Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
646 møde
mød -dr mot mot (Lem, Lyne, Janne-
rup); nut. moddr (Grindst.);
mod -9r mot mot (Andst, Bj, h.) ; nut.
modsr (Torrild, Norup);
mød møddr møt møt (Rødding [M.]);
7nod modd mot mot (Hvejsel); ft. mot
(Vejlby [F.]).
m^d el. 7n^, -dr el. modr, mét mét (Vens.)
;
mø9 møddr mét mét (Havbro s., Års);
nt. mød (Heil. h.);
mé -9 mét mét (Løgstør);
mø mødar møt møt (S. Hald);
mød mød9r møt møt (Støvr. , Øland,
Falslev, Haslund, Bjerring)
;
mø -9 møt møt (Halling);
mød mød9r møt møt (Nimtofte):
med med9r met me9t (Ålsø)
;
med el. me9, med9r met met (Nordby,
Sams)
;
mø9 møre møt møt (S. Sams);
mør -9 møt møt (Vejlby [Å.]) ; nf. mød
nt. mød9 (Saksild, Uth);
møi møjd møt møt (Tiset, Røgen, Tå-
ning); tf. møt (Dover);
møi møj9 møH møH (Vor h.. Søvind s.);
møi møJ9 møt møt (Linå)
;
mød -9 mod møt (Hads h.);
mø9 mør9 møt møt (Hammelev);
mø9 mør9 mot mot (Vonsb., Agersk.);
mør -9 mot mot (Aller) ; ft. møt tf. møt 3o
Skrystr,)
;
mø9 mør9 møt møt (Åbenrå);
mo -r9 md9t mot (Sundev.)
;
my9 (Ang.);
mør -9r møt møt (Sem, Hvidding, Bal-
lum); nt. mor (Skodborg);
mør -9r møt møt (Rapsted); ft. mot
tf. mot (Tinglev) ; ft. tf. mot (Bradr.)
;
mø9 mør9 mot mot (Hjoldelund)
;
mod mdd9r mot mot (Fjolde);
mé9S mét9st mét9st (Vens.);
mør9s møt9s mø9tes (Elsted) —
1) komme imøde, træffe (alm.); a mét
ham i don; klåk9n tél, da mét a i trél,
remse (Vens.); æ ska nak mør mæ ren
halm i æ stowl (vestslesv.) o: således at
jeg har mine sager i orden; det første
møde ved en begivenhed får særlig be-
tydning, således når et brudefølge kører
til kirke, en mand rejser ud for at over- so
tage en gård, el. han går ud i forret-
ninger, går på jagt; de æ gåt mumd (se
3. mode) o m-ød om æ fåror æn dryrnn
plåw (s. d.), æn swe’Q9n har9 (s. d.), æn
man æhr æn hun (D.); de ær æn gow9
mow9d o mød æn tus om æ mån, Kr. IV.
360. 144 (vestj.); de ær æn søh mumd
o mød æn gam9l Icæhri føst o æ mån,
nær æn ska jæst9r (etsteds) hæn (Lonb.)
;
ligeså er et svin et ondt møde (D.); nh
mæ gor uk å mé9r æn kun, ka mæ lis9
gåt wæj å go tehqq ijæ’n (Vens.); lykke-
ligt møde er en hugorm, Kr.VL 282.294,
IX. 55.597, se L 665. 43 b; en hund,
Kr. VL 282. 294, IX. 55. 598, Sgr. VIIL
222.913, J. K: 84. 134, 402.25; et par
heste, en kørende, selv om han kører
med stude, et læs møg, Sgr. II. 29. 221
Kr. IV. 225. 318, 387.444-45, IX. 48. 520
522, 55.598, jfr. Folkl. Journ.VlL 53 (Skot
land), se railemode ; en karl, mandsperson
Sgr. VIII. 222. 913, jfr. Hazel. VIII. 69. 23
Folkl. Journ. VII. 53 (Skotl.) ; især fuld
mand, J. K. 402. 25, jfr. W^igstr. L 126
ligeså barn, ung pige, J.K. 84. 1.34; ulykke-
ligt m— er stud el. ko, som bander (se
bande 2) ad en, Kr. IV. 225. 318; hare,
Sagn IL 563.328, J. K. 187.58.59, Sgr.
VIII. 223. 916, jfr. Wigstr. I. 126, Wuttke
nr. 270, Hardwick s. 228, Henders. s. 204,
Folkl.Journ. II. 258 (Irl.), 1.85, Folkl. Rec.
V. 48 (Indien); Folkl. III. 454; kat, Sgr.
VIIL 222.913, jfr. Jonsson s. 12, Wuttke
nr.271, Folkh Journ. IV. 13 (Skotl.), Mélus.
L453; krage, Sgr.VIIl. 222.914, jfr.Wuttke
nr. 274; mus, Kr. Sagn II. 563.329; ræv,
Kr. III. 265, jfr. Sundbl.^- s. 146 ; svin, Kr.
Sagn 11.563.327, jfr. Jonsson s. 12, Folkl.
Journ. III. 282, VII. 45; pindsvin VII. 42
(Skotl.); [.svin er lykkeligt møde, Wigstr.
I. 126]; pige, kvindfolk, gammel kælling,
Kr. IV. 387. 447, IX. 48. 522, J. K. 84. 134,
402. 25, Sgr. VL 223. 832, VIII. 222. 13
;
jfr. Hazel. VIII. 69 (Norge), Sm.Medd. ILL,
Hofb. Nerike s. 224, Wigstr. 1. 126, Folkl.
Journ. III. 379 (Yorksh.), Folkl. V. 1 99 (Irl.),
V. 341 (Indien), 1.155 (Pythagoras) , se
kjælling II. 146.39b; sagen forværres, når
pigen intet forklæde har på, Kr. IV. 225.318,
IX. 55. 600, el. har hvidt forklæde, Folkl.
Journ. I. 355 (Engl.) ,
jfr. Liebr. Volksk.
323. 78. 134 (Norge), Furø, Ishavet s. 21,
Folkev. VIIL 469.43, XL 385. 116.117, sign.
Wuttke nr. 620 ; faren afværges, når man
kysser kællingen el. hilser først, Kr. IV.
225.318, VI. 282.295; gående person el.
tigger er uheldigt m— for brudefolk, Kr.
IX. 48. 622, Sgr. 11.29.221; særlig uheldigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
