Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630 murslensbrokke—mus
ymi moB ! (Vens.) spøgende trøst til en
bedrøvet; se teglsten.
murstensbrokke, no. muwrstjens-
hråkdr fil. (Vens.) rnurstensstumper.
murstenshvid, to. i visen: hendes
hænder var murestenshvid’, Kr. I. 300. 14;
forklaring?
mursvend, no. murswæn æn -swæn
(D.) = rgsrn.
murværk, no. muwrwærk hest. -9
(Vens.) – rgsm.
1. mus, no. 7nus (D., Malt) — 1) navnet,
hvormed katten (s. d.) kaldes, jfr. mis,
missemav, ys. — 2) navnet på haren
(s. d.) (Malt). — 3) en leg med peber-
nødder om julen; mens en er fraværende
peges på en pebernød i stakken, som
ligger på bordet; den, der har været
borte, har så lov til at tage pebernød-
derne en for en , til han rører ved den
mærkede, så siges: „mus!" og den næste
begynder.
2. mus, no. muks æn muks (Ardestr.,
Horn. h.) ; muks æn best. -9n fit. muks
el. muws æn best. -9n flt. muws (Vens.)
;
mus æn ~ flt. (Sams; Løgstør, Øland,
Dover, Uth, Vejlby (F.), Torrild, Nørup,
Rårup, Røgen, Tåning, Års h., Vor, Ning,
Hads, Støvr., S. Hald, Thy, Mors, Vejr.,
Almind (Vib.), Hvejsel, Salling, Skodborg, i
Vonsbæk, Bjært); mus æn møs (Lem,
Lyne, Jannerup, Nykirke, Grindsted, Gør-
ding, D., Rødding, Agersk., Sem, Hvid-
ding, Forhall., P^mmerlev, Rapsted, Ting-
lev, Hammelev); mu9S æn møs (Sunde-
ved, Åbenrå, Angel, Egebek, Hjoldelund,
Ladelund, Fjolde) — en alm.’lille gnaver,
lat. mus; væn æ mus æ sat, ær æ målt
el. mjol bjesk (Agersk.); væn æ kat ær
il jcem, spel æ møs å æ hæ^k (sst.) ; haj
hor så trap9lt som æn muks i has9lsæri
(Vens.) ; de ær æn søh niuSj dær hår
kon jæn hwål å kryb i (Mors) ; han æ
så swåq, han ka et røk æ hål å æn
mus (Vejle) ; han sed9r som æn mus i
æn knep boqøthalm (Hvejsel) o : ilde stædt
;
mus fiser ikke som hest, uden rov revner,
Kr. Ordspr. s. 220 ;
„muws wel ha marow"
,
Grb. 248. 382, jfr. Thiele L 238; vil b6rn
ikke spise musegnavet brød , så fotehr
djé mudr, te muws9n ser: „wel do ejt ha
min hid, så ka do ta min skid (Lild s.)
;
mæ wel nb ha de, di bi9r, mæn wi h
tit de, di skbr {NeuB) \
jfr. Cavall.Wår. L
317, Urquell III. 141. J4; å, de go wal
it mus i maw9n (Randers) kan siges, når
en utålmodig råber på mad; han sir ud,
som han håd æt æn skip dø mus ud9n
brø (Ølgod) bleg og ussel — do se9 U9,
som om do hæd slukt æn mu9s (Åbenrå)
;
„sår9n ska di ha 9t jet gåri i ær år!"
såj han, æ man, om æ møs, da bræik
han æ hus a (Nordslesv.); wan møs (V.
Vedst., alm.), også træk wan åp te æ
mus (vestj.) o: græde, jfr. nyisl. vatna
musum, få tårer i ojnene, se hone \.
748. 28b; „tøs, tøs, no pivsr æ møs!"
(Malt) kan siges, når man tysser på
born; Muws Krén (Vens.) øgenavn til
en tyv, m— stjæler; Mus er taternavn,
Kr, VIII. 190; m— kaldes „hakkelseskjæ-
rer" (s. d.), Sisel (s. d.), slek-i-krus, Sgr.
V. 150; i stedremser: ,Bowlstrup mus",
Kr. Ordspr. s. 512 (Bjerager v. Odder);
[Bøwl] „narre møs", Kr. IX. 133. 355, Sgr.
II. 87.420 (S. Omme s., Norv.h.); i over-
tro, sagn og æventyr; deres hale er
giftig, Urqu.VI.70 (Schles., vist også dansk)
;
i hellig^tider, især i julen, må m— ikke
nævnes, i- stedet skal siges: de ,små", el.
de ,små grå" el. „dyrer" el. „teder" el.
„utoj ". se Kr. IV. 408. 638, VI. 270.161, Sgr.
III. 1 52. 841, VI. 207. 90, 224. 90, VII. 66.373,
75.457-58. Anholts. 115. 296, J.K. 2 16. 212,
Gr. GI. d. M. II. 243. .389, Thiele Overtro
nr. 224, jfr. Nyrop, Navnets magt s. 125.
136, Wigstr. n. 282, Wuttke s. 62 ned.,
Kuhn M. S. s. 378. 14; wi mo heUs ejt
sej muws, wi ska kat dem dyjr, for héhs
blyw9r di o slæm te å ski9r dl te^i (Lild
s.); m— frembringes ved trolddom ved
hjælp af en pind, Kr. III. 278. 373, IV.
217. 304, sign. Sgr. III. 214. 1124, W-igstr.
11.134, Mhoff 599. 193; jævnføres kan, at
kunsten at gore mus hører til hekse-
kunstens begyndelsesgrunde, se Strackerj. I.
296. 208 c. d, Wolf N. S. 486.401 -2, Grimm
Myth.^’ 1044; m— kommer ved de over-;
vundnes forbandelse, Kr. Sagn I. 418.44;
sendes ved trolddom, Arnås. 1.439, Soldanj
1.306; for at undgå .mus i laden, sættes
stiltiende det første neg ind, hvorefter]
man siger: „der, mus, har du dit, ladj
mig beholde mit!" (Vens.), J. Saml.^’ I.j
47 b, J. Saml.’- IV. 120. 28-30, Fb. Bonde-
liv s. 344, Thiele Overtro nr. 311, jfr.
Knoop Pm. 175, Sgr. VII. 233. 873, VIIL
41 . 68, Kr. VI. 356 nr. 30. 155. 167. 192. 296,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
