Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
642 mælketigger—mængfoder
mælketigger, no. mjælktæqer æn -9?
(vestj.) personer, mest born og gamle kær
linger, som går omkring og tigger mælk
mælkeurt, no. mjelkot9 flt. (Skander
borg) løvetand, taraxacum officinale, Web.
se Sgr. III. 80. 12.
mælkevej, no. mjælkvæj (Malt)
mjUkwej best. (Vens.) = rgsm.; dæsæm
mjelkwejm wa Mår, ska wi fo æn strce^
wentør (Lild s.); m. h. t. folketro om
mælkevejen og dens navne se Folkev. XI.
472. 456, Amins. IV. 106, Busch Volksgl.
s. 251, Grimm Myth.^- 138. 330. 1214,
Sagen II. s. 285, Jahn S. s. 9. 8, 26 øv.,
Strackerj. II. 63. 332, Kuhn W. S. II. 85,
Z. f. M. II. 160 (Ungarn), Rivista II. 334,
Hardwick s. 182, Suffolk Folki.166, Ral-
ston Songs 109, Magyar T. LXIV, Urquell
IV. 29 (Ungarn), II. 87, VI. 82, Kitschig. I.
286; Amer. Folkl. III. 186. 213. VIII. 130
(Nordam. Indian.), V. 341 ned., VII. 129
(Sydam. Ind.); alm. om m— Tylor Anf.
I. 353, Urgesch. s. 453, Andree Parali. I.
109, Mélus. 11.151.403, III. 71. 143, VII.
133; se rommesti, vejrvej.
m.ælkevogn, no. mjelkun æn (Sø-
vind s.) vogn, som kører mælk til mejeriet.
mælkeåre, no. wjælkor æn -ar (Andst)
en stor åre, der går under livet på koen.
mælkning, no. i gum mjælkøni (S.
Sams) o: rigelig mælk.
-mælt, tf. se mæle; hoj-, lav-, rede-,
små-, tyk-.
m.æm, no. mæm de (D., vestj.); mæm
de (Agersk.) — suppen, der fremkommer,
når kogende vand slås på malt, rugklid,
boghvedemel, humle, hvoraf øl brygges,
brændevin brændes; æ mæm æ. fåhn
(D.) den afgærede mæsk er sunken i
karret; jfr. urt.
m.æm.kar, no. mæmkar et -kar (Ager-
skov) mæskekar.
mæmme, uo.
mæm -ør -9t (D., vestj.):
mæm -9r mæmt (VIb.) —
mæske, gore blandingen af korn og
kogende vand til ølbrygning eller brænde-
vinsbrænding;
å syw tyn9 målt ku vi nåk få,
vi hai em kar å mæm 9n å;
vi mæmt 9n i vår kel,
vi øst 9n åp mæ ske (Vlb.) gi. vise,
se Fb. Fra H. s. 134; også: mæm te æ
swpi (D.) sætte noget hen til sur gæring
for svinene; de ska mæm9s å’p (D.) o;
mere vand iblandes.
mæn, uo, se mønne; tf. se mænge.
mænd, no. — 1) flertal af mand
(s. d.), se brude-, Manø-, pante-, pirre-,
rim-, seks-, tolv-, tælle-. — 2) et for-
sikringsord med en hel række former:
dær æ mæmn æn mel (vestj.) der er,
min tro, en melde; de ved a mæn et
10 (Ribe), el. de ved a mæn et el. mæ’h9n9 et
(vestj.); JiiS9s mæj, og så tilfojes: å kdhn!
(Vens.), mc^f er fortolket som: gifte mænd;
hår do æ rø lu færø? — ja, fale’l, no
hår a mæn ås9 bod9 kår (kartet) 9t o
spomn 9t o won9n 9t o twonøn 9t o
law9t 9n te’ , som do ka træk 9n po di
horn, Sgr. XI. 99.177; de ka a mæn etf
i forb. „ja men " ,
, nej men " er „ men " mulig
— mænd, se Aasen menn ;
jam9n, do vel
20 da mæj ? næjm9n, hwa ska vi da gypr ?
jam9n, wår 9t et såd9n? (D.); im9n! el.
im9nd9! (Søvind s.) I mænd! el. I mænd
da! forundringsudråb ; i en stedremse:
„senne menne, menik!" det er Hornum
folk djer skik, Kr. IX. 107. 142, de første
tre ord er sagtens beskedne eder; de æ
mæmgi løwn! (Mors); „mænnegi" el.
„mænnegon" Mb., „da ga et mænddi såen
3 stuere gønk", Yuelb. s. 6, da gav det,
30 min tro, tre store gyngninger ; se II. 4.10a,
!
brandsyns-, hille-, så-, Vorherres-.
mæng, no. se mang.
1. mænge, no. mæti ^’^ (Hmr.) ; mætid9
æn (D.), best. mæ’^d9n (Vens.) mængde;
se knappehandel; jfr. Aasen, mengd huk.;
mulle.
2. mænge, uo.
mæy, -9r -9t (D.; Vens.);
mæri ~^^ -^^ mæn (Agerskov; Brader.
;
Fjolde);
mori^ -9r -ød (Hmr.), tf. mon9r (Vejr.);
måri -9r -9t (Branderup) —
blande; mæii te æ swyn, å mæri nåw9t
sam9l (D.); da ha han æjsøn fån nåw9
måii9t sam9l! (Branderup); jfr. Aasen
mengja, htsk. mengen.
mængel, uo. se mægle.
mængeret, to. mæridr9 (Vens.) om
toj, spraglet.
naængeværk, no. mæriwærk best. -9
(Vens.) noget, der er mænget sammen.
mængfoder, no. mæfifor de (Mellem-
slesv.); mæfifumr de (D.) — blandings-
korn, vikkehavre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
