Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
659
siges: hæti^r te drep, o: når halvmånen
hænger hagover, spås vådt vejrlig, den
nævnes da æn vatis rnån (vestslesv.) ; se
Kr. IV. 364.188%.; jfr. P.Volksk. III. 146,
Folkl. II. 472, ,a cup to hold water"
(Skotl.), Nichols. Yorksh. s. 45, Folkl. Journ.
VI. 91 (Washingt.); stor æ mon o æ æn,
får vi tort vejr; andre forklarer: mæ æ
sæk o: bagover, te drep o: forover; jfr.
Sgr.VIII. 15. 10; månen har indflydelse på »«
vækst og sygdom, alt hvad man ønsker,
der skal aftage, må gores i aftagende
måne: orme og vorter fordrives, svulster
smores bort, kirtelsyge helbredes, mens
alt, hvad der skal vokse og fremmes,
må ske ved tiltagende m —, således køer
føres til tyr, korn sås, planter sættes, uld
klippes, jfr.Kr.IV.363.183, Sgr.VIII. 1 16.494,
16. 13, således vorter, Thiele Overtro nr.
540, Mhoff s. 515, jfr. Sgr. VII. 206 flg.,20
Thiele Overtro nr. 293. 296. 256. 556;
Strackerj. I. 74.91, 82. 105, 107. 150, II. 61,
Pomm. Volkskunde III. 145 flg. , Urquell
V. 173; Krauss Volksglaube 14, American
Folklore IV. 177 (Nygræk.), Z. f.M. II. 101,
Wuttke register under mond, Busch Volks-
glaube 255 flg., Grimm Myth.^- 678, Black
Folk Med. s. 124, Liebr. Gervas. 228. 109
(Frankr.), Mélus. I. 95. 458, III. 42, Tylor
Anf. 1. 128, jfr. regist. under mond; man
tor vorter af i månens skin el. dens spejl-
billede i vand, Kr. Sagn IV. 607. 40.46-7. 73,
jfr. drikke m-s billede. Folkl. IV. 124
(Inder); man kaster med ansigt vendt
mod m— vorter med ærter over skulder
i brønd, J.K. 376.80; månen kaldes deres
sol, som smøler ved deres arbejde om
aftenen, sagtens også af og til med hen-
tydning til, at den står op mod øst; så-
ledes kaldes den : Birk sol (Ikast s., Hmr. 40
h.); Bysted sol (Nautrup v. Skive); Homå
sol (S. Herred v. Randers) ; husmandens
sol , Kjøbenhoved sol (Skrave s., Nord-
slesv.) ; Kovsted (N. Hald h.) ; Krogstrup,
Skjoldager (Gram), Skovkristens, Stavning,
Svostrup, Ullerup (Skærbæk), Volstrup
(Sall.), Vosborg (Ulvb. h.), Tanderup, Tår-
sted (vestj.); den svenske sol (Bjerge h.);
jfr. Kr. IV. 335. 429, VI. 321. 74, IX. 102.90, |
Sgr. 111.41.89, Kr.Ordspr.497.509.523.526, 60
J. K. 1 25. 9 ;
jfr. Mélus. III. 223 :
, grævling-
ens sol"; „sole dei morti", Rivista II. 338;
i m— ses to mænd, som rækker hin-
anden deres sværd, fredstegn, Kr. Anholt
89. 211; en mand, som sljal kål eller ot
knippe ris, er sat op i månen: dæ stor
i mqi i mån mæ i spqj i dæ jæn hgj
å 9n kol i dæ. ngn; de jik sdnt te: i niqi
war hæn å stel kgl jej^ gåri å så mat
hqj sin hør 09; nwn haj so, de ivar
ene ham, dæs9m de wa de, så wil haj
ønsk, haj sg åp i mån; dU snot ha
hqj sg 9, fori haj sg dær åp; å dæj
toqjspqj, haj jik mæ, fæk hqj mæ’ sæ
(Vens.); se J. K. 123.5-9, Kr. IV. 335.429,
VIII. 373. 665, Sagn II. 275. 114-18, Ordspr.
411; jfr. Arnås. 1. 659, Maurer Isl. S. s. 185
Adams ansigt; Skou, Paa Fantesti (1893)
s. 56, Alako, Taternes gud; Cavall. War.
1.301, II. XVII, Gylfaginn. kap. 11, slulu.;
fortællingen, som månens pletter har givet
anledning til , er særdeles udbredt , se
Busch, Volksgl.260, Mhofl- 359.483, Strac-
kerjan II. 62, P. Volksk. II. 87 flg. ; en rede-
gørelse m. mange henvisn, se Urquell I.
85, III. 290. 343, IV. 21. 67. 1 2 1 . 1 72. 2 1
6,
V. 285, VI. 75, 91. 126 (med henvisn, t.
Reinh. Kohler i Anglia II. 137 flg.), 199,
Grimm Myth.^ 679, Roch. D. GI. 1. 13.70.
Naturmyth. s. 251 flg., Z. f. M. 1. 168 flg.,
IV. 24, Kuhn M. S. 107. 104, 140. 130, N. S.
52.55, 300. .340.49, 456.418, W. S. II. 82.252,
Knoop Ps. s. 11, Ndl. Volksk. I. 217, VII.
130, Pitré Archiv. III.132, XIV. 85, Mélus.
1. 404, VIII. 25, Møller Fr. S. s. 1 1 4, Laisnel
II. 284, Rivista I. 581 (Kain, Markolfus),
II. 7. 21. 246, LelandEtrusc.s.90, Folklore
11.482 (Skotl.), Hazlitt III. 160, Denham
II. 55, Krauss Volksgl. 12 flg., Schmidt
Neugr. March. s. 133, Folkl. Journ. 11.336:
jatakaen nr. 316 om haren i m— ; Folkl.
III. 459, Liebr. Volksglaube s. 358, Folkl.
Journ. VI. 77 (Kina), Folkl. III. 324 (Indien),
Arner. Folkl. I. 73, II. 136. 187, III. 324, V.
301 (Indian.), III. 12 (Mexiko), VIII. 130,
Veckenst. Volksk. I. 258 (Ainoer), Tylor
Urgesch. s. 421; i skæmtehist. en ost
(s. d.); karl tror, at m — i rød opgang
er fjenden, Kr. Molboh. s. 47 øv., jfr. Hofb.
s. 193; en Fin læser månen ned, Kr. An-
holt s 84. 195, jfr. Wigstr. Sagor s. 105;
det antike exemsp.HoratsEpod.XV.76flg.,
sign. Maury Magie s. 51 flg. med mange
henv. ; nissen syr ved måneskin og siger:
„lys hojt!", Kr. Sagn II. 73 nr. 9, 99.224,
Gr. Gi. d. M. II. 79 ;
„månen skinner blank,
død mand rider rank", se ride; bjærg-
folk bleger deres toj i måneskin, Kr. Sagn
42*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
