Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
656 makke—måle
makke, no. se mukkert.
mål, uo. nt. ft. tf. se male; no. se
malle, mol.
1. -mål, no. sag, anliggende, ærinde;
jtr. Aasen maal, isl. mål itk. ; se brydes-,
dølgs-, for-, gifter-, gjæt-, hyrs-, kjende-,
klage-, leje-, lov-, nøde-, ords-, skils-, skjels-,
skjænds-, skrifte-, skuds-, slags-, sporgs-,
spås-, steds-, søgs-, vie-, vædde-, øls-.
kålen. — Jfr. Aasen maal, isl. mål, mål, ud-
måling; se målekar, måltid; måle, mæde;
aftens-, alen-, bratte-, endelig-, favne-,
ger-, hare-, jord-, kande-, kar-, lang-,
mad-, mellem-, midt-, middags-, morgen-,
op-, over-, plottes-, potte-, pægle-, rors-,
skanke-, skomager-, stik-, strik-, stryge-,
top-, tvær-, tojre-, ud-, under-, oje-, åre-.
3. mål, no. mol é best. -t flt. mol (Vens.);
2. mål, uo. mol é hest. -t hl. mol {Yens.’, i« mol æn (vestj.); mål et mål (Agerskov;
Heil, Støvr.); mol æn = flt. (vestj., D.);
7nål e^ = flt. (Agersk. ; Bradr., Ang.) —
1) mål, mærke, hvortil noget rækker el.
skal række; mol (D., Kolding, Gangsted)
fristed i leg, jfr. 3. buk, fulle ; stedet, hvor-
fra der kastes i keglespil (Søvind s., alm.);
skyd, slo te mols (vestj.); der kan være
lå^ el.kdrt mol i keglespil el. andet; de
kom9r o låfi mol (D.) lidt efter lidt, mens
Fjolde, Bradr., Ang.) — mæle (s. d.), røst,
han hår æn gom, re^ mol; leq æ mol,
miste røsten; et gåt mådl (Fjolde) stærk
røst ; å e\. i vart mål (Agersk.) ; vil gud,
jeg lever til sommer og ,år, da skal jeg
lægg’ ned hendes favre mål, Kr. 1.332.6;
han ka fåve’n hans mol, lisbm dé wa én
hel non (anden) jén, de snak9t (Søvind
s.) ; haj tåhr ene wot mol; hqj sd 9 apd
lang tid går; han slåw te mål om (vest- 20^ Mc (fremmed) mol; hqj stg, som haj
slesv.), te mols om at får o fo 9t o ved
(D.) el. for at få noget sagt o: at lede
samtalen umærkelig i en vis retning; se
1. knæle, langbold. — 2) mærke for en
vis længde: de hg9 moht; ta mol (Sø-
vind s.); skrhn tu mol å mæ (Vens.);
tæj mol te æn par hdws (D.); tæj mål
mæ 9t mqr (Agersk.) ; hål el. stg mgl (D.)
om hvad der passer efter målet, også
fig. ; tøj hoUr ene de récti mgl (Vens.) ; 30
„fuldt mål" er Bredballe ret, Kr. Ordspr.
s. 523 ; målet, der gives, kan være knap
å nap, men også så wal å wal (Vens.)
;
sto te mgls mæ jæn i æ mon (Andst)
fig., kunne hamle op med en i skænderi,
f. eks. ; kom te æ må9l (Ang.) ; mgls fjæhr
flt., seks al. lange brædder, se fagstykke.
— 3) målestok el. -kar, almgl, kanmgl
(D.). — 4) alm. om såmeget mælk, der
på engang malkes af alle køerne tilsam-40
men el. af én ko: awtansmgl, mårmgl
(Holstebro; Vens., Bradr.); så stuw9r é
mgl ha hon ida’ (Vens.) om den enkelte
kos mælk; æ niJ9n mgl af en nybær ko
regnes for brugelig som anden mælk
(vestj.); ligeså Ang. — 5) et måltid mad;
han ska go te mad o mgl mæ wås; vi
fgr et un fir mgl o æ daw (vestj.) fire
måltider ; tæj si mgl mæ di an9r (Andst)
spise sammen med de andre ; kgl ær æn so
hgr mgl, æn må hæhr samal stiJ9n en
ed 9m (Andst) ordspil, kål er et flertals-
ord, altså tvetydigheden ligger i, at der
både kan forstås: æde stenene og æde
ho hwic9n mgl heh mel (Vens.); hemme-
hge målarter se O —, Pemål, jfr. Urquell ^•
1.250; tit vrænges efter folk fra en anden
egn, som taler andet mål, se f. eks. 1. 168
D. 11. IV. VIII, jfr. Pomm. Volksk. II. 1 43. 29
;
jfr. Aasen, maal, tale, mæle, isl. mål itk.;
se hojmålstale, rakkerlatin; bonde-, kampe-,
krage-.
måld, no. se muld.
måle, uo.
mol mgh mål mål (Vor h. , Tåning)
;
ft. mål el. molt, tf. mål el. molt (S.
Hald);
mel, mel el. meh, mæl mel el. sj. mol,
mgl el. moh, mål mål (Søvind s.)
;
mæl mæh mæl mæl (Elsted)
:
mol mgUr mol mol el. mæl mæUr mæl
mæl (Støvr.);
mæl mæhr mæl mæl (Torring v. Ran-
ders)^ nt. mæl (Ginnerup);
mol mgh mæl mælt (Røgen)
;
mæl mæhr mæl mæl (Heil. h.)
;
mel, mæhr el. mæhr, melt melt (Vens.)
;
mæl mæh mgl mgøl (S. Sams), ft. mål
tf. mål (Dover);
mæl mæl mål mglt (Nordby, Sams);
mæl mæh mål mæl, el. mol mgh mæl
mål (Linå)
;
mæl mæhr mæl mæl (Bjerring, Falslev,
Harridslev, Haslund, Vejlby [Å.]);
nt. mæhr (Øland);
mæl mæh mæl, mæl el. mælt (Halling)
;
mæl mæhr, mælt el. mål, mælt el. mål
(Gimming)
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
