Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
650 møllerben—møllesten
rendief", Nederl. Volksk. VI. 153, Urquell
V. 57, VI. 63; i bornerim, Korresp. Bl.
III. 55, Folkl. Rec. V. 86, Folkl. Journ. I.
385, Suffolk Folkl. 142, Sébillot, Guriosi-
tés des Metiers, artikl. Les meusniers;
Birket Smith Stud. s. 50. 58, Revue d.
Tr. Pop. I. 78 ned.; gåderne: Holland
Dev. 137.34, Luzel Soniou XXVII, Laisnel
1. 241, Mélus. II. 29, IV. 375, Simr.Råthselb.
s. 131 : „welche diebe hangt man nicht?"
m— maler aldrig Mortensaften (s. d.),
jfr. Segerst. s. 62, Gav. War. II. XIV (Tho-
masdag), 2. male, II, 535.53 a; St. Mar-
tinus er deres skytshelgen, se Laisnel I.
299, han byggede en mølle af is, da
djævelen byggede en af jærn, sts. I. 129,
jfr. Rivista 1.907; en skikkelig m— finder
det udsatte kongebarn, Kr. Æv. 137, III.
1 65, Gr. Registr. nr. 44 a. 68 b, Wigstr.
Sagor s. 49, Gr. K. M. nr. 29 ;
gådesporgs-
mål: „når er mølleren mest i møllen?"
— „når han stikker hovedet udenfor",
Sgr. L 30.104, IX. 137.38, 141.78, jfr. Sim-
rock Råthselb. s. 124; borneleg: „slå hul
på møllerens port" o: banke grå læder
(s. d.) ud ; i rim og remser
:
dæ å mæ å wi tow
å møhn å hans sow,
hwamå’ndr æ de? (Vens.);
„ride, ride ranke til møllerens hus" el.
banke", Kr. Borner, s. 46 flg., „der boede
en mand i Vejle, var møller i Korsør . .
.",
sts. 387. 75; „mølleren moler, kværnen
skroler...", sts. 12. 82 flg ;
„kip kjæp
kjanstav, hwerrel i ring, såden læver møl-
lerens kwaen omkring, så vild sludderen
gywt sæj, så vild mølleren læv hans vej",
sts. 99.63; møllervisen se mus 3, jfr.
Nordlander, Sagor s. 93. 3. — 2) en møl,
tinea; jfr. htsk. muller, eng. miller, det
samme, se Mannh. Germ. Gott. s. 373 flg.
;
se møllerkone; — jfr. skrædder, male,
matte, tolde ; M. Muller solmythe, Mélus.
II. 73; se gryn-, vand-.
møUerben, no. møhrbijøn flt. (Lild
s.) stankelben, en art myg, tipula.
møUerdatter, no. = rgsm. ; ænpræst-
dæpr uddn sål (sold o: formue) o æn
møhrdætar uddn tål æ dær et moj ve
(vestj.).
møllerdreng, no. møhdræfi i (Vens.)
= rgsm.
møllergilde, no. mølleren kunde ej
leve af told alene, så gjordes der m—
,
hvor kage bortspilledes ved tærninger,
dans bagefter, se Jyll. I. 47, Kr. Alm. IV.
33, 79.
møUerhest, no. = rgsm,, f, eks, i
udtr. husmans ku o møhrhæst hlywdr dær
§an preht får (vestj,) bliver der gærne
kælet for,
mølleri, no, æ møhri’j gir et nåmt
(D.) møllerarbejdet.
møllerkone, no. møhrkun æn -kumr
(D.); møhkun æn (Agersk.); møhkumn
æn -kwomr (Lyne); møhkun æn best.
-kwon (Vens.) — 1) = rgsm., møllerens
hustru; „mølkwon hlywsr løcmaj wdr"
,
Grb. 138. 11; så bred som Boller m—
,
Kr. Ordspr. s. 499. — 2) i flt. alm. =
møl, tinea.
møllersvend, no. mølsvæn æn -svæn
(Sundeved); møhrswæn æn -swæn (D,,
20 vestj.); møhswæn æn -swæn, også -swæn
-swæn (Søvind s.); møhswæn i best. -i
flt. -swæn (Vens.) = rgsm,
møllesten, no, mølstin i best. -stjkn
flt. -stin best. -stjen (Vens.) ; mølstijan æn
-stipn (D.) ; mblstin æn (Søvind s.) ; møl-
stdn æn -sten (Sundev.) = rgsm.; alm,
kaldes spottende præstens krave en m—
med hentydn, t,Math.l8,6, se J.K. 358.77,
jfr. Busch Volksh. s. 49, Urquell II. 192;
30 hverve-, kværnsten; i ævent. væltes en
m — ned over den stærke i brønden, se
Gr. Æv. II. 62, Sgr. VII. 132, J. K. s. 52,
Æv. 1. 125, Gr. Registr. nr. 143, jfr.Lindh.
Lappb. s. 1 1 7, Grimm K. M. nr. 90, Knoop
Pni. s. 212, P. Volksk. V. 7 ; fuglen kaster
en m— ned og slår faderen ihjel, se Kr.
VIL 384, Sgr, XI, 184, XIL 118, EftersL
S.152; jfr. Grimm K.M.nr. 47, slgn.nr.41,
Magyar T. s. 300 flg. med anm. s. 420,
40 Ndl. Volksk. VI. 154; dræbes ved en fal-
dende m—, jfr. Grimm R.A. 695.13, Liebr.
Volksk. 298. 333, sign. Bragaræåur k. 57,
Muller Saxo 407.435.13; sejlads på m —
,
se sten; m— hænger i en silketråd over
pigen, som er gæst hos bjærgfolk, se
Kr. IV. 27. 33, Kr. Sagn I. 74. 97, 337. 12,
344. 25, J. K. Æv. I, 173; jfr, Arnås, II,
180, Sande L 93, Gavall, War. L 273,
Mhoff s. 290, Kuhn N. S. 321. 2, V^. S.
50 L 69 m. henv,, Z, f, M. 1. 190; Bartsch II,
351,48, Rochh, D,G1.L278, Hartl. Science
s. 51, Gloust. Fict. L141, sign, Thiele IL
203 en orm ; Urqu, 1, 1 2 1 , IL 1 1 en hakke
;
„Damoklessværdet", Kr. Sagn VI. 15, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
