Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
688 ni slags urter—nisse
ni slags urter, no. flt. lægemiddel,
der udleveres spec. præservativ.
nisse, no. nes i best. -i flt. -9r best.
nes9n (Vens.); nes (Mors); æ, een nes
(Vejr.); nes æn -9r (Thy, Agger); nes
puq (Agersk.) ; nes pu el. nes puk (Vlb.)
— 1) nesdr å trøl (Vens.) ; en overnatur-
lig skabning, i folkets forestilling nær be-
slægtet med bjærgmanden (s. d.); små
nisser med hvidt skæg og røde luer
danser under hojen Kr.VIII. 1 ; nisserne
er born af bjærgfolk og msker Kr. IV.
408. 041 ; de er små , har ildrødt hår,
kan finde på oppe fra taget at kæmme
sig over gryden, der står på ilden, Gr.
GI. d. M. 1. 146.185; er i slægt med den
onde, jfr. tim.: di æ nqsøskinbqr lisom
nes o famn (Agger); han har grå klæder
på, rød toplue, ser ud som en lille dreng
bor tit i kirketårne, se Sgr. 111. 219. 1131
Gr. GI. d. M. I. 12 flg., III. 97, Thiele II
261 flg., Kr. IV. 12. le, VI. 49. 66, jfr. Ga
vall.Wårend 1.275, Storaker s. 30; nis
sen, der bor i skoven har gronne klæder
Gr. GI. d. M. III. 99. 61; tiest bor han
gårdene, i stalden, varetager husets for
del, han hår bet9 nes, dæfur hlyw9r han
riq (Mors), driller vel også karle og piger
han har en spæd barnestemme, taler som
et barn, Kr.VIII. 55. 103; er uden tom
melfinger og lådden på næverne, Asbj
III. 43 (Norge); kan søge om en ny tje
neste, går da ud og sporger i gårdene
om de ikke vil have en lille dreng i
tjeneste, han forlanger ikke anden Ion
end en potte sødgrød nyårsaften, Gr. GI.
d. M. II. 229. 343; han skal til Ion have
en skål nymalket mælk, nykogt grød med
smor i, en fed bid, en lille flaske med
en tår i, samt „fem fingre fulde" af to-
bakspungen, Fischer s. 72; men især en
skål grod jule- og nyårsaften, Kr.VIII.
47. 88, 51. 94, Sgr. VII. 72. 427, jfr. Sund-
blad s. 118, Gasl. s. 26; får han det ikke,
bliver han vred og hævner sig; han
hævner sig på karl og pige, der har
driUet ham, se Kr. IV. 55. 68, VI. 48. 64,
VIII. 52. 95, 55.102; Sgr. IV. 166.519, Gr.
GI. d. M. 1. 13. 10, III. 97, slås med andre
nisser, Kr. IV. 52. 60 flg., VI. 43. 56 flg., VIII.
53.98, Sgr. III. 219. 1131, Gr. GI. d. M. II.
78. 36, 229. 344 flg., 266. 426 flg., J. M.
74, Fisch. 250, Mhoff s. 325. 440; når
man flytter for at slippe af med ham,
flytter han med, Kr. IV. 56. 71, Thiele II.
263, Petersen N. Myth. s. 112, jfr. Mhofl"
s. 335. 449, Kuhn Mark. S. s. 107. 103,
Liebr. Gervas. s. 167, Harl. &Wilkins. Lan-
cassh. Folkl. s. 5 1 , Keigthley Fairy M. s. 369
;
giver man ham nye klæder, ophører han
med sit arbejde til husets fordel, se Kr.
VI. 45. 59, jfr. Kuhn N. S. 312. 361, W. S.
151. 155 med henvisn. 156. 161 flg., Grimm
10 K. M. nr. 39, Myth.^- 453. 1217. 4-53, Hen-
derson s. 248. 264. 266, Kennedy Fict.
s. 129, jfr. Wolf N. S. 309. 206, 575. 478;
nisser og bjærgfolk er ganske vist for-
drevne, men når vi skriver 1900, vil vi
få dem igen, Kr. VI. 37, jfr. om nisserne,
Sgr. II. 189. 768, V. 89. 639, IX. 68. 245,
71.249, X. 191.470, Fischer s. 60 flg.,
Weinh.Volksk.VIIl. 1, Der Kobold in nord.
Ueberlief., sign. Faye s. 42, Haukenæs VI.
20 233. 259, Asbj. III. 23. 77. 368, Storaker
s. 113, Till. s. 16, Nicolaus. Nordl. III. 23,
Gasl. s. 31, Wigstr. 1. 198, II. 115. 230 flg.,
Mhoff 318 flg. 331 flg., Grimm Myth.^- 1.
468 flg.. Sagen I. 80. 72 flg., Z. f. M. III.
111.10, IV. 298, Strackerj. I. 393.254,
Liebr. Gervas. 131, Harl. & Wilkins. Lan-
cassh. Folkl. 56 (house boggart), Revue
d. Fr. Pop. I. 142 se reg. : lutin; nissens
navn kendes nok i M. Slesv. men få af
30 hans bedrifter synes at huskes:
Nes, Nes Pu, mæ di rø lu,
kikdr U9r a æ væstdr luk
sytv gåri i ær uk! (Valsb.);
Nes, Nes Puq, mæ di rø lu (Lindk.) ; law
æ va du dræri, gyr di mæ å vids, te
Nes Puk sadr i æ skåstdu å gredn, væn
æ gry9 vu svæJ9; mæn de æ ålt kon
tomp9 snak te å gyr æ by9n re (ræd) mæ,
Hag. s. 170. 3, jfr. J. M. s. 74; æ nes hår
ionåk tån 9t! (vestj.) kan siges, når noget
er forsvundet for en; do ær i’hbynd9l
som nes i æn halmstak (vestslesv.) ; måske
hører herhen „Nissen han var en kunstig
mand", en legeremse, Kr. Borner, s. 639,
med var. „Munken". — 2) en slags
edderkop: når der går en nisse på ens
klæder, vil man snart få et nyt klæde-
mon af samme slags, som det dyret gik
på,Kr.VI. 283. 306, (vestj.) ; stammer navnet
50 fra Niels (s. d.), jfr. Werlauff Antegn, s. 399
el. fra htsk. nixe? se Niels; Aasen, niss;
Rietz nisse, goe-nisse, nisse-go-drång ; se
gårdbo, l.kalv II. 79. 3b, 2. le II. 389.18a,
måne, puge, stud; gårdbo-, kirke-, skibs-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
