Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mængkoru—mærkelig 643
mængkorn, no. mænkwon de (Ager-
skov) ; mærikvorn de (Bradr.) — blandkorn.
mængle, se mægle.
mængsel, no. se mindsel.
mæni, no. se mønning.
mænk, no. se mink.
mænmål, no. se mellemmål.
mænne, se mønne.
mænnedi, mænnegi, udråbsord, se
mænd 2.
mænnelat, no. se mønlægte.
mæpper, se mapper.
mær, uo. se mæde.
mær, no. mer æn hest. -dn flt. -9r
(Vens.; D., vestj.) — 1) hoppe, men vist-
nok med betydn. af gammel og udlevet,
jfr. Sgr. VII. 67. 379. — 2) skældsord til
kvinder; dm fåro’mn tnær (D.); æn
skit9 mær (Hmr.); „a matt’ vær en skit-
ting, ja ret en sølle mær". And. Frieri; 20
sni^d di nids, din snåte mær!" var det
sidste ord, min salig mand sagde til mig,
inden han døde, Sgr. VI. 11.159; „det var
ikke i gamle dage, som nuomstunder,
da der skal fire mærer til at trække den
femte!" sagde præsten, Marie bebudelse,
da det hed : „ Marie gik " ; men herskabs-
fruen agede med fire (Vens.); , Hallund-
j
bæk mærrer", Kr. VI. 347.221, Sgr. II.
j
88. 420, VII. 192. 790; i en byremse (S. so
Omme og Brande s.) „Astrup mærer *,
Kr. IX. 133.,3.56 (Grenå); „Tojstrup mærer ",
Kr. IX. 127. .332, Ordspr. s. 510. 34.5, jfr.
Sgr. IX. 132.390 (Fyn); i skæmteh. råber
drengen: „således slæber man mære af
by!"Gr. GI. d.M. 1.114, se lig II. 413.10b;
se 2 mar; knokkel-, kvinde-, lefle-, piter-,
rakker-, skind-, so-, tyve-, tæve-.
mærføl, no. se marføl.
mærhale, no. mærhål æn -halør^o
(Holmsl. kl.) en form af skyer, der ligner
en hestehale; de stor o træk9r mæ d^
hær mærhahr; jfr. Websters Dictionary:
„mare’s tail, a long streaky cloud, spread-
ing out like a horses tail, jfr. Folkl. II.
477, Bassett s. 143; afbildn. Folkl. Journ.
VI. 95.
1. -mærke, no. se skov-; mnt. merk,
Sch. Liibb., er en skærmplante, en art
sium; hører skovmærke hertil?
’ 2. mærke, no. mærk æn -9r (D., vestj.)
;
mærk -9 best. -9 flt. -ar (Vens. ; Søvind s.)
;
mærki et -9 (Vor h.) — 1) ;=; rgsm. ; leq
9n mærk ve, hid 9n mærk ij; at9r di
gam9l mærk9r (D.) o: mærkedagene for
vejret; hun hår hin mumrs mærk (sts.)
0: er kvinde som hendes moder: di klep9
mærk i fp9ns ør9r; a Id é mærk i bpqan;
Id ene no m— te 9, sat km— we wijh-
réj9 (Vens.) ;
gårdmændenes mærker o
:
bomærker hos oldermanden, hver gård
havde sit engmærke, atter hver by sit
for udskiftningen, se Kr. Alm. I. 4, 8. 20,
28. 87, jfr. fåremærke ; sign. lignende mær-
ker, Rochh. D. Gi. II. 177-81; i sagnet
sætter manden mærke ved skatten, da
han kommer tilbage, har alle genstande
samme m —, se Kr. Sagn 1.388.61, III.
423. 86, IV. 507 øv., jfr. Grimm Elfenm.
s. 112, Sagen II. 44.404, Gering II. 166,
Gloust. Fict. II. 124-65, jfr. Katha Sarit II.
322 ned. ; mærkerne på de sovende om-
byttede i ævent. se J. K. s. 94, Kr. Æv.
III. 191, Nordlander Sagor s. 39, Hen-
riksson Skrock s. 46 , Runa IV. 33. 36,
Arnås. 11.443, Magyar T. s. 159, Folk-
lore IV. 185, Gonzenb. II. 144. — 2) lille
billede, som born køber af kræmmere
og lægger til mærke i deres bøger; jfr.
arve-, bog-, fri-, fødsels-, fåre-, hus-, jule-,
kjende-, kjøkken-, luge-, middags-, mindes-,
moder-, skov-, sol-, sær-, sø-, tyve-, oje-,
3. mærke, uo.
mærk -9r -9t (D.);
mærk -9r -9 -9 (Vens.); ft. tf. -9t -9t
(Elsted, Søvind s.) —
1) sætte mærke ; wi hd mærk9 fo9n (Vens.)
;
fp9r9n æ hløiv9n mærk9t (Søvind s.) ; mærk
aw ved plojning, for at få agrene lige
brede, eller på toj til at klippe efter;
han vel et læ si mærk mæ 9t (D.) =
rgsm.: en alm. forestilling er det, at man
skal vogte sig for „mærkede" msker o:
rødhårede, skelojede. puklede personer,
jfr.Wuttke nr.306, Ndl. Volksk. VI.4, VIII.
211.219. — 2) føle; a fæk 9t o mærk
(D.). — 3) høre, forstå; han mcerkdr et
gåt; han mærk9t 9t et (D.) hørte det
ikke; han ka gåt mærk (Ang.); han
mærk9r o, lisom Pe Mårt9ns9ns hon (D.)
lytter, er opmærksom; haj mærk9r or
(Vens.) lægger mærke til ord o: hvad
der siges. — Jfr. Aasen, merka, „egentl.
en afvigende form af „marka", Aasen
isl. mark no., kendetegn; htsk. merken;
an-, for-.
mærkelig, to. mærk9l9 (vestj.); mær-
k9li (Søvind s.) ; tnærk9l9 (Vens.) = rgsm.
41*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
