Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
navngive—neden 677
navngive, uo. nami- cl. nownji -jijdv
-(ja -jij (Vens.) = rgsm.; hc^j nownga
ene, hwæm haj war.
navnkundig, to. nawnku’ndi (Vens.)
— rgsm., vist låneord.
navnløs, to. nawnJøs{Sexis.) — rgsm.
navnløst plaster, no. lægemiddel,
der udleveres empl.. manus dei.
navre, uo. se nabbre.
ne, no. se næde.
-ne, afledningsendelse til en række
UG., se fedne, fæstne, glatne, gotne,
hvidne, hojne, krapne, letne, mætne,
retno, rigne, sletne, støtne, trætne, tætne;
de vil som regel findes under rgsm. ’s
sædvanlige form: fede, fæste, osv.
nebbere, to. se næbbet.
ned, no. se net, gnidder.
ned, bid. nijdr (D., veslj., Mors, Thy,
Sall. ; Heil. h., Randers) ; nir, de gamle
nic9r (Vens.); nejør (Mds.); nijs (Låsby);
7169 (Søvind s.); néJ9 (Sams); ne9r (Bra-
derup) ; nes el. neøn (Åbenrå) ; næn (Sun-
deved, Ang., Valsb.); komp. og superl.
tiæjar næjsst (D.); nej9r nhjdst (Vens.);
nej9 nepst (Søvind s.) = rgsm.; de fol
nij9r få mæ; de leq9r nij9r o æ jgr (D.),
se nede; i Sønderj. og vestj. hedder det
altid: ned nordpå; ner ar Jylan (vest-
slesv.) ; de æ snar såm å kom ud9nlans, <
næ jhi kom9r op i Tyj héUr ni9r i Wæn-
søs9l (Lild s.); øst9 nir (Vestvensyssel)
;
åj) te Søn9r Terigor, nipr te Tey (Vejr.)
;
øst9, søn9, nar, tvæst9 nij9r (Mors) som
terrainet falder ; nipr æ Lød9rop, æ Æls9
(Elsø), Hanhær9d, WænsøS9l, Hemellan
(Mors); „ned" er altid betegnelsen for
øst, „op" (s. d.) for vest (Fur), se Kr.
Alm. III. 31. 84; æ gæ ne9 el. ne9n te ham
(Åbenrå) ; han krøf næn i et gaf, J. M. i
s. 53; næn xjm æ Jo9 (Sundev.) nedunder
bordet; hc^j sat sæ nir åpå gult; go nir
æ stiji; fal nb frå ldwt9; wéj go nir æ;
mark9n gor hilt nir te æri9n; we så gu,
å sæt dæ nir! (Vens.); hvor rgsm. har
ned- som smstn. med uo. er det i rege-
len, i Vendelbomålet og vist alm., skilt
derfra, ej gerne nigpr, men go nir; nipr
å æ trap, i æ kel, o æ gåd; sæt dæj
niJ9r o tæj di træsk o hid o! (D.) spøg-
i
ende opfordring til at tage plads; a ka
et fo æ mad nipr; æ møl stor liq åp o
niJ9r (D.) = rgsm.; de gor nipr ad æ
hij9l9 wæj (D.); npr aj (Søvind s.); åp
o nijr æ tværd9ns gåy (Agger); nipr aj
æ hak, nip we æ sø (Agger); nepr te
smiji (S. Sams); ne9 th hamt; ne9r å
g09n, ned på gaden; ne9r i hqw9n (Sø-
vind s.); jfr. Aasen ned ; isl. niOr; se nede,
neden; her-, riv-alles-,
neddel, to. neM (Hmr.); nerl (Vlb.,
Bradr.); nerl (vestslesv.) ; nel (V. Vedst.,
Andst) — om msker og dyr: vanskelig
at komme nær, let at fornærme, omtålig
;
„så nidel som en nappet hundehvalp", Kok
ordspr. 45.502; også: «o?? (Bylderup), næl
(Braderup), om heste i samme betydn.
som neddel; jfr. mnt. nitel el. netel, Sch.
Liibb., som vil stange, om hornkvæg?
nedder, no. se gnidder.
nede, bio. mj9r, nej9r (D., vestj., Ag-
ger, Heil.); nir el. ni9r (Vens.); néJ9 (Sams);
neJ9 (Søvind s.); ne9 ne9n (Åbenrå); næn
(Sundev., Ang., Valsb.) = rgsm.; neJ9r i
hqw9n; heje neJ9, hernede; hes nej9, hist
nede; hel nej9; neJ9st nej9 (Søvind s.);
æ kre æ nipr i æ smp ærp (D.); a hor
ene row å we hwic9n åp Mh nir o:
hverken oppe eller i sengen; haj go nir
i æti9n, i marken (Vens.).
neden, bio. = rgsm.; hon æ h9skit
håd9 får uwn å få nhn (Vens.) ; — neden
for: æ. gor leq9r næpn æ hatik e\.næpn
får æ hat^k (vestj.); fo næpn (Agger);
få nepn (Søvind s.); — n — for: næpn
får (D.); n^pnfå (Søvind s.); haj sa
nhnfå mæ, æ nhnfår (Vens.); ne9nfå
(Åbenrå); — n— fra: næpn frå; frå
næpn aw (D.); nepn fre (Søvind s.);
hqj b9jøne nhnfrå (Vens.); — n— med:
„haj uåI ene jan go næn me hjhn", Grb.
148.24; „spøq9lst skul hry jou^9n å go
næn mé hib wæj", Grb. 207. 88 — neden-
om; — n — ona: næJ9nom (D.); di ho
så mø gréjs9ti nhnom (Vens.) o: i lav-
ninger ; han æ swqq fo néj9n el. nejanom
(Sams) har broktilfælde el. sygdom i kons-
delene; ne9nom å jæm (hjem) (Angel);
go nej9n dm å hjæm (Søvind s.) ; i Vens.
tilfcijes: lis9m Molho9r9n; — n— til:
wet done go nhnte å slc æt9r 9! o:
f. eks. ned i bryggerset fra køkkenet af;
— n— under: népnon9 (Søvind s.);
næpnåri9r (Mogenstr.) ; næj9n aJ9r (Stag-
strup); næJ9non9r (D.); nhnåpr (Vens.);
neJ9n åJ9r fu9d9n (Lild s.); n^J9nun9
(Elsted); ne9non9 (Åbenrå); jfr. Aasen,
nedan ; isl. nec^an ; for-, under-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
