Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600 måned—månelys
I. 175. 636.639, se sole; der skal smedes
måne, sol, stjærne af guld, se Kr. Æv.
III. 21. 325, Gr. GI. d. M. I. 39, Regisir.
nr. 5, jfr. Kennedy s. 51; klædning som
sol, måne, stjærne se klæder II. 200.4,5 a;
legen: „holde op for sol og måne", se sol
og m— ; m— i besværgelse hjort med to
takker, se I. 625.25 a; mskene på månen
har flaggermusene til kør og valmuerne
til korn, og hvad der af de to ting findes
her, er kommet derfra, Kr. IV. 366. 209,
jfr. måneså, hojtysk mohnsaat; månen
ved ingen besked om slottet el. Glar-
bjerget, se Sgr. V. 140, VIII. 212, XII. 208,
Kr. Æv. 88. 201 . 246. 330. 332, Gr. Æven-
tyr II. 28, Gr. GI. d. M. II. 187, jfr. Asbj.
I. 125, Mhoff 387, Grimm K. M. nr. 20.
88; månen taler, Folkl. Rec. V. 102. 133
(Nordamer. Indianere) ; slottet (s. d.) østen
for månen, Gr. GI. d. M. II. 187; månen
var indelukket i det forbudte kammer og
smuttede ud, da doren blev åbnet, Kr.
Ævent. 159, jfr. Asbj. 1.35; i lognehist.
vil manden hejse sig ned fra månen,
Kr. VII. 251. 254, Æv. 256; trolden skal
have sol og måne til Ion, se Find, navn,
jfr. Kr. Sagn III. 181. 950. 51..53. 75, Afzel.
III. 83, Tvedt. s. 71, Nicol. Nordl. IV. 15,
Grimm Myth.^- I. 514; kaldes i et æven-
tyr Morten, se Sgr. XI. 174; røgteren an-
slår månens vægt til 4 lispund, Sgr. XI.
47; vist urigtigt, se gåden Simr. Rb. s. 139:
wie viel v^^iegt der mond? — Ein pfund,
denn er hat vier viertel ! jfr. Meier, Kinderr.
s. 8 1 . 322, P. Volksk. IL 1 35 ; g å d e : „ to vel
gående", Sgr. IX. 172.520, jfr. Rochholz
Kinderl. 244. 422, Simrock Råthselb. s. 9
;
gådesporgsm. : hvormange mil er der til
månen ? svar : én og alle de andre, Aasen,
Landsm. s. 88. 24; jfr. Aasen maane, isl.
mani, hak., htsk. mond; se hojfylde, ny,
salt og brød, sol, tegning, årbar; ager-,
fuld-, guld-, halv-, ny-, Peders-, Pouls-,
små-, sol-og-.
måned, no. mon9t æn -9r (D.; Sø-
vind s.) ; monad hak. (Tved) ; nidnt e hest.
-9 hest. -9r (Vens.) ; mån9 i hest. -ri flt.
-rar (S. Sams); mån9t æn -9r (Bradr.);
mån æn måmr (Ang.) = rgsm. ; en gofi
dm mon9t9n (Søvind s.) ; de her månt;
månt9 æ snor fåhi’c; i Ang. får måneder-
nes navn gerne keo. foran: i æ maj
f. eks.; æn mon9tsgris (Søvind s.); æ dø
mon9ter (D.) ^^ Jan., Febr. ;
„den døde
m— " for fiskerne er liden fra Poulsdag
(25/1) til Persdag (^2/2), se Kr. Alm. IV.
35. 89, Jyll. 1.48; „den lange m— ", se
April, jfr. Amins. VII. 102: bonen får de
3 lange uger, gåsen den korte måned;
Ire’dve dage har November, April, Juni,
September, otte og tyve Februar, de an-
dre én og tred’ve har, Sgr. XII. 197.89;
jfr. Kr. Borner. 391. 31, Denham II. 100;
10 også nævnes med ét ord: „Ap-jun-se-no",
de måneder, der har 30 dage; fryser to
m—r sammen, bliver det frost den sidste
m— ud, Sgr. VII. 93. 626; ordspil mell. måne
og m—, se Sgr. IX. 15. 48 (Fyn), jfr. gamle
månedsnavne, Bruzel.s. 86; se Aasen maa-
nad, isl. månar^r hak.; htsk. monat, mnt.
mån, manet, månte Sch. Liibb., helmisse-,
katte-, løde-, maj-, pranger-, svinde-.
månedlig, to. mowa^i(Vens.)— rgsm.;
20 Of de ær ene om 9n de mon9l9 (Vens.)
menses, se månedstid.
månedsdag, no. mdn9sda i (Vens.);
mon9tsdaw æn (Søvind s.) =- rgsm.
månedsdue, no. mdn9sduw æn best.
-9n flt. -9r (Vens.) = rgsm.
månedslon, no. mon9sldn æn best.
-9n (Vens.) = rgsm.
månedstid, no. mon9strj æn (D.,
vestj.); mån9strj é (Vens.) — 1) = rgsm.,
30 en tid af en måned. — 2) mo’n9sUj
(vestj.) kvinders menses, overtro derom,
se Mélus. IV. 347; månedlig.
måneflugt, no. monflowt æn (Fanø)
vildændernes flugt ved måneskin fra havet
ind til damme i kHtterne, hvor jægerne
ligger på lur efter den.
måneformørkelse, no. monfåmør-
k9ls æn (D., vestj.); monfåmérk9ls æn -9
(Søvind s.); monfåmørk9ls æn best. -9n
40 flt. -9r (Vens.) = rgsm ;
jfr. pege ; ved
total m— skal man stiltiende skære gren
af hessel og gemme den; træet brugt
som tandstikker helbreder tandpine; slår
man med grenen på kreaturs lænd, kan
sygdomme helbredes, Kr. IV. 364. 190;
m — skyldes hekse el. onde magter, se
Grimm Myth.^- 225. 668; Heppe -Soldan
1. 45, Mélus. II. 27, Tylor Anf. 1. 323, Maury
Magie s. 181.
månekonge, no. i ævent. se Sgr.
VIII. 69, Kr. Æv. 46.
månelys, to. månlys ilk. -t (Vens.);
månlyst itk. (Sundev.) ; monlywst (Søvind
s.); de æ monlyst i awt9n (D.) —- rgsm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
