Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
672 natron —nattelogi
stillinger; den råber: ,baw, baw!" frem-
komnner af et barn, som er myrdet og
begravet i uindviet jord, en selvmorder,
en henrettet, angerløs forbryders lig, der
er nedgravet i et trebundet markskjel
;
først efter 30 års forløb bliver den en
natravn; efter 15 års forløb får den fjer
på den ene side, da vender den sig i
graven, ligger atter 15 år og flyver så
ud. Er nogen tilstede, når den vender lo
sig i graven, kan den frelses; den råber
nemlig: „nu vender jeg mig!" så skal
der svares: „vend dig så i guds navn
og vend dig aldrig mer!" så er sjælen
frelst og kommer til ro (Nibe —Løgstør),
J.Saml.lII.215, Sgr. IV. 84.51, V.79.51; en
til en slags ravn forvandlet genganger, om
hvem man i Sønderj.tror, at den i spøgelse-
timen flyver mod den hellige grav, hver
nat søger at komme den noget nærmere, 20
og når den endelig når derhen, da bliver
forløst. Mb.; nedmanede ånder bliver natte-
ravne, hullet i vingen kommer af pælen
(s. d.), der fæster dem, ravnen broler
forfærdelig, først råber den: „rok!" så:
„hej!" derefter: „baw!" og flyver østpå
for at komme til ro ved den hellige
grav, se Thiele 11.158. 297, Kr. IV. 59.75flg.,
J. K. 266, Gr. GI. d. M. II. 96. .59, Kr. Sagn II.
127 nr. 7,V.98.399; Natravnshul, Kr. Sagn 30
II. 131. 116 stedsnavn; den har et stort
hul gennem den hojre vinge, og den,
som kommer til at se derigennem, times
en ulykke med at blive enojet, eller også
dør han inden året er omme, Grb.136.8,
Kr. III. 77. 105, Sgr. IV. 84. 51 ; den ligner
mest et par udstoppede bukser, Thiele
II. 298.111 el. bagredet af en vogn, J. Kamp
421.05; jfr. Gr. GI. d. M. 11.240, Sgr.V.
79. 51, VI. 79. 88, Amins. VII. 97, Cavall.40
Warend I. 324. 467 flg., Skytts h. s. 88,
Afzel. Sagoh. II. 192, Hofb. Skogsb. s. 32,
Wigstr. 1. 171. 190, Strackerj. I. 250.i94d,
Kuhn W. S. II. 76. 230, N. S. 199. 222, Liebr.
Volksk. s. 353, Urdsbr. II. 109. 112. 117,
Urquell 111. 274, Schambach s. 68 m.anm.
;
ond ånd i ravneham, Arnås. 1.617, se
valravn ; Rietz s. 463 nattramn ; se knarke-
vogn; når natravnen (aftenbakken) kom-
mer nær til husene, bliver det stadigt so
vejr, Sgr. III. 70. 232 (Silkeb.). — 2) en
person, der kommer silde hjem el. færdes
meget ude ved nattetide, el. som ej ved
dagen kan blive færdig med sit arbejde.
(alm.), JiaJ jø sæ te inætrawn (Vens.;
vind s.). — 3) den hyrde, der om af-
tenen pinsedag el. syvsoverdag (i Vens. St
Hansdag) kommer sidst ind med køerne,
nætraumi (Vens.); om ham rimes: nat
rawn gor eridn gawn (vestj.), se J. Saml
III. 309, Kr. Alm. 1. 22. 60, IV. 160. 462
Kuhn W. S. II. 1 62. 455, Urdsbr. V. 1 88. 1
1
jfr. græstyv, Sankt Hans forjager, syvsover
natron, no. se kulsort-.
Nat-Sakarias, no. se hustru.
natskadevand, no. lægemiddel; der
udleveres aqua melissæ.
natskrin, no. natskrin æ«(D.); nat-
skrijn æn (Agger) = rgsm.
natskud, no. nætskåj æn (Holmsl.
kl.) en fisketur om natten.
natstol, no. natstuwdl æn{\).) — rgsm.
natsæt, no. siges om bons og andre
fugle, når de sætter sig til nattero, —
nattesæde (Slet h.). Mb.
natte, uo. nat -ør -dt (D.) — 1)
iklæde naltetojet og lægge tilsengs: æ
bon ska nat9s (D.). — 2) overnatte (s. d.):
de nattede over der, Kr. V. 22.
nattearbejde, no. natarhad de (D.);
nætarbec é hest. -a (Vens.) — rgsm.
natteflyt, no. natflyt æn (Andst) om
tojrede kreaturer: den flytning, som de
får til natten: gi 9m æ n — o kom så
hjæm !
nattefrost, no. natfrost æn (D.,
vestj.); nætfråst æn (Søvinds.); nætfrést
i best. -i (Vens.) ~ rgsm. ; två Hær bdwår
dt få nætfrost i æ hundaw! (vestj.) siges
spottende, når noget forevises, som skal
være godt.
nattegammel, to. nætgamsl (Agger)
;
nætgamsl itk. -t (Vens.) = rgsm.
nattehandel, no. nætJiaJdl æn best.
-9n (Vens.) det, at ugifte karle og piger
søger seng sammen.
nattekommers, no. nætkomærs æn
(Agger) = rgsm.
nattekvarter, no. nætkotijr (Vens.)
= rgsm., jfr. Grb. 82.34: „MJ mint enda,
de haj skul ha batal få netkotijr.^
natteleje, no. natlæj æn (D.) = rgsm.
nattelogi, no. natlosi’ de(D.) ~ rgsm.,
natteleje
;
å hwa æ de, å Itwa æ de, å hwa æ
de mæ dæ?
o hår do eti9n nætlosi’, så ka do såw
ve mæ! Sgr. XII. 189.751 (vestj.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
