Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
murersved—mursten 629
mureren sporger om efteråret : „kwa kaster
i fi lamkråp ?" men om foråret : „hwa
kåstar an spejsel?" (Vens.), eller „ind-
maden af en sild?" jfr. Kr. VI. 310. 396,
Dyrefabl. 209.55, Sgr. II. 93.454-, VI. 1 98.812,
VII. 233. 872; han trækker en snor for
doren, når en går ind at se det nye
hus, denne må købe sig løs med brænde-
vin (Djursl.), jfr. J.Saml.^IlI. 139; se fri-.
murersved, no. er dyr, se hyrde-
sved, jfr. Busch, Volkshumor s. 18.
murfod, no. muwrfum i best. -fwdi
(Vens.) sokkel på en mur.
murhammer, no. murhatmr een
(Støvr.) ; muwrhamør æn best. -haman
(Vens.) murerens hammer.
murk, no. mork i (Vens.); morkan
een (vestj.) — 1) en gnaven person, de
ær an morkan i ham (vestj.) ; om mands-
personer (Vens.); jfr. morpe. — 2) gnaveri,
tværhed; de æ mork o knork, hwa han
seejar (D.).
nmrkalk, no. murkalk de (D.) =
rgsm.
murke, uo.
**
mork -ar -at (Andst, vestj.); tf. morkar
(Vejr.); ft. tf. morkad (Thy, Mors);
mork -ar -at (Støvr.); ft. tf. morka
(Vens.);
mbrk -a -at (Vor h,, Søvind s., Elsted)
— 1) upers. de morkar i et sygt lem,
det værker (alm.). — 2) go o mork
(vestj.) smågnave, mukke (Randers, Thy,
Mors, vestj.); „hon morka ije’n å so, de
haj ha ene létia te her ej hon te ham"
,
Grb. 120,82; jfi". krotte, morpe, murle,
murre.
murkehoved, no. morkhuwa æn (D.)
knurrepotte.
murkelle, no. murkæl æyi (Vlb.) =
muske.
murk-i-trug , no. skældsord, tvær
person, se Kr. Ordspr. 219.
murkle, uo. mbrkal -kla -kalt -kalt
(Elsted) være genstridig.
murk-ond, to. mork-un (vestj.) over-
måde gnaven.
murlad, no. muwrlaw best. -lawa
(Vens.); murlaj æn (D., Andst) — stil-
ladset, hvorpå murerne stå.
murle, uo. morl -ar -t -t (Lild s.)
-inåpine, smærte, upers. de morlar i min
ild knæ, wi for nåk fåra’jarari epo wéjr
(Lild s.) ;
jfr. Aasen, murla.
murleder, no. muwrlear (Vens.) rem
ovenpå muren.
murligger, no. muwrleqar æn -ar
(Vens.) = murleder.
murmester, no. murmæstar æn -ar
(D.); muwrmæstar i hesL -mæstan flt. -^r
(Vens.); muamæsta æn -ra (Sundev.) —
1) = rgsm., en håndværker, se murer.
2) en slags krebsdyr, en bænkebider,
oniscus: se murorm.
murmesternæse, no. når horn
sporger: „hvad skal vi have til onden
(s. d.)?" kan svares: åpstuvt murmæsta-
nejasa flt. (Søvind s.); åpstæjt muramæj-
star nijasar (Fj. h.) ; åpbråkat murmæstar-
nesar (D.), jfr. Sgr. VIII. 48. 10(), 64. 100,
112. 100.
murorm, no.= murmester 2; gryder
topfulde af specier og murorme, Kr. Al-
mueliv V. 195 ned.
murplade, no. murplqr æn (Bradr.)
„den bjælke, som ligger på muren",
Lyngby ; remmen, jfr. Hagerup under : rim.
murre, uo. mor -ar -at (vestj.) knurre,
pine småt, æ tæn morar; de morar i mi
feyar (Vejr.), når de er forfrosne; mi
tæn halt såan an moran i næt (Lem); se
Aasen isl. murra, htsk. murren; murke.
murrigras, no. murigras een (Hovlbj.
h.) et mørkt lille mske.
miurris, no. muris æn (Thy); be§t.
murisi (Vens.) en person af ringe vækst
(Thy) ; indesluttet gnaven person (Vens.)
;
„han wa en bette swott hywelbjennet
murris". Jæger Gillsj. s. 47; jfr. morres,
purris.
m.ursand, no. mursån de (D.) ; muwr-
soj de best. -såjan (Vens.) = rgsm.
mur-ske, no. muwrski æn best. -an
(Vens.); murskija æn (D., vestj., Støvr.);
murski æn (Søvind s.) — rgsm., redskabet,
hvormed der mures; en gloende m—
farer ud af teglovnen, da manden vil se
til stenene, Kr. VI. 25. 34.
mursnor, no. mursnor æn (Andst)
snoren, som mureren bruger.
mursten, no. murstijan æn (D.);
murstin æn (Søvind s.); muastean æn
-sten (Sundev.); muwrstin i best. -stjen
>
flt. -stin best. -stjén{Vens.) — rgsm. ; mand
stryger m— i et firkantet ostekar, J. K.
Æv. L 216, jfr. Kr. Alm. in. 14.27; modsat
ro stin (Vens.) ubrændte sten; a for d
henc i muwrstin, do ka få å tbr din
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
