- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 2. Bind. I - P /
611

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

morgenmand—morild 611
morgenmand, no. mdnmqj i (Vens.)
i enkelte talemåder om den, som er tid-
lig påfærde med sit arbejde: æ mårnman
dæn vinsr (Vlb.) ; æn månman gor fram,
awt9nman for skam {[).)’, „æ månman
komar mæ dt!"^ så hun æ hæhri, hun
ræn mæ æ dyn o æ røk om. æ mæja
(D.) o: den, som står først op, trækker
læsset; han ær æn guu’9 månman (D.)
= morgenduelig.
morgenmode, no. mårmomr æn
(Sall.) morgenmøde, det første møde om
morgenen, hvoraf der tages varsel, jfr.
3. mode.
morgenmon, no. i talemåden : mån-
momt æ bæpr en awtømnomt (Røgen).
morgenmælk, no. monmjélk de hest.
-9n (Vens.); månnijælk de (D.) — den
mælk, der malkes om morgenen.
morgenstund, no. mdnsfpj æn best.
smsn (Vens.); månstun æn (D.); mår-
stån æn (Agger, Lild s.); måduston æn
(Sundev.) = rgsm.
morgensuk, no. „de wa hæt mon-
sok hwa da^ , Grb. 210. 44, det var hen-
des morgenbon hver dag.
morgensvane, no. månsuån æn
(Grene s.) hyrden, som førte køerne ud
10 pinsedag før solopgang ;
jfr. sodstang, syv-
soverdag.
morgensyg, to. i tim. : månsyk kun
å mårngrå vær de hærs åp ar æ daw
(vestslesv.) o: en kone, som er gnaven
om morgenen.
morgensyssel, no. månsysdl æn
(Andst) = morgengavn.
morgensovn, no. månsown æn (D.)
;
mowsnsdwn æn (Søvind s.) ; mdnsown i
1. morgenmål, no. mårmpl afw (Hol- 20 (Vens.) = rgsm.; „den daw må vi åhltih
slebro, Mors) ; månmpl æn (vestj.); mon-
mgl e best. -t (Vens.) ; månniål et (Ager-
skov) — det mål mælk, som malkes om
morgenen.
2. morgenmål, no. mårnmål (Bradr.
;
Vlb.); mdnwf?/ (Agersk.) — morgenstund;
de rest mæ rektd i æ m —, om feberen;
også: han gør 9t månmål (Agersk.) ud-
rettede det arbejde, som gores inden
davre.
wo muensøwn fo", Jyd. I. 26. 2.
morgenvind, no. monu-ej æn best.
-9n (Vens.) =• rgsm.
morgle, uo. se murkle.
morgne, uo. — 1) i udtr. som : han
ær et reqte måmt enno’ (Malt, D.) er ikke
rigtig bleven sig selv efter sovnen; do
ku ha måmt mæ di amr kat, så håd do
fåt mjælk (Andst) tim. — ^) de æ ve
30 o månds (vestj.) o : blive morgen.
morgenravn, no. mbnrawn i best. -i
(Vens.) den, der kommer først op el. får
kreaturerne først ud pinsemorgen.
morgenrød, no. i rimet: awtanrøt
gor måan bløt, tnåanrø gor awtan sø (D.)
;
morgenrøde lyver ikke, den vil os vist
regn tilskikke, Kr. IV. 368. 240, jfr.Wigstr.
I. 127, Folkl. Rec. IV. 129 (Engl.).
morgens, no. i udtr. som : han æ
så momns (Gj. h.) o: tidlig på færde om 40
morgenen.
morgensalme , no. mårsahm æn
-salmdr (Agger) — rgsm
morgenskjær, no. måsnslcær flt. (?)
(D.) morgenrøde.
morgensko, no. mow9nsku æn =
flt. (Søvind s.) = rgsm.
morgenstjærne , no. monstjgn el.
mårgdnstjan æn (Vens.); månstjqn æn
morgning, no. måndri æn (Andst);
månstj i best. -i (Vens.) ; måmri æn (Ran-
ders) ; mani best. -9n (Nordby, Sams) —
morgenstund ; om måni9n (N. Sams) om
morgenen; a ka ehc kom åp om mån9tii
(Vens.); „om manningi". To Nov. s. 10;
tiliq om måmrpn (Rand.); di sist mdmrj)
hdr 9t wa fråstvéJ9 (Søvind s.); jfr. eng.
morning; se morgen.
morian, no. morian æn (Malt, Ran-
ders); morian el. moria’n æn (D.); do
sir ud som æn moria’n^ swåt i æ huwd
som æn m— (D.) 1) med mørk hud-
farve, 2) skiden; nogle siger moårian
(D.) med tydelig afledning af mudder;
jfr. mnt. morian, Sch. Liibb.; htsk. mohr
af lat. Maurus.
morild, no. mdril best. -9n (Vens.
;
Thy) ; måril (Agger) ; måril (vestj.) ; marel
(Malt) — 1) = rgsm.; stjærnen, som blevaorfe (Agersk.) — havets lysning ved natte-
båren omkring kongedag (Vens.), jfr. J.
Saml. X. 84, Fb. Bondeliv s. 252, Kr.Alm.
iV. 144 flg. — 2) fatligfogdens våben, Kr.
VIII. 117. 226.
tid (Fredericia egn); natild, små luer,
der under tordenvejr kan sætte sig på
hestenes øren, på pisken, når man kører;
dæ falc mgril åpå’ mæ; se Grb. 138
39*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/2/0621.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free