Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mil—mille 591
mek9 te tnak9, lisom æ hørdl te æ raksr,
Sgr. II. 108.48« (Fly) o: det er hip som
iiap; jfr. plt. mikmak, Schulze, misk-
mask.
mil, uo. se mele.
1. mil, no. mil æn — (It. (D., Søvind
s.) ; mijl æn = fil. (Vens.) — et længdemål,
12,000 alen; æn mil vej (Rand.); æn
»lil tcæj (Mors, Thy); æn mils væj (D.);
en mils vej (Søvind s.) ; hæUr go æn mil lo
a’ si væj, som sed æn mondt i blød (vestj.)
;
tiendeyderne vil ikke køre længere med
deres tiende end en mil, Kr.Alm. 11.39.
!().’>. 9; i sagnet tager troldkvinden ni mil
i hvert skridt, Sgr. I. 12, jfr. støvler; se
Aasen mil, isl. mi’la huk. ; htsk. meile, af
lal. millia; rende-.
2. mil, no. i udlr. „der er mil på
jorden" (Strelluf) om spindelvæven, den
flyvende sommer, som driver; usikkert. 20
mild, to. mil flt. mil (D., vestj.. Sø-
vind s., Agersk., Brader.); mel itk. mele
flt. mel (Vens.); mel itk. -t flt. mel (S.
Sams) — 1) = rgsm. ; venlig i sind, glad
;
han irå su mil som nåws ållåin (D.)
mild som et hun-lam, om falsk venlig-
hed; så mel såm æn m/j toskéhij (Lild
s.); så mel som 9n nyslawd toskehrj
(Vens.); hun sijsr så mil som æn tus
(D.) ; han æ mil a’ sæ (Agersk.) o : lat- 30
lermild; et mil vær (Agersk.); dd æ så
mele ida’ (Vens.) mildt, om vejret; sæt
ét mil ansil åp; ét mil véja (Søvind s.).
— 2) lynd, om grød, rjrødn æ få mel
flt. (Vens.); ligeledes om garn, der ved
al opvarmes har mistet sin stivhed (Ulvb.
h.); jfr, Aasen, mild; isl. mildr; htsk.
mild; gav-, latter-.
-milde, no. se dag-.
milde, uo. mil -9r -9t (Malt) gore«
mildere, formilde; do ka mil let g 9t
(Malt); m— å æ .sma^ (Agersk.); æ soml
mihr o æ snø (vestj.) gor den blød;
smeden mihr stål, når det er hærdet
(D.) o: anløber.
mildhed, no. milher æn (Agersk.)
= rgsm.; m — i æ loft.
milding, no. mihi] æn (Støvring)
om vejret: dxsr æ m— i loftati.
mildne, uo. meUn mehwr mehnt
niehnt (Vens.) mildne i vejret; de milnøs
(Søvind s.).
mildskab, no. melskah æn (Vejr.)
mildhed i luften.
mildvejr, no. milwéjr (N. Sams)
lunhed i luften.
1. mile, no. mil æn flt. -9 best. -9r9n
(Tåning); mil æn mihr (Mors); mijl æn
best. -9n flt. -9r (Vens.) — 1) en kul mile
(Tåning); „søj kwolsække fii dem, dæ
brehn mille i skowen", Jyd. I. 2. l ; hijor
hå ivå bøqiskdw fa i ti9n, te få fp9 09
sin ku di si, huw9 di haj hræn mij9l9
(Emborg v. Skanderborg); først hugges
, miletræet i stykker på et par alen og
stables op, så skal stabelen „ tørves ",
helst med sandtørv og lidt grus el. slankt
grønsvær; den brændte en 8 dages tid og
blev så gravet ud, se Kr. Alin.V. 11.^8. !:>9;
ved m — samledes diekvinder, seHofberg
129.149, kulmile; jfr. kartoffel-. — 2) et
jordlag, forskelligt fra del omliggende, en
åre, gang i jorden, af sand el. ler (Mors),
jfr. mine ; is-, ler-, Sand-. — 3) rygende
sandklilte, ubevokset, som vandrer for
sydvestvejret tværs over landet, nord
for Råbjærg s. (Vens.); se mele, milre;
jfr. Aasen, mila huk. vedstabel, htsk.
meiler.
2. mile, no. mU æn mihr (vestj. , Vejr.
;
Sundev.); mijjl æn best. mil flt. mijhr
(Vens.) ; mil æn -9 (Søvind s.) — bidselet
på seletojel, ær æ mihr i æ mon ? (veslj.)
;
léq én mil i mdn9n å én hæst (Søvind s.)
;
jfr. Aasen mila huk., mel itk.; isl. mél,
mundbed i bidsel; slang-.
milebrænder, no. person, som
brænder trækul, Kr. Sagn II. 138. 141, V.
UG. 72.
milekul, no. de gjorde sig en ind-
tægt ved at brænde m—, Kr. III. 39.
milemode, no. i udlr. milmpr æ
gåt (veslslesv.), det er el lykkeligt varsel
al møde en kørende el. ridende på sin
vej, møde et dyr, der bærer mile.
milepæl, no. milpæl æn -pæl (D.,
vestj,); milpel æn -pél (Søvind s.) —
rgsm.; du kan måske blive anbragt som
m— i Handbjærg, Sgr. III. 187.1000, kan
siges til den, som ingen plads har.
milesten, no. milstin æti (Søvind s.)
en oprejst sten, der afmærker en mil.
miletræ, no. se 1 . mile.
milevogn, no. vogn indrettet til at
måle vejlængde, se Kr.Alm. II, 36. 95. 96.
107. 127.
mille, no. i en slags aftenbon: no
leq9r a mæ i mi søds mil o : seng, vugge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
