Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
608 mond—mor
op og tage fat; se nøde-, — 5) hånde-
lag, a hår ene no mdn åpå 9, gåt m—
åpå 9 (Vens.) ; også fig. han hår æn gum
mon o 9r dær (Vejr.) godt greb på at
omgås med folkene ; ku a fo mdn te å
bruq hu min arm ? (Vens.) få lejlighed
til, — 6) grad, mål ; di ær we jet mon
{Nordby, Sams); di håUr jæn mon (Mds.)
de er, holder sig i lige stand; en mand
mon9S9r, o han hår 9m (D.); jfr. fr. mon-
naie, eng. money, lat. moneta.
monevæt, no. se menuet.
mong, no. uo. se mang, mænge.
monlig, to. monh (Vind s.) stadig,
om vejret, m— ver; jfr. u-.
monne, uo. de momr et (Elbo h.),
det skrider ikke, har ikke fremgang; ,han
bløw ve å mones mæ ham sålænge",
(s. d.), overmagten.
monneser, no. flt
monsi, udrbso.
monsieur, no.
se moneter.
se mondi.
i århundredets be-
hohr mdn (Vens.) i små kår, holder lige- 10 Jyd. I. 27. 2, stride med ham om monnet
vægten, kommer ud af det; „han holder
ét mon, ligesom det sure øl", Sgr. 1.25.68
(Djursl. ?); „jet mon lisom unt øl", Yuelb.
73; herhen hører vel udtrykket : i men9 mon
(Hovlbj. h.) hvis derimod. — 7) forspring,
,han tår æn gom mon o hin (Holstebro);
hun beholder da monnet og kommer til
kroen, Kr. IV. 308; e gåt mon (Løgst.);
han håj de får9 mon (Gjedved) ; do håa
nåk de får9 mon, lis9m hrøwl te mark9^, 20
Sgr. II. 26.196 (Lisb. T.); de baqd mon æ
dær efidn, dæ tå fræ’ jæn; „I hå nåk
fåt de baqa mon ipr!" — mæn de æ.
hæj9r å vær oba’q mæ nu9 en afå’r mæ it
(S. Hald) det bagerste forspring o: at
være tilbage med noget, kornhøst eller
andet arbejde; han har fået det mon (o:
bagmonnet), som ingen tager fra ham,
Kr. IX. 43.474; jfr. bag-, for-, morgen-.
gyndelse: musa prdwst el. mus9 hr.prdwst!
titelen, se fader 2, mester 2; „mossæ
deenen", And. Frieri, hr. degn; i det
gamle rim:
mam hæst o mam Mm
gor æn hær9man te æn hun,
mam stud o mam kyj9r
gor æn hun9 til månsø’r (vestj.);
også i hård tiltale: hø no mosjø’ ! (Tå-
ning) ; monsø’r i el. æn (Vens.) ; fr. mon-
sieur, min herre ; sieur, lat. senior : den,
som er ældre.
monsieur Snus, no. et slags skælds-
ord i hård tiltale: ka do no hol din nis
defro, mons9snuks el. mosdsnuks? jfr.
8) ejendom, boskab, et mon, (Heil ), 30 Blanche, Bild. ur Verkligh.^- III. 79: då år
herhen hører sagtens hvad Mb. anfører
som nr. 4 (s. 365) efter Aagaard og Outzen
:
„det er dog et mon", mindegave; ordet
betyder vel kun et stykke gods ;
jfr. fæ-,
kar-, klæde-, — 9) hOfj ær i mån mæ
mæ om å få dæj hæst; wi ær i mån
mæ æ dryw (Vens.) 0: at være i færd
med, som et arbejde. — Jfr. Aasen mun,
isl. munr hak. ; monne.
mond, no. se mund.
mondi, udrbso. edeligt udtryk; „nu
har vi, mondi, siddet længe iaften";
„klokken er, mondi, 12", Kr. Alm. III.
98.49; mon dieu? måske hører hertil:
a twih monsi, å Cestdn iwih monsi åS9
(Vens).
monenstid, sporgeo. „monensti di
sku væ så fåkommen, de di intj ka suhr".
To Nov. s. 23, mon de skulde være så
forkomne, at de ikke kan svare.
monesier, uo. se menagere.
moneter, no. mone’tsr flt. (vestj.);
maqne’t9 (Tåning) ; mon9S9r flt. (D.) —
mest spøgende: penge; han håhr å æ
du munsiorsnusen, som man hela aftonen
letat efter.
monstro, sporgeo. monstro’w (D.)
mon; m— han kom9r snar?
moppe, no. mop9 æn -r (D.) en lille
braknæset hundeslags; spøgende: næjtak
m— .’ når man afslår noget; fig. om
pengepungen: a ska nåk te å ha mop9
^
ve el. i æ ør9r (D.) o: have pungen luk-
4" ket op ;
jfr. htsk. mops.
mopsig, to. mopsiq (D.) stødt, for-
nærmet; hlgw m—
.
mor, no. se mod, mode, mår.
1, mor, no. mår de (D., Agger, Andst,
Agersk.); mor de (Vejr., Mors); mwor de
(Thy); mu9r hest. -9 (Vens., Lild s.) —
1) mosejord, tørveagtig jord; jfr. mare-
stump, -tørv, — 2) sand, farvet mørkt
el, næsten sort af lyngens levninger, under
50 morlaget er sandet hvidt (vestj.), se htsk.
moor; mnt. mor el. mur, Sch.Liibb., mose,
sump.
2. mor, no. mor æn (vestj.) havmåge.
Aasen anfører under maase, havmåge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
