Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600 moder
gamdl té dæn hlijwd snpa mowdjdns igæ’n
(Søvind s.); se moderne; ny-.
moder, no. mumr æn (D., vestj.,
Thy); mudr æn (Heil. h.); mowdr æn
(Hmr., S.Lyng h.); mur best. mmn fit.
mmvdr best. mmrdn (Vens.); mbwdr best.
mowrdn (Støvr,, N. Herred, Randers, S.
Hald h.. Mols); muk^r (S. Hald h.);
mbwdr æn (S. Sams, Nordby) ; mb\p9 el.
æ foj, ær æ mor oj (vestslesv.) o : gam-
mel og svag; „mi får å mi mover di æ
dø, de kan a nåk fåvind’, a hå t^vt mi
fårkleboend, den kan a alder find’!" Kr.
Ålm. III. 118.17, klager pigen, som er be-
svangret; moders bryst se sød; brude-
parrets mødre kommer ej i kirke ved
bryllup, det bringer uheld, Kr. IX. 46. 509;
skifting siger: „jeg har diet 8 mødre
mow9 hesL -r9n, mdw9 er glds. og bruges lo ihjel", Kr. Sagn I. 321 øv.; drengen
mest om dyr (Søvind s.); mo9 æn morø
(Sundev.) ; mor æn (Agersk.) ; mu’^r (Als)
;
mu9r (Fjolde) — 1) kvinde i forh. t. sit
barn, hundyr i forh. t. sit afkom (alm.);
ta ætd mdw9r9n (Søvind s.) slægte mo-
deren på; mæ mukdr el. mi muwør el.
mæ woM^s (Randers); hon ka go ænølåfis
ad djær muwdr (Vejle) kan gå langs
hende o: gore med hende hvad de vil.
sætter præst og biskop ved spørgsmålet:
„hvad hedder min moder?" Kr. Overhør,
s. 20. 53. 77. 78, P. Rj.Aarb. IV. 156; det
svider i Sigurds hjærte, da han skærer
sin ukendte m— i armen, Fær. Kv. I.
172; den døde moder vender tilbage
og besøger sine born, se Kr. 111.162.227;
IV. 136. 199, Sagn V. 315 flg.; jfr. DgF.
nr. 89, Sgr. X. 130 flg., Wigstr. II. 44. 322,
jfr. fader; mi kunds, mi mans wwM?3r (D.) 2oslgn.Ndl.Volksk.V.39, Knoop Ps. s.130.2.9,
svigermoder;
æ bæ^k o æ huum’, de ka sæj muw9r,
æ kijdl o æ kår, de ka sæj får (vestj.),
se Kr. Børner. 96. 30; ,,« sku hælsdn frå
mi . miiw9r te mi måst9r, om m,i muw9r
ku lån mi måstør hin særk", — „do ka
hælsøn te di mumr frå di måst9r, te
hun hår kon jæn o dæn såm ær i ivask"
,
se Kr. Borner. 396.63; i en remse: „min
Urquell^- 1.89, Kalev. V. 220; se død 2,
gjenganger; hun kalder, mens hun i lig-
kisten føres til jorde, på sin lille dreng,
Kr. III. 324. Ml; i æv. af Amor-Psyche-
gruppen advares hustruen om ikke at
lytte til sin moders råd, Gr. GI. d. M. II.
37, Æv. 1. 197, Sgr.XII.89, Eftersl. s. 32,
Kr. VII. 344, J. K. 296, jfr. Asbj. 1.40. 204,
II. 158, se fader 1; horn advares mod at
m— og moster, de trækked til kloster, so slå på jorden med kæp; den, det gor.
osv. med var., Kr. Borner, s. 64. 553,
409.29, se endnu: sommetider; de wa
dæn gofi mi måwø dyjø, å a wa it hjæm,
de ska it ski miø, Kr. IX. 247. 13 (Ning h.)
;
din fådr hå wåt bæjør we dæ en din
muuør, Sgr. X.l 10. 337 (Vens. ??) kan siges
til en, hvis underskørt hænger for langt
ned ; ka do gor de? — Ja, de ka do
trow, fale’l, mi’ muwør ku swom i æn
viser sin moder til helvede el. slår sin
moder; den, som slår sten, slår fader.
Folkeven XI. 453. 258, Vårend Gåtor nr. 86,
se jord II. 44.54b. — 2) husmoderen;
wå muicør (D., alm.) konen i huset; wd
mowø el. motpø (Søvind s.) svigermoder i
gården; muwør i huws (Thy) to, tre gamle
koner, som står for anretningen ved
gilde; i ævent. : hende skal du ikke kalde
bah hakøls! (Malt) en slags forsikring; 40 mo’r, du skal kalde hende „dronning-til-
né bøn mestø djé mur, mestø di åsø dje
for o: kommer i en stifmoders el. hus-
holders vold; fg æ som for, en som
mur ; ne mun ær hæn, æ de hilø hæn; de
gor i sin mur ijæ’n o: det går tilbage;
ne følt æ fon liq, ho mun er g ø; no
ska wi hjæm å sic te dæ gamøl mur å
så te gricsi (Vens.) o: nu skal vi hjem;
fanøn plawør som! såj han, æ dræri.
bejl’", Sgr. XII. 7, se kone II. 263. 37 a.
— 3) i fortrolig tiltale til pigeborn, vel
også til ældre, bet9 mowør (Han h.); å
mow9 (Skanderb.); tow no let, lilø muwør!
(D.); også nok i alm. som en slags apo-
strofe: „pihven fek en nåen ly, mæ
mo !
" Yuelb. s. 42. — 4) fosterlejet hos
msker: i Sundev. og flere st. også om
dyr; jfr. *barne-, kalve-, lamme-, liv-,
om hans mgr; „æ trgr, vi komør vos!" i<fraaye-; i Vens. og flere steder bruges
såj han, æ dræri te hans mgr, da haj
di fån et par ny preqlstekør ; „de går
æ se!" såj æ dræri, da banøt hans mor:
fanøn tæj sæ (Branderup); væn æ bon
mowr, mowrøn, murøn i forb. med udtr.
som : at være plaget af, lide af moderen o
:
modersyge og kolik: a æ sådan’t plawø
å mgrøn el. murøn; a brø sgønt, te a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
