Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
namme—nappe 667
(Hors.) ;
jfr. Aasen, naam ; isl. nåm itk.
;
namme, nimme, nimte, nom.
namme, uo. nam -9r -dt (D.); tf.
namdr (Vejr.); de æ namdt, om tømmer:
der er skåret hak i det, så det ene
stykke kan gribe ind i det andet; ligeså
Vens. ; fatte, gribe med hænderne (Vejr.)
;
jfr. „de æ nahme læt goeh", Tkjær 11.99,
ed O: fanden el. djævelen annamme mig;
a ska nåk nam (vestj.); di hår nam9t
ham (sts.) om tyven, der er greben;
se nam; *an-.
namse, uo. nams -ar -9t (Mors, Thy,
Vens., Hors., Bradr.) — 1) gribe fat i:
skal a nams dæ? (Vens.) spøgende til
bom ; småstjæle (Bradr.). — 2) gribe med
forstanden, opfatte ; a namst dd ejt (Mors)
;
han ku wal væ koman næjstdn æ halvæj,
emn han namst, te æ fårkai (forklædet)
hlow få læt, Kr. IX. 203 (Sall.).
namtag, no. et dygtigt, fast håndtag
(Hovlbj. h.) Mb.
nannest, no. namst de (Rkb., Ikast,
Mors), også namst (Lemb v.Rkb., N.Omme)
— forn, send til bryllup (Lysg. h.) ; fæste-
penge (Ikast): jfr. gudspenge; æg, smor
osv., som gives til brudehus, præst, degn,
væver, jordemoder (Årh.) ; afgift til degnen
(Mors); n— eller degnekorn se J. Saml.^’
III. 136; er ordet „nat-næst", sidste del
nista huk. Aasen, rejsekost, isl. nest itk. ?
l.nap, no. nap et (Ang.) vandøse; jfr.
mnt. nap, Sch. Liibb., htsk. napf; se vand-.
2. nap, no. nap é best. -a flt. nap
(Vens.); naj) æn — flt. (Lild s., D., vestj.)
= rgsm.
3. nap, to. bio. nap flt. nap (Mors,Thy,
vestj., Andst; Heil. h.); naap (Agersk.);
itk. napt (Vens.) — knap (s. d.); a ka
nap nåk kom idå’ (Thy); dær æ nap o
knap fi skip (Andst); også knap o nap
(vestj.. Søvind s.); hun æ boda nap o
nyw (vestj.); æ falk æ så nap (Agger)
O: gerrige; hon æ så nap, hon jijar ene
jen låp hen, untaqan hon fo tow luks
istea (Vens.); hon æ så mø grbw nap,
hon sniér (ni. smor på brød), spnt de
blijtca sot får hér ywn (sts.); æn skal tg
ad nap å nyw, om an skal i Hadarop
blyw, Kr. IX. 119 (Ginding h. v. Skive).
4. nap, bio. nap (D., Andst, Vens.) knap,
næppe; de skijar nap; knap q\. naj) nåk
så møj (Mors); de æ liq nap o knap
(Andst, også Søvind, Agersk.) ; de wa nap
nåk a ku få ham mæ; de wa sdnt knap
a ku jd no we a (Vens.) ; se 3. knap.
naphed, no. naphi el. -hje æn (Vens.)
;
naphijad (vestj.) — karrighed ; armod : gu
læ dæm fo naphi, dær ælskar a o: lad
det blive knapt for den gerrige; de få-
hajada naphjé; a fæk de, a skul ha, de
wa dær ene no naphjé får (Vens.), se
knaphed.
Napoleon, no. „at se N —, den
skjonne", Kr. Borner, s. 358. 91 fiskerleg;
„omvendt Napoleon" (Sundev.), ungven-
tum Neapolitanum, jfr. „umgewendten Na-
polium", Pomm.Volksk. IV. 75; N— III
har været anset for troldmand, se Mélus.
IV. 417; jfr. Bonaparte.
nappe, uo.
nap -ar -at (D , vestj.) ; ft. tf. -ad (Lild s.)
;
nap -ar -a (Vens.; Søvind s.); ft. tf. -9^
(Elsted)
;
næp -ar -at (Nordslesv.)
;
naa}) napar napat (Agersk.) —
1) knibe (alm.); 6w! do napa mæ (Vens.);
æ hæst napat mæ (vestj.); dær vår jæn,
dær næpat hin i æ skørt (Nordslesv.) greb
fat i, rykkede småt i; tim.: de wå gåt
napat å an hon! (Andst) o: det var godt
gjort af dig; é napi (Vens.) en nappen;
i Ribeegnen alm. skik , når en har fået
nye klæder, da napper man ham gennem
det nye klædningsstykke med ordene:
nap nyj, ær at gåt syj? — nap gamal,
ær at gåt rempat samal? (D., Sønderj.);
i J. Saml. VII. 256 findes en forespørgsel
om skikken, med oplysning, at i Tysk-
land gives vedkommende et slag, „neu-
schlag", og i Monatschr. fiir die Gesch.
W^estdeutschl. 4. 382 antages, at det har
en indviende betydning som ridderslaget
og de tre hammerslag ved grundlæg-
ningen af en bygning ; anderledes Wuttke
nr. 465 : wenn jemand ein neues kleid
anzieht, muss man ihn zwicken; „den
ochneider herauszwicken"; „so viel faden,
so viel gliickliche jahre!" Urdsbr. VI. 185
(Sydslav.); også i Skotl. kendes skikken,
man siger: „a nip for new, a bite for
blue!" el. „a nip for new, two for blue,
sixteen for bottlegreen !
* Henderson s. 119
jfr. Nichols. s. 26; sv. „nypa nytt". — 2)
tage, gribe, rive til sig (Agger, vistn. alm.)
;
småstjæle, rapse (Søvind s., alm.). — 3)
han blow napat (D.) fanget, sat i arrest.
— 4) lideform: de ska vi napas om, di
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
