Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
musehåjtid—musik 633
ter alt på sin plads, slår en ej for stor
kreds om det, og A. siger: „her inden
denne kreds er en mus, og dersom du
ikke tager den i et, to, tre nap, skal den
inden din mundeflab !" el. „hær i dæn
krenskrans ær 9n muw^bejf tå do 9n et
emn fjæ gåri, så skal 9n i di mon så
låti!" (Thy); B. napper så tre gange,
træffer han ikke den lille udskårne tørv,
bliver den puttet i gabet på ham ,
jfr.
Kr. Borner. 251.48, Urquell VI. i210. 8,
nappelorte.
musehojtid, no. mushøtd æn (vest-
slesv. ; D.) et lille gilde, som tærskeren
har ret til at kræve af husmoderen, når
han har optærsket og leverer hende en
levende mus, jfr. Fb. Bondel. s. 344, Ef-
terslæt s. 212. 172, sign. Urquell 1. 184. lO,
se museøl, -kande.,
musekande , no. \rnuska^}\ (Læsø)
tærskerens skænk, når han har optærsket.
musekat, no. muskat een -kat (D.)
;
muwskat i hest. -/ flt. -kat (Vens.) — en
kat, som fanger godt mus; i gu muws-
kat, forsk, fra en rotlekat (s. d.); se
mussekat.
musekartoffel, no. en art tidlig
modne kartofler, de såkaldte „seks ugers"
(vestslesv.).
muselege, no. musljeq9r flt. (Varde)
en kløverart, trifolium arvense L.
miuselort, no. muslot el. -lot æn
(D.); muwslpt i best. -i flt. -lot (Vens.)
= rgsm. ; han ka et mawt 9t ino’ , han
ska føat hå 9n hal skip muslot i grød
(D.); å mdl muwslot (Vens.) male muse-
lorte o: sidde og knurre, om msker; jfr.
hundekorn; „det er aparte gryn!" sagde
mølleren om muselortene, Kok Ordspr.
86.984; 5 el. 9 m— kogte i nymalket
mælk er et middel mod forstoppelse, Kr.
IX. 66. 723, hertil sigter mulig: wår 9t
et få muslot o gron kol, så fæk æ dåq-
t9r9r niiJ9r o foti’J9n (D.); i skæmtehist.
skal 24 skræddere trille én m — op ad
en trappe, Kr. Molboh. 106..327, se skalk.
museravls, to. i enkelte udtryk : æn
mus9ra’wls jæn, el. æn siJ9r så m— ud
o: pjaltet og hoffærdig (vestj.), miserabel.
muserede, no. musre æn -9r (D.);
itk. (Søvind s.); muwsréj é best. -a flt. -ar
(Vens.) = rgsm. : de ær int æ væ9r å
gør æn musre ura de! (Vlb.) o: det er
ikke vaiid at gore noget sammenfiltret.
en vanskehghed, ud af den sag; do tor
it vær ræjy dær ska vær æn musre ba-
grai dæri’ (vestslesv.); dær ær en muws-
réJ9r ic 9 (Vens.) der er ikke noget bag-
ved; æn musre (D.) et utæt sted i jærn
el. fremkommet ved lodning; der er ingen
musereder i mit hjærte (Vens.) o: ingen
falskhed.
muse-skjovr, no. musskør de (Lindk.)
det som er skåret i stykker af mus.
museskåren, to. mussko9n (D., Lind-
knud) ; muwsskor (Vens.) ; muwsskor (Ag-
ger) skåret af mus, om korn f. eks.,
fremkommer, når æ muws æ slæm te å
skær æ fuJ9r (Agger); se mus.
muset, se mutters.
musetand, no. mustæn flt. (D.);
mumtæjar flt. best. -tæj9n (Vens.) — 1)
små tænder (Vens.). — 2) når skarpen
af leen er for hård, så at den springer,
idet den hares (se 2. hare), kaldes skårene
:
m— .
— 2) mustæn (N. Slesv.) plante-
navn, en vikkeart, vicia cracca L., J. T.
350 (Haderslev egn); kællingtand, lotus
corniculatus L., J. T. 316 (Hjorring).
musetrappe, no. mustrap9r flt. (Ulvb.
h.) ; muslrap æn -9 (Årh. egn) — 1) hak-
ker i kornstubberne, hvor en uøvet høst-
karl har slået (Ulvb. h.); også i hår, når
en uøvet har khppet det (Arh. egn). —
2) plantenavn, en vikkeart, vicia sativa,
Sgr. V. 74. 582 (Horsens). — 3) papirs-
strimler lagte sammen på en egen måde
(Årh. egn).
museunge, no. muwsori i best. -*
flt. -9r (Vens.); mu9so’q et (Åbenrå) =
rgsm.
musevikke, no. muswefc æn -9r
(Thy) = rgsm.; en plante, vicia cracca
el. sativa L.
museært, no. musæt æn -9r (Mors,
Thy) ; mumat9r flt. best. -9n (Vens.) — en
plante, krat-fladbælle, lathyrus machro-
rhizus, Wimm. ; en vikkeart, vicia sativa L.,
J. T. 263 (Thy), el. cracca (N. Slesv.); en
lindse, ervum tetraspermum L., J. T. 84
(Mors).
museøl, no. musøl (Vlb.) = muse-
hojtid (s. d.).
’
museøret, lo. musør9 (D., vestj.);
musør9t (Søvind s.) ; muwsør9 (Vens.) —
med kort afstumpede ører, om heste
og får.
musik, no. musl’k æn (D., Vens.) =
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
