Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nathølle—natravn 671
undertroje uden fodor, mest for karlfolk
(Ang.). ’.
nathølle, no. nathøl æn -9 (Sundev.)
— 1) = natkappe (s. d.), har afløst det
det gamle høl å hoiklæ som festpynt for
kvinder. — 2) nathue (Agersk.). — 3)
skældsord til en karakterløs person (vist
alm.).
natild, no. natil (Andst, Malt, Vejr.,
Mors, Thy); natil (!) (Søvind s.) — 1) lo
marild (s. d.), et elektrisk lys på klæder,
pisk, hestenes ører, ved nattetide (Malt,
Mors, Thy), jfr. begild. — 2) et rødt ud-
slæt, helvedes ild, zona; ne bons lent war
tiw te tbrdfi, skul 9 ej, mdn sicdl war åpå
hemhn, får héls fcek bon natil (Vens.);
natil (Andst, Vejr.), natiUr flt. (Agersk.,
Bradr.); man får sygdommen ved at stå
i vand, Kr. VIII. 324.550, el. når man
ifører sig linned eller klæder, der har 20
hængt ude, til duggen falder St. Hans-
og Majdags nat, uden at de først er
vaskede, el. der er kastet glød el. tændt
lys igennem dem, Kr. IX. 51. 559, Sagn
IV. 626. 32, Thiele Overtro nr. 477; nat-
ilden viser sig som røde knuder eller
knopper på kroppen, og når de bredte
sig rundt om et menneske, måtte han
ufejlbarlig dø, jfr. Folkl. Journ. V. 206
(Cornwall); den kan belbredes, når der 30
tiende med et fyrtoj bliver slået ild rundt
om ens krop på det sted, hvor sygdom-
men findes; den, som skal gore det, må
have et ualmindeligt navn (f. eks. Truels,
Petrine), jfr. J. Saml.3- 1. 41, Kr. Sagn IV.
600. 83, det skal gcires stiltiende og man
må ikke sige tak; man kan også få nat-
ild, når man om natten er ude i uvejr,
man må da ej gå lige ind i et hus, men
må stille sig under tagskægget først, Kr. 40
IX. 63.’702; hjælper stål og ild ikke, må
ler bruges en smørelse bestående af
„sempelfi" (sempervivum), blod af en sort
kat og en rød hane, kvindemælk af mode-
ren til et pigebarn, hvis den syge var et
karlfolk ellers" omvendt; jfr. Kr. IV. 383.
407-409, VI. 281. 284, IX. 51. 59. 60; eller
også kan man drage et stykke sølvtoj
tre gange frem og tilbage derover, men
sølvtojet må være arvet i 3die led, J. so
Saml. IV. 243 ; besværgelser, se Rev. d.
Tr. 1.38, „fen de dieu", Frischbier Hexen-
spruch s. 47, Wuttke nr. 233.
natkappe, no. natkap æn -ar (N.
Slesv.); natkap æn -9r (Bradr., Sundev.)
— en kappe, som kvinder tager på
hovedet til pynt.
natlampe, no. natlamp æn -ar (D.)
— rgsm.
natlue, no. nætlow æn -ar (vestj.);
nætluw æn -ar (Mors, Agger); nætlu æn -a
(Søvind s.); natlu æn -ar (D., S.Sams);
nætluw æn best. -luwan flt. -lumr (Vens.)
= nathue; mændene sætter ved bryllup
n — på brudgommens hoved under dans,
se J. Saml.2- III. 117; oprindelsen til brugen
af n —, se Kjær, Stavnsb. s. 117 m. hen-
visn., Troels Lund II. 248 „nathue, -hat,
-hølle"; — også nok en hue, der i ældre
tid bares under hatten (N. Sams), se hatte-
lue; oldemors-.
natlukkere, no. flt. J. T., en plante,
morgenfrue, calendula officin. L. (Silke-
borg).
natmand, no. natmaj i best. -maj
flt. -mæjar (Vens.) = rgsm.; ,en flok nat-
mænd helle rakkere" (s. d.), Jyd. I. 28. i;
en natmand er leddevogter i byen, Kr.
Alm. 1. 9. 22. 30, se kjeltring, tater.
natmandsfolk , no. natmajsfålk
(Vens.) rakkere (s. d.); di skul ha nat-
mansfolk te å ta sken o øq d hun å kat
(Lild s.); se flå.
natmandsgrav, no., hvori n—konge
er begravet, Kr. Alm. V. 235. 602
natmandskjælling , no. natmqjs-
cælari æn (Vens.) = rgsm.
natmål, no. se nattemare.
natpotte, no. natpåt æn -ar (D.,
Agger) ; natpåt æn -a (Søvind s.) = rgsm.
;
de æ jæn, dær hor olteri åpå sin plas
å natpåtan åpå bowra (Vens.) ; sligt møbel
har ikke været kendt i ældre tid, jfr.
Kr. IX. 260. 101 : han sku tit åp om nætan
å ud i få’rståwan får å kom o mæ hans
wan; . . . han tur ed go ud i daran om
nætan, så brugt han hans træskow te
natpåt (Norhald h.) ; anvendes som terrin
ved brylluper, Kr. Almuel. III. 46. 135-37
(vestj.); kastes efter genfærd, Arnås. I.
372; pige trylles afsted med den i hånd,
sts. s. 565.
natravn, no. natrawn æn (D., vestj..
Mors); nætrawn el. natrawn i best. -i
flt. -rawn (Vens. ; Søvind s.) ; nætrawn
(Agger); natrawn æn (Brader.) — 1) en
fugl, caprimulgus europæus, til hvilken
der knytter sig mange overtroiske fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
