Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
møllehus—møller 649
møllehus, no. mølhus é best. -t
(Vens.) huset, hvori mølleren bor.
møUekarm, no. kaldes den smalle
bro over møUevandet tæt foran vand-
hjulet (Angel).
møllemalet, to. møhnolt (Mors); så
smg som de ivå m— (Mors); så rev de
trolden så små som han var møllemalet,
Kr. VII. 128..
de? derpå bor så svares: nær a tår mi’
får fræ o leqdr din te, så ær dt tyw!
(vestj.), J. K. 40. 21 ,
jfr. samtlige Samsø
møllere er tyve, Sgr. 1. 158. 642, der skal
være 20 møller på Sams ; se tyve, tyvende-
part; når man kommer en møller, en
bager (el. en væver), en skrædder i en
sæk, og ryster den, ryster man altid en
tyv ud først, Sgr. III. 187. 1061, XI. 97. 173,
møllezaand, no. mølman æn -mæwiojfr. B’olkl. Record III. 76 (England); også
siges væver for bager, Sgr. VIII. 1 88. 787
;
en møller, slem til at bruge told karret,
Sgr. IX. 166.499; forfærdelig til at stjæle
af folks korn, Kr. VII. 87; han glemte
ikke at tolde, tog IV2 skæppe i told af 3,
J. K. 280 ; hundrede ærlige møllere umu-
ligt at skaffe, Sgr. X. 229. jfr. Henderson
s. 13: to et klæde i en ærlig m—s dam,
Kr. Molboh. s. 118. 74; m— finder ikke
20 ro i graven, Kr. III. 1 70. 236, jfr. Stracker-
jan I. 201. s, 205. g, Laisnel 1. 120; møl-
leren med sin dowte (melede) hætte, han
går i helved og stryger skæppe, Sgr. 11.
50. 280, jfr. Gr. DgF. nr. 100; „det bliver
hårdere for dig end for mig!" sagde
mølleren, han havde kun to mand at
male for, for han toldede godt; „nu
kniber det!" sagde mølleren, han skulde
lære det 7de bud; „kan I ikke lade den
andet end mølleren!" Efterslæt s. 234.54; so tolde, som tolde skal!" sa’ mølleren, da
(Mors), måske også: møllermand; en
mejer, phalangium opilio; også måske en
skræddermyg, stankelben, tipula; hornene
tager den og siger: ynøhr, møhr! wis
mæ, hwar mi kærdst komdr fræ, hæUr
a rywør bods Igr o biøn a’ dæ! Kr. IX.
5. ,36, se 2. hejle.
møllepald, no. mølpal i (Vens.)
den naturlige eller kunstige forhojning,
hvorpå vejrmølle er bygget.
møller, no. møhr i best. møbn flt.
-9r (Vens.); møhr æn -dr (D., Sall., Vejr.,
S. Sams); mehr i -dr (N. Sams); møh
æn -r9 (Sundev.); mdh æn -ra (Søvind
s.) — 1) = rgsm.; person, som ejer en
mølle, jfr. Kr. Alm. V. 5. 10-13; hans ed,
se Mejb. Bønderg. 127; da der var mølle-
tvang, tog folk hatten af og sagde : „ der
kommer mølleren!" nu hedder det: .ikke
han holdt orne for sine kunder, J. Saml.^-
III. 141; beskyldes bestandig for uærlig-
hed, at han bruger for stor „kop",
„tolder" for meget;
„wo møller haller a hans kop,
venner do dæ, så for en en top",
Blich.III. 538 ;
„de’ fæjhr et!" så æ møhr,
han tåht mæ æ drdwttråw (vestj.) , se
drøftetrug; æ møhr ær åhr så ful, te
han toldede, konen, svenden, drengen
havde toldet forud; „tag to!" sagde møl-
leren til sin kat, som skulde fiske for
møllergæsten, mens karlen toldede, karlen
tog to, katten ingen; „jeg vil gerne ha’,
at folk skal ha’, hvad de skal ha’, og
knap det!" sagde mølleren, da han tol-
dede; „ret og skjel!" sa’ mølleren, han
toldede med skæppen; se Kr. Ordspr.
han sku glæm o tål (D.) ; når er møl- 40 s. 450 flg. ; den tyvagtige møller males
leren mest retfærdig i hans eget hus?
svar: når han rækker sine tyvenæver ud
af vinduet, Sgr. IX. 190. .587, jfr. Simrock
Råtselb. 126; hvad er det ærligste på
mølleren? det er hans tommelfinger, for
den stikker han i koppen, når han tolder,
jfr. Strackerj. II. 143d. 5, se Nyrop, Rom.
Mos. s. 194 anm.; der er ikke mere ær-
ligt på mølleren end tommelfingeren og
af fanden på sin egen mølle, Thiele II.
79, Mhoff s. 151.206; fanden vil give
alle møllere i helvede fri, når han selv
kunde slippe løs, Kr. V. 224.227; jfr.
endnu Skattegr. X. 239. 64, Hagerup,
Ang. s. 169, Dania I. 166, Djurklou Ne-
rike s. 40, Aminson III. 114, V. 71.240;
Grimm Sagen I. 231. 184, Busch Volksh.
18. 165: storke bygger ikke på mølle.
rovhullet, — det blæste melet fra sig, sode frygter, at mølleren skal stjæle deres
mens det blev hængende alle andre steder,
Kr. Ordspr. s. 221; til en møllerson el.
en dreng er det en alm. vittighed at sige
:
Veckenst. Volksk. 111.299: det er
heldigt for m—, at hans sække ikke kan
tale; møllen el. dens hjul siger: „stiehl
net9n møhrør o så di får, huma’m æ tapfer!" P. Volksk. 1. 54. 70, VI. 71 ;
„ko-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
