Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nibe—nikhilde 685
træ, Sgr. XI.171; koen, der har kælvet,
skal have 9 slags træ at æde, Sgr. IV.
53, 47 ; koldfeber af 9 slags el. med 9
grene, J. Saml. IV. 110; jfr. Thiele Overtro
i regist.: 9 stærke eder, høstakke, huller
i hestesko, 9 slags kål, liv, søstre, ærter;
9 slags ild skal bly smeltes over til støb-
ning, Thiele Overtro nr. 563 o: ild af
9 slags træ, jfr. nr. 247. 558, se Liebr.
Volksk. 3 19.52 (Norge), Gervas. 238.225.240
(Frankr.), Gavall. Wårend I. III; 9 slags
blomster skal plukkes midsommersnat,
Gavall.Warend I. 315.396, Sundbl.i-194;
9 pile afskydes, Gavall. Wårend I. 402;
grene af 9 slags frugtbærende træer I.
441 ; 9 ufrivillig afbrudte kniv- el. sakse-
odde, Storaker, Till. 8; jfr. Gavall. Wårend
1. 300, Grimm Myth.«- 1. 46 flg. 392, Wuttke
i regist. under neunerlei; Strackerjan II.
1 6 flg., Busch Volksgl. s. 1 74, Black 1 1 8 flg.,
Harl. & Wilkins. Lancassh. Folkl. 75; se
Weinh. Die myst. Neunzahl, Abh. d. Akad.
d. Wissensch., Berlin 1 897 ;
jfr. Aasen, nie
;
isl. niu ; mnt.negen, Sch.Liibb. ; htsk. neun.
Nibe, no. en by ved Limfjorden; i
stedremser
:
til Blære efter en pære,
til Nibe efter en pibe, Sgr. XII. 143. 370;
el. a gik te Niv å Tcåwt niæ æn piv,
a gik te Myrhdtp å kåwt mæ noj fyrtow,
a gik te Træn å stajjd å tcen^
a gik te Blær, hwæm dær wel et trow d,
di ka la wæi’!
Sgr. XII. 143. 372 (Himmerland); med et
ordspil: „du er nok født i Nibe, du har
lært at knibe", se Kr. Ordspr. s. 502.
nid, no. se gnidder.
nidderbo, no. lusebo; der er et
n— i hvert mske Kr. Alm. V. 73. 198, se
Ordb. II. 107.41a, 1. gnidder.
nidding, no. niddii æn -dr (Mors);
nidti i best. -i (Vens.) — gerrig person,
ågerkarl; ne merii wo hlét, så jir haj
(Vens.) O: når gnieren får brændevin,
bliver han gavmild; jfr. Aasen, niding;
isl. ni(Mngr, gnier.
niddingvorn, to. nisriwbrn (Vens.)
gerrig, som vil udsuge folk.
•
nidsk, to. nisk (D., vestj., Hvejsel);
nesk flt. nejsk (Agger, Vens.) — 1) over-
måde skarp, om skærende redskaber;
tvår dæj, æ knyto æ gråw nisk (D.) —
2) gerrig, karrig ; han æ så nap o så nesk,
te hah ku gåt §6 de, han gyjsr (Agger) ;
hlyw nisk (D.) blive begærlig; de ær gåt
nåk å wær nyw, mæn å wær så nisk å
nap såm såm, de ær ænda’ for gal
(Lild s.) ;
jfr. Aasen nidsk ; se fitten, knap,
noje.
nie, no. se næde.
nieg, no. og smstn. se neg.
Niels, no. Nijds (vestj.) — 1) alm.
mandsnavn, Nils Tamsdn; Nijdsan, Nijgl-
i’)st9r, Niels’s son, datter-, Nijls, men: Nils
Brøjsan, åp te Nilsøs (Vens.); stuu>9
Nijdls æ nåk at9r dæj (Åle s.) o : du er
nok doven, jfr. hund 1. 673.4Gb, hvalp 2,
Jakob Loj. — 2) Nisse (s. d.); der skal
forhen have været en gårdbuk [gårdbo]
eller „en bette Nils", som bragte lykke
til huset, Grundtv. Gl.d. M. 1. 126 (Vens.);
„de skat do oh hry de om, de er ene
bnc ej het9 Nils hd fåble’nc yw9n å dé"
,
20 Grb. 225. 33; ,,i gorbuj, beta Nils, hons
di no kaUr ham, ha hans tahol der i
gor", Grb. 224. 4; jfr. lat. gr. Nicolaus,
Nis, Klavs.
nien^ to. se egen.
niende, talo. nijdn (D., Mors); nen
(Thy); nijin (Agger); nidn (Heil. h); nidn
(Ang. Bradr.); næn (Fjolde) — rgsm.; dæ
niji Mas, 9de Marts; Krestjan dæ niji
(Vens.); dæn nin, men altid: Krestjan
so dæn nin (Søvind s.); nin (Årh.).
nieng, no. se nidding.
nienyv, no. se negenoje.
nier, bio. og smstn. se ned.
nier, no. nipr; de gi. nicar é (Yens.);
nipr æn nifrBr (Agger); ni9 et -ra (Sø-
vind s.); et kort med ni ojne i kortspil,
jfr. femmer.
nies, uo. se nese; no. se næse.
niflfer, no. et træ, ælm, ulmus L.
;
40 på Als og Sundev. niffer el. neffer, J. T.
252; dersom formen er rigtig, hvad den
dog sagtens er, er n — rimeligvis rest af
kendeordet: æn epdrn el. ipørn, der i
Sundev. sikkert er det alm. udiryk.
niflnger, no. som har ni fingre;
øgenavn; en omvandrende tigger, ved
navn Jesper n —, Sgr. II. 40.237; han var
en tater, Sgr, III. 228.
nigarnsreb, nigånsrev æn (Malt) reb
50 med 3 strenge se garn 3.
nik, no. nek é best. -a flt. nek (Vens.;
vestj.); nek et (Søvind s.) = rgsm.
1. nikhilde, no. nekhel æn -9r(D. Jord-
kjær, S. Jyll.); nejchkl æn (Mors, Thy);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
