsdas-
slæf et (Agersk.) = mikkelsmcssekrannik.
Mikkelsgrande , no. Mekslsgran
(Sem) årets vigtigste grandemøde, hold-
tes andre steder ved Mortensdag, se
Mortensgrande.
Mikkelslegs, no. mekdlslljpqs (D.)
legestue ved mikkelsdag (s. d.).
Mikkelsmarked , no. i Æbelloft
købtes æbler til pigerne og gaver til de
hjemmeblevne, se J. Saml.^- 111. 144,
Mikkelsmesse, no, fnecdlsmds el, -mos
(Vens.) = rgsm.; niekømosfejskin (Agger)
fiskeriet vod Mikkelsdagstide,
Mikkelsmessekrannik, no. mekdl-
muskramk æn (Mors) en hest, der skal
skydes til mikkelsdag; bønderne købte
til arbejdstiden ved midsommer helmisser,
der kun kunde gå én arbejdstid igennem
og så blev skudte, så sparedes foder om
vinteren; jfr. Fb. Fr. H. s. 5 øverst.
Mikkelsmjød , no, Mekdlsmjød o
kom9nskre’ril9r (Ribe egn) skal man have
Mikkelsaften, jfr. Kr. Alm. IV. 36. 95, for
ej at få rygsmerter, Kr. Sagn IV. 622.76.77.
Mikkels-østen, no. mek9lsøst9n (D.)
østenvind ved mikkelsdagstid, jfr. Kr. An-
holt s. 111,268, også, Angel; se spindel-
vævssommer.
mikle, uo. mek9l -khr -kUt (Andst,
Malt) — 1) holde for nar: do vel nåk
mek9l mæ mæ! (Lindk.). — 2) have for-
bindelse med nogen på en uhæderlig
måde, han mekhr ålt få moj mæ æ iy-
skdrdr (Malt) ; er det en form af mægle ?
(s. d.).
mik-mak, no. de æ no gåt mik-
mjak (D.) sammenblandet gods; de æ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
