Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
678 neder—nederløb
neder, no. næjdr æn (D., vestj.,Mors);
nejar é (Vens.); best. néjrøt (Randers);
nær9t et nærdtsr (!) (Agersk.) — neder-
delen af en kjole, et hus; nejdvd å hulest
duwar ene (Vens.); jfi". ovre.
nederbjælke, no. nejdhjælk aew(Mors)
den nedre bjælke, der går gennem „be-
nene", stolperne i laden, og forbinder
dem ; uwn 9po hwær pa stdlpsr lå dmr-
hjelk twat ømr huws å æn hala’jdn ali^t
lætiar nidr wa nejdrhjélk stok9n igemsl
stolpdrn (Lild s.) altsammen i laden.
nederbordende, no. néjarboræn æn
(vestj., Vejr.); næjboræn æn (Agger) —
den nederste bordende; så kommer han
ind og bliver sat ved ovre-bordenden,
men silkedrengen bliver sat ved nedre-
bordenden, for han var jo ikke andet
end kusk, Kr. V. 305 ; se overbordende.
I
nederbørsvejr, no. nephørs- el. niJ9- 20 ger) underkæbe.
nedergang, no. niyåfi i best. -i (Veus.j
nedgang; ive swbls nigå^.
nedergjore, no. uo. væn æ, knøpdlspi
haj nergør (tf.), haj hun dn nergør (vest
slesv.) o: når kniplingepigen havde knip-
let så langt, at knappenålene i arbejdet
skulde flyttes, havde hun en „neder-
gjore", o: måtte hun tage dem af o
flytte.
nederilders, no. nejdrihs é (Vens.)
bryggers, se overilders.
nederkarte, no. næjdrkår æn -ar (D.)
den underste karte.
nederkast, no. nijdrkåst (Thy, Mors,
Vejr.) regn, hagl, sne, måske mest om
sne (vestj.); wi fo n—, fo dær ær æn
reri om æ suml (Mors) ; nijakåst el. nijd-
kåst ivæjh (Agger).
nederkjæbe, no. næjfcæb æn (Ag-
boswer é (Vens.) regn- eller snevejr.
nederdel, no. næjdrdijdl æn (D.);
néjddel æn (Søvind s.) = rgsm.
nederdrægtig, to. nedardréqti (Sø-
vind s,, Vens.) = rgsm., låneord; jfr. htsk.
niedertråchtig o: „nach unten trachtend",
Weig.
nederdyne, no. næjdrdyn æn -dymr
(D., vestj.); næsrdijn æn -dymr (Bradr.)
underdyne,
nederdor, no. næjddar æn -dqr (Mors,
Thy, Vejr.); nædrdor æn -dor (Agersk.);
nejddor æn best. -don (Vens.) — den
nederste af to halvdore, jfr. overdor.
nederende, no. næjaræh æn (D.) =
rgsm.
nederfald, no. tmrfal de (Lild s.);
nifal é best. -falc (Vens.); nijdrfål æn
(vestj.) — 1) både i ligefrem og fig. be-
nederkomst, no. da hun kom hen
i Engedals hede, var hun i med at få
n —, og der døde hun, Kr. VIII. 15 o:
skulde hun føde et barn; ordet er sag-
tens låneord og kejtet brugt
nederkop, no. nejdkåp i best. -i flt.
-9r el. -kåp (Vens.) ; flt. -kåp9r (D.) under-
kop (s. d.) ; do ka læ det kafs om i néj9-
kåpi (Vens.).
’
nederkræmmer, no. næjkræmdr æn
(Agger) den saltede silds (s. d.) bug, se
overkræmmer.
nederkuet, tf. i udtr. som: han æ
Mjdl nijdrkumt (D.) = rgsm. nedkue.
nederlig, bio. næjh (D., Andst, vestj.,
Mors, Thy) ; nejld (Søvind s.. Vens.) ; næh
(Agersk.); nærU (Bradr.) — lavt, langt
nede; de leqar næjh nåk (vestj.) altfor
lavt, også: wal næjh; æ tawl hæn næh
tydning (vestj.) ; han fæk æn slem nijdrfål. ^o å æ vek (Agersk.) ; han sijdr et så næjh,
— 2) sne, regn, hagl; de sijdr så swbt
uwd; wi for nåk niarfal i næt (Lild s.) ; de
æ nefals ida’ (N. Sams) sne el. regnvejr.
nederfaldskrave, no. nifalskraw i
best. -i flt. -ar (Vens.) ombojet krave til
forskel fra i åpstpi kraw.
nederfaldsvejr , no. nifalswer e
(Vens.); nefalswejr (N. Sams) regn- cl.
snevejr.
han tår lærki-eq, åp (Mors) o: han vil
ikke gifte sig med en person af ringe
stand el. formue.
nederlæbe, no. nejslep i best. -i flt.
-9r (Vens.) = rgsm.
nederløb, no. mjar?«!/" (vestj.. Vejr.);
nijdløh de (Mors, Lild); niløh best. -d
(Vens.) ; nijdlbb de (Thy) ; nerlåf de (Ager-
skov, Bradr.) — brok hos msker, men
nederfjerding, no. den bagerste, so nok især om dyr, ialtfald S. Jyll; han
poseformige del af våddet, hvori fisken
samles, består af 4 dele, nemlig 2 over-
fjerdinger og 2 nederfjerdinger, J, Saml,
VIII. 169 (Sall.).
havde brok, de gjorde alt hvad de kunde,
for at få ham istand, tilsidst hængte de
ham op ved benene, men han døde, Kr.
Anholt s. 66 øv., jfr. brusten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
