Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686 mkhilde—nimmés
nekhél æn (Elsted); nekhæl æn -hæhr
(Agersk.) en hilde til kreaturer, der sattes
således i værk, at der fra de sammen-
bundne forben går et reb til dyrets hoved
el. horn, så det nødes til at nikke med
hovedet ved hvert trin; ^håll di mond.
Pie, å swoeh åpo de trih (tredie), die
vil do vis go i nlkhehl" Jyd. I. 26. % der
vil du vist gå i n— o: komme til at
stå fast.
2. nikhilde, uo. nekhel -ar -hel (D.);
nekhæl -sr -hæl (Agerskov) — 1) binde
med nikhilde; n — æn ku (D.) — 2)
nekhel æn kær9 (D.) binde den løst og
dårligt.
nikke, uo. nek -ar -9t -9t (D. vostj.)
ft. tf. nekdd (Agger); nek -3 -9t -9t (El-
sted); necel. nek -9r -9 -9 (Vens.,Sundev.)
— 1) = rgsm. give et nik; nek te jæn
(D.) byde en pige op til dans, det sker
med et nik; derfor: bejle i frierleg, lege
frierleg, se bejle 2; haj nek9 te mæ
(Vens.); k neki, en nikken (sts.); de war
ole de, øq9n ku nec åste’ mæ (Vens.) o:
som hestene kunde slæbe, med hentydn.
til deres nikkende gang, når de over-
læsses, formen nok kun i det udtr., jfr.
vendelboformerne for 1 . krykke , stykke,
tække. — 2) småsove (Sundev.,vistn.alm.);
hqj sa å nek9 å sbw (Vens.) — 3) næk
-9r -9d -dd (Thy), nikhilde (s. d.) også
Løgstør.
nikker, no. nekar æn -9r (vestslesv.)
pumpestang.
Nikodemus, no. se mus II. 632.53a.
nikonge, no. nikori best. -9n (S. Hald)
;
nikofi i best. -i (Vens.) keglekonge; „han
vil nåk vær n — ", om den herskesyge,
den vigtigste, føreren i byen, også År-
hus egn, Vens.
Nikolaj, no. mandsnavn, næppe sær-
deles alm. ; Nekola’f, -S9n (vestj.) navne-
rim: Nekola’i, haj ski i i spaj, (Vens.)
jfr. Pomm.Volksk. III. 152, se Klavs; ord-
spil mell. N — og nykur se Arnås. I. 138.
nikort, no. nikårt (Bradr. Mellem-
slesv.) et alm. kortspil, kaldes også: fedt
og magert. Jfr. plt. neegenkaart el. fett
un mager, Schiitze II. 208.
nikotianolie , no. lægemiddel, der
udleveres pyrol. philosophor.
niks, i udtr. som: ,anne bønne rehnt
di få nommer nex" Jæger, Ferien s. 21;
„nix" som lægemiddel, nihilum album,
se ingenting 2. Jfr. htsk. nichts; plt.
nix Schiitze.
nil, no. nil i (Vens.) mandslem, i
bornesprog, se rylker.
nilial, no. se hneal; hvad formen
angår kan smstilles Aasen: ninilla, for
linilla, linerie.
nilk, no. nelk æn (Agger) en gnal-
ling, en ubetydelig smule af madvarer;
i(i gi mæ æn het9 nelk a di mælniad!
nilke, uo.
nelk tf. -9r (Vejr.)
;
nehk -9r -9 (Vens.);
nelk -9r -9d (Agger) —
nippe småt til, som fisk ved krog, pille
fint ved : som hqj ser dehær, næhkar haj
téli uw, Grb. 144.43; nelk ve (Malt) ar-
bejde småt på; æ mus nelksr å æ wust
(Agger); arbejde uden at det fremmes;
i^haj stor å nel9k9r å snek9r; jfr. ponne.
nille, no. de ær æn reqtiq^ neh hin!
(Agger) arrig kvinde, jfr. Dania III. 44;
er det samme ord som mnt. nelle,
Schill. Liibb., medhustru (kebsweib)? se
grå-.
nilleken, en ikke ualm. bekræftelse
i Nordslesv. få ne’hkan el. få nuhkan;
de æ få nel9k9n san! synes også at
findes i Randers egnen; det er bleven
sosmstillet med: for en ulykke.
nimle, uo. nem9l nemhr nem9U
(Agger) omtr. = nimme 1., tage på, føle
på, kildre.
nimme, uo.
nem -9r nom (D.);
nem -ar nam nåman (Agger). —
1) tage på, føle på, læ mæ nem te di
fæd9r, om di ek æ. wud (Agger); bornen
han af slalten Ingerlil nam, Kr. I. 333. 15.
40 — 2) om hoppen , koen : modtage hest
og tyr, blive drægtig; æn nom at9r æ
føst gåri (D.) blev drægtig. Jfr. Aasen,
nema; se nam, -nuft.
nimmepose, no. nempums æn (D.)
i udtr. hun ær æn guw9 n —, om et løs-
agtigt kvindfolk, som får det ene barn
efter det andet.
nimmerdug, no. nemardoq de (Lb.)
en særlig farlig dug, som falder St. Håns
50 (s. d.) nat; falder den på mennesker
bliver man syg; se natild, jfr. Kr. IV. 383.
„mimerdug" Sgr. VII. 239. Hl.
nimmes, to. nem9s (Elbo h.) nys-
gerrig, som har næsen allevegne; så n —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
