Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mold—mon 607
335, III. 42, „The wise men of Gotham",
se Folkl. Rec. II. 67 flg., Hartl. Fairy T.
s. 249, Denham Tracts I. 261, Clouston
The book of Noodles (1888), Magyar T.
s. 356, Folk]. V. 349. 4.56 (Indien) ; eksem-
pel, hvorledes slige krøniker kan opstå,
se Soldan I. lOanm., jfr. tosse.
mold, no. se muld.
molding, no. natbækken (Ribe stift),
Mb. efter Terpager ;
jfr. gdsk. mullug, isl.
mundlaug.
moldvrampel, no. se muldvarp.
molest, no. han gysr æn gråw mo-
IcB’st (V. Vedsted): skade, forstyrrelse;
molæ’st æn (Røgen) spektakel, alarm;
ligeså Kr. VIII. 90: ,der bliver da en far-
lig molest".
miolestere, uo. mohsti’jpr (vestj.)
gore skade, fortræd; jfr. fr. molester, lat.
moleslare.
molet, no. se malurt.
molevit, no. se menuet.
moling, no. se maling.
molke, uo. se malke.
moUe, no. se morlil.
molle, uo. mål -ar -H (Agersk., Sem),
de måhr (Sem) trækker op til regn =
de 7nål9r samdl (Agersk.).
moUing, no. måbii æn (Sem) = iling,
regnbyge.
mols, uo. se mule.
molten, to, se multen.
molvejr, no. målvær (Agersk.) byge-
vejr.
molovt, no. se malurt.
-momme, no. blinde-, se mumme.
miommen, no. lægemiddel; der ud-
leveres manna calabrina.
momse, no. moms æn (Lysgd. h.)
god og rigelig mad af en blandet ret,
ikke grød, men f. eks. hakkekød ; æn gom
moms (Viborg) en rigtig fed bid.
mon uo. se mane.
1. mon, spørgeo. mon (D.); mon el.
mun (Vens.); mon (Søvind s.); niont
(V. Vedsted, Sønderj.); mut (Braderup)
= rgsm.; mont han komør? (V. Ved-
sted) ; mon haj hd ivqt dærhæn ? (Vens.)
;
„mun dé hæ gamd Fejlap ene ka ji dé
jknteri hdskian om, hicant hon hor 9^^
,
Grb. 148.35; hwadant mon haj hår 9?
Haj æ nåk kom9n no, mon? (Vens.);
„do æ narwoni, Jæns!" — „mon" el.
„mon a de ær?" (sts.); dær ær æn lile
mon ve 9t (vestj.) en tvivl om det; se
mon no., minover ;
jfr. Aasen, muna uo.,
monne; komme til (at gore); isl. munu.
2. mon, no. sagtens i betydningen:
forgæves, findes i følgende udtryk : de æ dæ
mån om (Vens.) ; de æ dær mon åm (Thy,
Mors); dær æ mon åm å go dærøwar,
får han ær et hjæm (Thy); dær æ mån
åm å kbst 9po doqt9r å medisi’jnar fdr
han kom9r sæ ejt (Lild s.) = det er for-
gæves; det er muligvis sporgeordet mon
(s. d.) ; udtalen synes også at være mån
(Mors), mån (Thy), måske er det begge
steder -o-.
3. mon, no. mån é best. månt (Vens.)
;
mon et (Heil. h. ; Thy, Mors, vestj.. Hors.)
ordet er mangetydigt, i alm. noget, der
er af betydning og som der lægges mærke
til. — 1) lyst, behag, kan vel ligge til
grund i udtr. haj tøk9S ene mån om 9
(Vens.) han betragter det ikke som be-
hag o: han synes ikke om det; de tøk9s
a bhr m— om (Vens.) det synes jeg
fcedre om. — 2) fordel; de ære stu mån
(Vens.), de ær æn stum mon få’ ham
(vestj.); „dér é let mån we dæj kow, dé
malk9 møj, nær hon slor 9 i grøhe^i"
(båsgroben), Grb. 238. 873 ;
„a slow mæ
lit igWj m9n ida’ ka a ene fånem stut!"
— „no, de æ da 9 mån" (Vens.) en
lykke. — 3) forskel; dær æ mon p 9t
(Vind s., sj.). — 4) magt, overmagt; ta
månt frå jej (Vens.) ; ta mon9t fræ’ jæn
(S. Hald); ta æ mon fræ’ ham (Vejr.);
ha månt (Vens.); „de war ene temo få’
dem, te Brojbåris gasir mjæst9n ha månt",
Grb. 14. 3, det var ikke tilmåde for dem,
at Brandborgs gasser for det meste havde
overmagten; græjst fo mån; bq9n tu månt
frå’ham; ka do blyw we å hol mån ?(Vens.)
beholde magten; ka do fo mon ømr
ham ? (Lild s.) ; fo mon mæ 9d, ømr 9d
(Han h,); hon wel ha mån øw9r maj,
(Vens.); da de nu ikke kunde få mon
til at få kirken bygget, Kr.VI. 63 ; de hjalp,
de war æn mon (Lild s.); de ær enda
æn mon (Silkeb.) o: en hjælp, trøst; ta
mån (Vens.) tage fast fod, for at beholde
hvad der er vundet, når man arbejder
med svære ting; a ka ene fo mån te å
kom uk (Vens.) få magt til; de ær æ
mon å 9r (Holstebro) det vigtigste af det;
a hor mån (Vens.) jeg har magten, jeg
har fat; høk op å ta mon (Lild s.) flytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
