Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
632 muse—musehul
trold med forspand af m— og rotter, Kr.
Sagn 1.441, jfr.Wigstr. 1.174; ved skatte-
gravning ser mændene seks mus trække
et hølæs, Thiele I. 345, J. K. 305, el.
fire m— for en kasteskovl, Kr. VIII. 13.32,
Sagn 1. 369.05.24.29.34, 374.22, el. tom-
for et læs tørv, Kr. IV. 18, jfr. V^igslr. I.
178, 11.98, Hofb. Skogsb. s. 53, Urquell
III. 163. VI; genfærdet får så stor plads
spøg: et barn, A., får to korslagte græs-
strå med stor top i munden og må ikke
holde for fast, så trækker B. dem rask
ud til begge sider, bruges nok også som
straf i leg; kat efter m — , fangeleg se
Kr. Borner, s. 292.02, 498. 61. — 2) æ
m— å æ arnij muskelen. — 3) cunnus
(vist alm.), ordspil dermed, Kr. 1.28.10,
Sagn II. 41. 155, Eftersl. s. 168. n, Sgr.
over jorden som den, en m — kan ligge lo II. 178 flg., XII. 35, Nyerup Udv.Dske Viser
på, Kr. VI. 148. 210; skæmtehistorien om
karlen, der fangede mus, Gr. Æv. III. 52,
Sgr. 1.136, IX. 87. 259, jfr. Grimm K.M. nr.
162, Urquell 1.138.1; fort. om strid mellem
mus og skarnbasse, Kr. Dyrefabl. s. 53. 88
;
m — og Whittingtons kat se II. 108. 53 a,
jfr. Ralston, Russ. Folkt. s. 43, Busk Rome
s. 422 ; m—, som byggede rede i væderens
uld, Kr. Molboh. 117. 366: „jet sind va vi
manne møs", Gr. GI. d. M. 11.155.305, Sgr. 20
I. 31. 112, Kr. Dyrefabl. 55. 105 flg., borne-
historie; musen red til bryllupets hus
med æbler og pærer og spiUinger, det
så lille Per Krumpentå, han had’ røde
sokker på, han sprang op og han sprang
ner, det var dog en fej plaser ! Sgr. XII.
183.719 (Sundev.); „der kom en m —
løbende", øgeremse Kr. Dyrefabl. 183;
m— ,
pølse og ært, der lever sammen.
øgeremse, sts. s. 85, jfr. Grimm K. M. nr. 30 musehul.
11.109.42, Gr. GL d. M. 1.98.5, Berggr.
Folkes.^-184; Wigstr. II. 60 i møllervisen,
se fugl 2, hone 3, jfr. Aasen mus; isl.
mus huk. flt. myss; musabylur, muse-
storm, orkan, Arnås. I. 430, Maurer Isl..
92; mnt. mus, Sch. Liibb., htsk. maus;
lat. mus, gr. mys ; se kat, rotte ; mysle, mys-
ling; anger-, flagger-, grå-, hus-, jærn-,
mark-, spids-, spring-.
rause, uo. mus -9r (D.) fange mus;
æ kat mus9r gåt; „hon ku muws som
de hest", Grb. 73. 26.
musefælde, no. musfæl æn -9r (D.,
vestj., Agger); musfél æn (Søvind s.);
muwsfel æn best. -aw flt. -dr (Vens.) =
rgsm. ;
gådesporgsmål : ka do staw te
æn lomn musfæl mæ tre’ boqstaw ? (Ager-
skov) ; svar: kat.
musegab, no. mysdgaf et (Ang.) =
23 ; fortælling om husmus (s. d.) og mark-
mus, Kr. Dyrefabl. s. 53, jfr. Hehn^- s. 377
m. henv. til Horats Sat. II. 6.79, hvor
den, som forstyrrer er en hund, Bondes.
Historiegubb. s. 103, Urdsbr. VI. 116; m—
er gjort af djævelens ånde i Noas ark,
Mélus. VI. 38; sættes i forb. med Apollo
Smintheus, Lang Custom & Myth 103 flg.
med henv. til Herod. II. 141, Liebr.Volksk.
musegilde, no. musgil æn (Malt) =
musehojtid.
musegræs, no. muwsgræjs de (Ste-
num, Vens.) en art kogléaks, scirpus cæ-
spitosus L., se senner.
musegrå, to. musgrp (Andst); mus-
gro (Søvind s.); muwsgro (Vens.) — en
farve, om kreaturer.
musehul, no. mushwdl æn -hwohr
s. 13: soldaternes buestrænge, der blev 40 (D.; Søvind s.); muwshwol é best. -hwdl
overgnavede af m—, Fdlkl.lV. 95; gåde:
hwa æ de, dæ epr (æder) æ krom å gor
i æ reti? (skorpen), Sgr. IX. 140. 473;
mørk tale : hwa æ de, dær sedar i Tuddri-
trgansbjers o kiq^r ud ætdr Tuddriwår o ?
(Kolding egn) svar : mus i et brød ; hvad
er det, som aldrig er sket og aldrig vil
ske ? SV. : at en mus bygger rede i en
levende kats ører? (Vejle, alm.), jfr.
flt. -hwohr (Vens.) — rgsm. ; en wi ska
te å aq kun ej, ska wi ha stape i muws-
hwohvdn mæ li9r å stamp 9 fast mæ 9n
jåmfru; dær æ jo blt9 måm muwshwdbr
i gwohn frå wenc9n å (Vens.); han wå
så ræj, te han ku ha krøvdn i æn m—
(D.) ; en ka jaw ham ^ 9t mushivbl (Sø-
vind s.) ;
gåde : hwa æ de, æn laq9n ka
bedæk, ti hæst et ^rog^? (vestj.), se kilde;
Amins. V. 72. 64; voman9 dø møs ka cZo? so, skære musehuller op", borneleg; der
gå i 9n tyn ? (Agterup), sv. : ingen (alm.)
;
di wel wér9S mæ ham åm, te dæ står:
„ni kod9 muws" i bip9hn (Lild s.) o:
Nikodemus; fati møs (D., vestj.) drenge-
er to personer, A. og B. ; hver skærer
uden at den anden ser det, et lille rundt,
nedad spidst, stykke græstørv ud af jorden,
mærker det i bunden med en sten, sæt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
