Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
612 morjord—Morsingbo
nr. ti, jfr. Kr. Sagn II. 502flg.; jfr. beg-
ild; se Aasen moreld; isl. morueldr, lygte-
mand.
morjord, no. mgrøjgr (Vens.) mose-
jord, tørvejord.
mork, no. uo. se murk, murke.
morkils, no. se morteis.
morlil, no. molrl (D.); molil el.
måhl (Vens.) ; moh (S. Hald) ; nidh (Sø-
vind s.) = rgsm. ; en bitte krumme efter
siger An Bilidt ... til hende: nu kan du
gå hjem, Molle, du kan sige, du har
været her og skal aldrig tage dig så-
dant noget for mere, Kr. VI. 1 82 ;
jævnlig
tiltale til småpiger: hø, no beta moh (S.
Hald); også truende og irettesættende fra
voksne til pigeborn ; småpiger tiltale hver-
andre dermed (Nordby, Sams); jfr. farlil,
kone II. 263. 26; også tiltale fra hyrden
til koen.
morløs, to. i udtr. mu9rløs hol (Lild
s.); mu9lés kgl (Vens.); m— kål, som
fattige folk må nojes med; den koges
på skårne kartofler, hakket kål, lidt løg,
gryn og jævning; har man råd, kommes
lidt fløde el. en klat smor deri; såvidt
jeg forstår, opfattes ordet som moderløs,
mens det er morløs, fedtløs, jfr. slinte;
se Aasen mor, hakkemad, kødpølse; isl.
morr fedt; Kalk. under moderløs.
mormoder, no. mormor (Vens.) de
gi. = rgsm. ; moders moder.
1. morpe, no. mårp æn (Vens.) sur,
gnaven kvinde; „dén an kalc di Mårp
Maran", Grb. 116. 5 o: Maren gnavpose;
een li ari mårp, se murk.
2. morpe, uo. mårp -9r -9 -9 (Vens.)
gnave, være vranten, jfr. krotte, murke.
morpen, to. mårp9n el. mårpworn
(Vens.) gnaven, tvær.
morret, to. mond (Mors); mu9r9
(Vens.); mår9 (D.) tørveagtig, om jord.
miorrikomfut , no. morikomfut de
(Lem s.) kælenavn til brændevin.
morris, no æn het9 moris (Lem s.)
lille person, ubestemmeligt skældsord, jfr.
mor, havmorres.
m.orrod, no. mår9 æn best. -9n fit.
-r (Vens.) ; mu9rru9d æn -rø69r (Lild s.)
;
mwåfdd, mår9d æn -9r (Thy) ; mår9d æn
-9r (Mors); mår9t æn -9r (Holstebro);
mort æn -9r (Husby); mår æn mård9r
el. mår9d9r (Bur); mår9r æn mård9r
(Vejr.) ; fIt. mår9r9r (Davbj.) ; muw9ruw9
[ænl flt. mumrør9 (S. Sams) ; flt. muw9-
redar (Nordby S.) ; momrpi æn -rop (Sø-
vind s.) — 1) gulerod (s. d.), daucus ca-
rota L. ; hertil kan endnu henføres mo-
vorl æn -9r (Fjoldé) (mnt. mor-wortel)
;
ordet er sagtens indkommet fra lysk. —
2) moror æn -rdr9r (Bradr.); morow æn
-9r (Ang.) en pastinak. — Jfr. mnt. more
Sch. Liibb. ; htsk. mohre el. mohrriibe;
10 vild-.
1. -mors, no. se donne- ; Henr. Smid
har: donnemars kølle; dunmar (Holbæk
amt), donemara (Skåne), se J. T. 250:
donhammer.
1. Mors, no. Mås (vestj.) ; Mås, glds.,
nu: Mås (Mors) — en stor ø i Lim-
fjorden; „jæn gang blæjst dær en møn-
tørre å en lå’ (lade) ud i æ fywer, å a
tørren bløw Mås, å a pejen, som sod
aodæri, bløw æ Måsinger, dæfower æ ed
åsse non peje (d. e. spinkle) kål", Kr. IV.
345. 445 ; også : dæfuw9r æ di nåw9 tar
kål (Thy) ; det var en møntørv af Futte-
rup lade (S. Thy), der blev til Mors,
siger Thyboerne; Sallingboerne siger, at
en mand gjorde en lort på en tørv, som
han kastede ud i fjorden, deraf blev
Mors, Kr. VIII. 377. 680; på M— bager
de i en uen (ovn), på Himmerland ager de
30 i en uen (vogn), Kr. Ordspr. s. 498 ; Mors
er Jyllands smorhul, siger Morsingboen;
do æ nåk i Mås, law a 9r i Tij[ (vestj.)
kan siges, når der svares i øster, mens
der sporges i vester; navnerim:
Mås, i æ wås, i æ fywry * cb fås,
bet9, tcom, romphåhd Mås,
Kr. vi. 342. 202, jfr. endnu J. Saml. IX.
347; „Morsø af Mar, der forekommer
som navn på en af kæmperne i Bråvalle-
40 slaget , den isl, norske form er Mårr,
hvorfor Islænderne kalder øen Marsey",
U. Bl. I. 172, jfr. Nielsen, Oldd. Person-
navne under Mar.
Morsing, no. se Mors, Morsingbo.
Morsingbo, no. Måsariho (vestj.. Mors,
Vens.); Måsaribo (Thy; glds. Mors) — be-
boerne af Mors; de har „suet ører" siger
Sallingboen, Kr.Vl. 31 5. 24 ; på Mors siges
:
„dæ ska syw Sallingbov^^ere å en gam-
50 mel væjer te å udgyer en måhsingbo";
hertil svarer Sallingboen: „dæ ska trej
Måhsinger å en rephålt føl el. en byg-
halms brønge te å udgyer en Sallingbo",
jfr. Kr. IX. 97.45; Thyboen siger om Mors-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
