Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
076 havne-^navneklud
troldens navn, er man fri for ham, se
l.Find, gjætte; til de der anførte henvis-
ninger kan fojes: Fischer s. 268, Faye
13. 14, Strackerj. I. 275, Kuhn W. S. I.
150.154, 299.337 med mange citater;
Revue d. Tr. Pop. 11.31, jfr. : først når
pindsvinet kan nævne skorpionens navn,
kan det få magt med den, Folkl. Rec. V.
157 (Indien); navnets nævnelse kan blive
skæbnesvanger
:
når som vi kommer i hårdeste strid,
du vogte dig, du nævne ikke navnet mit,
Kr. II. 292. 16, jfr. herom Nyrop s. 166%.,
sign. Fafnismål v. 1.2, Simrock Edda^-
s. 195; på Madagaskar nævner indfødte
nødig deres navn, Folkl. Record II. 39
ned. ; se også Wigstr. I. 96 : kloge mænd
el. koner behøver blot at vide den syges
navn for at hjælpe; da manden nævner
sin bjærgtagne hustru ved navn, må hun
følge ham hjem, Thiele II. 205; i ævent.
kommer hustruen, såsnart manden næv-
ner hende, Kr. Æv. 87; såsnart prinsen
hører sit navn, Hvidebjorn, nævne, husker
han alt, Gr. GI. d. M. II. 43; mangfoldige
gange påkaldes guds el. Jesu Kristi navn,
som beskyttelse mod trolddom; ,,hwant
er 9 fat i Jøsd Kresti nawn I" Grb. 2 1 8. 42
;
jfr. Grimm Myth.^- 1. 371 : guderne hjælper,
når de nævnes ; Odin , Yngl. Saga k. 2
;
Thor, Skalda k. 17 (SnE. AM. I. 270);
Krage vil hjælpe sine sonner, når de
nævner hendes navn i nød. Muller, Saxo V.
s. 195.10 under Frode Fredegode; se også
Arnås II. 390. 414. 447. 469, hvor dværge,
troldkvinder nævnes til hjælp; især i fest-
lige tider ved jul og nytår må ej nævnes
adskillige dyr, som ved navnets nævnelse
får magt, således ikke: bjorn, ulv, mark-
mus, lækat, rotte, mus, lus, loppe; hund,
kat, se henvisn, hos Nyrop, Navnets Magt
s. 124 flg., ikke heller må Nis Puge næv-
nes, Fischer s. 81; Gavall.Wårend II. 83,
I. 317 får; I. 190. 338, ild, bryggevand,
tjære, blod, sår, spøgelse; Nicolaiss. Nordl.
III. 24 torden; Antiqu. Tidskr. 1849-51
s. 195 ej kniv, sværd, økse blandt „huldu-
folk"; Liebr.Volksk. 315.33 ej ko om aftenen
(Norge) ; man må ikke nævne pølser (s. d.),
når de koges, ikke vand til brygning, el.
det vand, hvori klæder byges, ikke bylder
el. koldesyge, se Nyrop s. 122; ej blod
og børster, når man slagter svin, Sgr.
VII. 47. 167; på havet må ikke nævnes
vejrmølle, Nyrop s. 124, heller ikke præst,
J. Saml.2- I. 51, jfr. Nicolaiss. Nordl. 111.19,
krage, ged, kat; W. Gregor 129, hare,
svin; 148, krabbe; 199.200, laks, forel,
hund, præst, kirke, forskellige slægtsnavne
;
Mélus. II. 235; kongens navn må ikke
nævnes, Gr. GI. d. M. II. 18, Gr.Æv. III. 18,
jfr. Nyrop s. 147; et sjældent navn får
betydning ved helbredelser, når der bruges
10 sympathi el. trolddom, se Sgr.VIII.l 1 7.498,
X. 176, jfr. W. Gregor s. 45. 46; natild;
om navnet se den tit citerede afhandling
af Nyrop: Navnets Magt; Jakobs. Shetl.
82; Wuttke i reg. Namen; Glodd, Tom Tit
Tot, London 1898; gåde: hvad er det,
jeg har, og du bruger? Sgr. III. 183.985,
IX. 1 92. 605, jfr. N.Vadsbo nr. 39, Haukenæs
11.178.36; Rolland, Devinettes nr. 249
;
se Aasen. namn; isl. nafn itk. ; skidehus;
20 bag-, by-, døbe-, for-, fugle-, guds-,
konge-, stam-, øge-.
1. navne, uo. han er navnet efter sin
moder (Ribe st.) Mb., se nævne.
2. navne, no. „no skal a læ dæ si di
nauner [waz^^war]", Anders. Bars., nu skal
jeg lade dig se din navne; den, som et
barn kaldes op efter, kaldes barnets nawn;
to med samme navn siges at være nawndv
;
den ene er den andens nawn (Agger).
navnebog, no. nawnbpq æn (D.,
Agger) en bile bog indeholdende forbil-
leder til bogstaver, navne, simple mønstre
med korssting.
navnebræt, no. nawnhret æn (Lild
s.) =- rgsm. ; brættet, som indeholder
skibets navn.
navnedag, no. namida i best. -dawi
(Vens.) ~ rgsm.
navneklud, no. nawnkluk i best.
M -klui tit. -kluw (Vens.); nawnklud æn (D.,
vestj.); namiklul æn (Søvind s.) syes af
horn og indeholder gothiske og latinske
bogslaver i korssting; almindehg sys ne-
derst barnets eget navn, såvelsom faders
og moders og andre slægtningers, levendes
med rødt, dødes med sort garn, træer,
kranse osv. ; hyppig ser man en sådan
hængende i glas og ramme på væggen
(vestj.); jfr. plt. namdook, Schiitze, „ein
50 stiick stramei, worauf die anfångerinnen
im nåhen ihre namen, das alphabet u.
zahlen, auch zeichnungen von båumen,
blumen^ nåhen zu lernen angewiesen
werden.
"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
