Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
670 naske—natformet
naske, uo. nask -ar -9 -9 (Vens.) —
1) gnave, fortære; nask i’ sæj (veslj.)
fortære: n— te’ sæ (Vens.) bjærge til
sig, rapse. — 2) klø, løske; å nask æn
kal (Thy) klø den; ligeså Løgstør; nåsk
sæ (Løgst.) klø sig; om heste, der bider
hinanden i manken (vestj.); haj sa å
naskd sæ, haj wa nåk ene jæmr (Vens.)
o: var luset; se gnaske, knaske; om-.
flytte kreaturerne sidste gang om aftenen^
derimod: gu na’t ! hilsen (Søvind s.);|
næt9n ijæ’mal, hon løwsr ene næt9n øw9r,\
swijr hud9 næt9r å daw (Vens.) ; åm æ \
næt, we æ næt, de gpr ive æ næt;
æ lijq læt o tref we æ næt som we æ
då (Agger); sæt æ kre te nat (Andst)
flytte sidste gang ; æ hons hår sat dæm
te nat; do ka sæt 9m o æ hiw (hoje
nasken, to. nask9n (Vens.) luslidt, «o mark) te æ nat (Andst); æ hons sæt9r\
snavset, pjaltet, om klæder; haj æ så
n —j uselt klædt ; de sic9 så naskdut uk,
uselt; se nådsens.
nasket, to. nask9n el. nask9 (D.);
nask9 (Agersk.) — 1) lidt våd og snavset
(Agersk.), jfr. nase. — 2) fortrædelig,
småvred ; di kom å,p å trced9s, o han två
Uq ve o blyw nasks (D.), jfr. naske og
rgsm.s gnaven.
dæm te nafe (Agersk.); kan æ blyw na’t,
ve’ dæ ? (Valsb.) o : få nattekvarter ; blyw j
nH9n øw9r, Grb. 19. 37; „natten er vor
egen!" siger de Besser (Sams) piger, Kr.
VI. 331. 130, Sgr. I. 158. (i43; de æ som
nat imod daw (veslj.) om hvad der stærkt
stikker af mod hinanden; kom9 do så’
ti nætds? (Vens.) o: på den tid, så sent
om natten; låri næt9r gir maw9r hons,
nassi, uo. nasi (Vens.) klø, se naske. 20 maw9r hons gir smo ek, smo ek gir
-nast, to. se for-
nasten, to. nastdn (Hell.h.) snavset;
jfr. eng. nasty, skiden, eng. dial. nast no.,
snavs; sættes i forbindelse med sv. dial.
naskug, dsk. snaske.
nat, no. I. nat æn napr (D., Malt,
Gjørd. h., Grindsted), flt. nati(?) (Rårup);
nat i best. natiii (?) flt. nat9r best. -9n (Ålsø),
flt. næt9r best. -n (Tved); nat æn næt9r
smo pankaksr, smo pafikakdr gir gal kal,
gal kal gir gal kwi^, gal kwin gir brårsn
påt9r, brårdn påt9r gir tårn lergraw, tårn
lergraw gir træ9t ø9k, træ9t øak gir mya
mok, my9 mok gor bumUn ridk (Angel),
Feilb. Fr. H. s. 1 40, jfr. Kr. Dyrefabl. s. 2 1 ;
foruden de anfjørle smsætn. kan nævnes
:
hehtrekoip-, Sæn Staf9ns næt; trold byg-
ger om natten, Kr. Sagn III. 185.948;
(Mols, S. Hald h.); nat best. -an flt. wæi5ar so lordag nat mell. 11 — 12 til trolddom, J.
best. -n (Sams) ; nat æn napr (Rødding i
S. Jyll.), flt. nat9r (Øst. Linnet, Agersk.,
Emmerlev, Braderup, Valsbøl), flt. nætdr
(Skrystrup, Tinglev, Hjoldelund, Fjolde, An-
gel), flt. nædd (Sundev.) ; II. næt æn næt9r
(Rinds, Hmr., Mors,Vejr.,Thy, Lilds., Sall.)
;
næt æn best. -9n flt. næt9r best. næt9r9n
el. næt9n (Vens.; Heil., Rougsø, Støvr.,Vor,
Gjern h.) = rgsm.; de wor 9n hil næt; de
Saml. IV. 164.155-56; jfr. Runa IV. 40.68
er jætters og troldes tid, se også Segerst.
s. 194, Schmidt Volksl. s. 93, „nåtttroll"
Arnås. 1.207, „nattfolk", Runa IV. 45. 98;
de dødes tid, Curt. Fairy T. s. 196; bru-
ges til trolddom, Mélus. 1.348.399 „entre
deux soleils"; se kirke II. 125.20a, mørke;
i gåden kaldes dag og nat „to vel stå-
ende«, Sgr. IX. 172.520, jfr. Z. f. M. I.
tu båd.9 næt å da; di lyjs næt9r (Yens.); ’^o \ ål. r^3, Rochholz Kinderlied s. 244. 442,
di kam inæ’t, di kom9r W2«3P’!; (Vens, Mors,
Hmr.) om den foregående og kommende
nat; W^esk æna’t (Agersk., Bradr.); ina’t
(D.) ; sist nat (Bradr.) ; igonæt, ian’dago-
næt (Vens.) forgårsnat; i mon næt, i
ø’mmon næt; om nætdn (Vens.) hver nat
el. en enkelt nat, ligeså: åm æ næt
(Vejr.) ; om æ naidr (Mors) gentagne
gange om natten; om æ næt (Mors) om
Simrock Rathselb. s. 9, jfr. gåden om året
(s. d.), tid; se Grimm Myth.2-697, Strac-
kerjan II. 20; se også sort. — 2) nat
(Vens.) materie, der om natten samles
i ojnene. — Jfr. Aasen natt; isl. nått
el. nott, htsk. nacht, lat. nox, gr. nyx;
sengenætter, efter-, for-, frue-, god-, jule-,
mid-, nyårs-, Peders- sommer-, vinter-.
natfiol, J. T., en plante, fladknap.
en enkelt nat; om nat (Agersk., Sundev., so hesperis matronalis L. (syd for Årh.).
Fjolde); o æ nat (Hmr.) o: om natten
= w o? nat (Sem) ’,
ud o æ nat (D.)
;
han fåla’yt o blyw dær o æ næt (Bor-
ris s.); * næt, om næt9n, fløt te næts,
natfolk, no. natfålk flt. (Vens.) tatere,
natmænd.
natformet, et, no. el. undertiden blot
formet (s. d.) en oftest ulden, sj. linned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
