Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hattemare—natvand 673
nattemare, no. natsmår (Vlb., Ang.)
;
natmål (Sundev.) — mareridt; er man
plaget af dette, skal man tegne et nat9-
mårs hås (kors) med kridt på sin seng
el. sætte sine tøfler med hælene indad,
Feiib. Fr. H. s. 50, Sgr. IV. 127. 59, Kr.
Sagn II. 241.47.48.57.59; på heste, sts. II.
249.89.91, se mare, jfr. htsk. nachtmare.
nattemarekors, no. natmålskås et
(Sundev.) = marekors, se Kr. Sagn II. lo
243. 57.
natter, no. og smstn. se nadver.
natte-rend, no. nætræj de (Vens.)
unge folks løben ude om natten; hans
kun wa stvdt9ns lij å de nktrej, Grb.
200. 6.
nattergal, no. natørggl æn (Kolding);
naddgal æn -gah (Sundev.) = rgsm. ; han
søipr som dæn natsrgal^ dær hir9r får
(Branderup) o: som kragen; „Rådvad 20
nattergale" = frøer (Harte v. Kolding); i
Fyn og Sæll. hedder det, at nattergalen
synger fra 11. Maj til 11. Juli og har
12. Maj kl. 12 nat alle sine 12 stemmer,
hvorfor unge folk går i skoven og hører
den, se Sgr. IV. 157.467, VI. 76. 693, VII.
59. S283 ; lignende forestillinger synes at
måtte forekomme i Jyll. ; dens sang ud-
trykt i ord, Kr. IX. 83. 44, Dyrefabler s.
203. 493, Sgr. 1. 107.426, IV. 158. 488, VII. 30
52. 200, IX. 213. 657, jfr. Ndl. Volksk. I.
78. 5, 178. 5, Busch Voiksgl. 209, Woeste
Volksiiberlieferungen s. 7.8, Pomm.Volksk.
1.58, Magyar T. s. 327 (Ester); i visen
Gr. DgF. nr. 57, jfr. Amins. IV. 8; dens
historie se Ovid Metam. VI.412 flg., Apol-
lodor 111.14. 8, Lang Myth I. 142, Schm.
March. s. 242, Roll. Faune II. 268,
Swains. 18.
nattero, no. nætrow æn (Lild) = rgsm.; 40
wi hå hwærksn nætrow hæU dawrow (Ag-
ger) ; vi hår hwærkdn nat- æUr dawro(p.) ;
wi hd hmcdn næt- heh dawrow (Vens.).
natte-roden, no. nætron æn (Fanø)
natteuro, -vågen, -arbejde; dæ wå fånioj
n — ve æ tjæmst.
Natte-Sakarias, no. i tim. I komd,
som de ku icer Nat-Sakrijas å hans hu-
stru! (Vens.), se ægteper.
nattesiddende, no. nætsejan (Agger) 50
nattesæde.
nattesjov, no. nætsjåw æn (Agger)
— rgsm.
-nattet, tf. se *be-.
Feilberg: Jysk Ordbog. II.
nattetid, no. bruges i flt. : ve naptijdr
(D.); næt9tij9r (Agger); næt9tij9r (Vens.).
nattevågen, no. nætwoq9n æn (Sø-
vind s.) ; nætwoqin æn (Agger) ; nætwdqi é
(Vens.) — rgsm.
nattik, no. nattek (Lindkn.); nattek
(Sundev.); gi jæn /ja^^eA; (Plougsir.) sidste
slag, som hornene giver hverandre, når
de skilles ved skolen el. fra leg om af-
tenen; så råbes: nattek, swifri (o: fri
for at blive slået), nger do korner te mæ
igæ’n, æ do 6w9rh9skit o heq9 si9r! (Lind-
knud); el. nattek, tyfræj! (Plougstr.).
nattroje, no. nattroj æn (D., Fanø)
;
nattroj æn (Thy) ; nættråi æn (Søvind s.)
;
nattrøj æn hest. -9n flt. -9r (Vens.) — 1)
mandstroje under kjole el. vest (Vens.,
måske alm.); gave af bjærgmænd, Kr.
Sagn I. 426. 71; a ælsk9 dæ liq ej te
min uhn nattréj (Vens.) = rgsm.; spøg-
ende kærlighedserklæring. — 2) fanø-
kvinders stadstroje (Nordby [?]).
nattoj, no. næt9tøw best. -téw9t (Vor
h.) til horn, = rgsm.
natugle, no. nat- el. nætuwl æn best.
-9n flt. -9r (Vens.) — rgsm. ; varsler død.
natur, no. natu’r æn (D., vestj.);
natu’9 æn (Søvind s.); natu’wr æn best.
-9n flt. -9r (Vens.) = rgsm. ; dær ær én
skit natu’r i ham (Søvind s.); de leq9r
i æ natu’r lisom i æ kiwl9ii9r mæ æ
skråv9n (Andst); æ natu’9 gær dw9r ær
åptokt9ls (Sundev.); natuw’r9n gor ømr
åptoqt9ls9n; de ær ene min natu’wr å
leq læy om mon9rii (Vens.) ;
jfr. latin, na-
tura, opr. fødsel; heste-.
naturbarn, no. natwwrhgn é (Vens.)
= naturmenneske.
naturfejl, no. natu’wrféjl æn (Vens.)
= rgsm.
naturlig, to. natu’rli (Søvind s.) =
rgsm.; „haj kam så natu’wrh fro 9",
Grb. 8, 18; de kom9 så natu’iprU (Vens.)
O: falder så naturligt.
naturligvis, no. natu’rlivis (Søvind
s.); natu’wrliqwics (Vens.); i tlmåden:
natu’rligvis, æn ku (sdw) skid9r mij9r en
æn gris (Malt).
naturmenneske, no. natu’wnnesk é
(Vens.) menneske, der aldrig er beregnet
i sin optræden.
-natus, se Peder-.
natvand, no. natvan et (Sundeved)
en nats regn.
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
