Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mødetræ—møi 647
er i mange lande m— med præst (munk,
nonne), jfr. Bureus s. 180, Liebr. Gervas,
222. 39. 43, Magyar T. LXVI, Folkl. Journ.
I. 355 (Ung.); Mélus. III. 218, IV. 390;
391 en Brahman (Indien); mens utugtig
kvinde er lykkeligt m—, Liebr. Gervas.
222.39.44, Volksk. s. 359; møder brud
enkemand, varsles kort liv for hende,
er det enke, for brudgom, Kr. Anholt
s. 105.51; visse msker, selv kvinder, kanio
være godt møde, se Kr. Anholt s. 26. 57
;
hvert m— med person kan være ulykke-
ligt, det er ikke vist, at den, man møder,
har sin lykke med, J. K. 84. 135; tudse
nævnes som godt møde om morgenen,
Kr. IV. 360. 144; ondt, J. K. 225. 270; jfr.
„ex primo animalis occursu votorum au-
spicia capiebanf. Muller Saxo s. 827. 12
(Rygerne), Gav. Wår. I. 324 flg., 375. 377,
n. XLU. 96, Gasl. s. 51, Sm. Medd. IL L,2o
Save, Hafv. S. s.21, Z. f. M. III. 3 10. 12.13,
315. 73, IV. 48. 26, Strackerjan I. 28. 16,
Wuttke nr. 268 flg., Andree Parali. I. 8,
Ndl. Volksk. VII. 185, Liebr. Gervas. 222.
39. 43. 44, 259.478(Frankr.), Henders. 116,
Mélus. I. 528, Heppe-Soldan 1. 104 anm.^,
Amer. Folkl. VIII. 285, Grimm Myth.^-
1072 flg., Folkl. VII. 92 (Ind.); når lig
føres til kirke, afgor den første mødende
persons kon, om det næste lig skal være so
mandligt el. kvindeligt, se Sgr. IX. 230.754;
når bekendte mødes, uden at den ene
kender den anden, varsler det død for
en af dem (D.), ligeså Norge se Liebr.
Volksk. 327.110; i ævent. er det et alm.
træk, at den person, der er i fare, lover
at bortgive det første, han møder ved
hjemkomst, for at slippe fri, se f. eks.
Gr. GI. d. M. 1. 101, II. 49, Eftersl. s. 137,
Kr. Æv. III. 287, J. K. 90, jfr. Asbj. II. 71, 40
Bondes. Hist. s. 42, Wigstr. I. 254, Sagor
s. 33 ; Arnås. II. 334 ned., Mhoff 1 62 anm.,
384.2.3, 395.6, Grimm K.M.ILnr.88.92,
Urquell IV.134, Folkl. Rec. IV. 152 (Portu-
gal), sign. fort. om Jeftas datter, Domm.
B. 1 1 . 31 ;
pige vil have det første, hendes
fader møder, Kr. Jans. Ev. s. 19; grænse-
skel, hvor sendebud mødes: sagnet
herom synes at måtte findes, se Hofberg
Skogsb. s. 33, Faye s. 90, Storaker s. 70. so
93. 102-4, 90. 120, Aasen Landsm. s. 12,
Arnås. II. 69, Grimm Sagen I. 332. 288,
R.A. S.85, Pomm. Volksk. V. 77.48 (meje-
korn fra to sider), Liitolf 390. 376, Baring
Gould Str. Surv. s. 9, Rivista I. 715 ned.,
Sallust. Jugurtha kap. 79. — 2) standse,
drive tilbage; dæn som æ te o mød får
æ græjs (D.) o: hindre, at græsset kiler
sig fast (i leens vinkel); mød satct æ
stvytn (D.), driv tilbage, ligeså vestslesv.,
vestj. = mød we’ (Han h.) ; dæ^ grov mørsr
et får æn homrsr (vestj.), ligeså Ang.
— 3) give møde, indfinde sig; hqj sku
md i rætan; mésr dh te tijn (Vens.);
mød får æ præst (D.); mød mæ jæn o:
for øvrigheden, di møt om æ væj (D.);
jfr. Aasen, møta; isl.. mæta; eng. meet;
se 3. mode.
mødetræ, no. mødtræ æn (Andst)
et træstykke til at stanse „trillen" med,
når der „slås trille"; spøgende om en
træske.
mødom, no. mødom æn (vestj);
møddm (D.); mødåm (Agersk.) = rgsm.,
det at være pige; kan en pige blæse
lyset op igen (puste den glødende tane
op i lue) er det tegn på, hun har sin
mødom, Kr. VI, 276. 233, ligeså, når hun
har varme hænder, Kr. IV. 375. 322;
„stromper og sko får jeg, når jeg
kommer hjem,
men aldrig så får I jer mødom igen." —
„Ja, her skal være et markend i
denne by,
og der køber a mig mødommen ny!"
Kr. IL 26. 17. 18; se manddom, pige 3.
møg, no. se mog, myg.
møgel, to. møq9l (Vens.); meq9l (N.
Sams) — meget, „fåra’cd do de mej,
fo do dh de møqd", Grb. 245. 334; „de
møqd skal blti te de møq9l!" så mø9n(!)
[myrdn], hon pest i haw9 (Vens.), jfr.
Sgr. X. 108. 312, myggen; ordet er også
kendt i Vib. egn; dær æ de møqøl; di
hår de m— (Løgstør) o: velstand, over-
flod; i stedsnavne: meqdlskår (Nordby)
det store skår, som gennem bakkerækken
fører ned til stranden; jfr. Møgeltønder,
Møgelkjær ved Horsens, Møgelmose, Kr.
VIII. 71. 134, Møgelhyw, Kr. Sagn I. 5. 16;
se Aasen, myken, „en ældre form mykel
findes i stednavne"; isl. mikill.
møgelgjerrig, to. møqsl- el. møwdl-
§b:9 (Lild) i hoj grad gerrig, begærlig
efter andres.
møgne, uo. [tnøqari] (Vens.) bevæge,
J. Saml. III. 120.
møi, no. uo. se møde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
