Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nisselue—node 689
nisselue, no. nesluw æn (Agger) rød,
toppet hue.
-nisteret, to. se små-.
nist, no. se gnist.
-niste, no. rejsekost se nannest.
nistre, uo. nistd nistr9 ft. mslr9
(Sundev.) å nists mæ æ hoi, ryste mod-
stræbende el. nægtende, jfr. 2. negle,
neggre.
-nit, se Peder-.
nithammer, no. net- el. nethamdr
æn (D., veslj.) hammer til at nitte med.
nitnagle, no. net- el. netnawl æn
-9r (D., vestj., Agger) = netsom, sj. -sæm
(Agger) = rgsm.
1. nitte, uo.
net -9r -9t (D., vestj.);
net -9r -9 -9 (Vens.)
forbinde metal med nitnagler; jfr. klinke,
som nok er det opr. ord i Vendelbomål;
jfr. htsk. nieten uo. niete no., plt. neten,
se Aasen njoda, isl. hnjoda.
2. nitte, no. i et stedrim : , di^ Gjen-
nerbo nitter", Kr. VI. 342. 201 (Åbenrå
egn); betydning? — er det „nitte" fra
lotterispillet ?
nitten, talo. nepn (D., vestj., Thy);
net9n (Vens.); net9n (Søvind s.); net9n
(Bradr., Mellemsies.) = rgsm. ; alm. vittig-
hed bl. born: nepn [skræj9r9r, møl9r9r
osv.] o di får, de æ tyw (vestj.) o: 20
el. tyve, som stjæler; fiskerne ved Ris-
gård Bredn. kalder n — en „Vejlby snes",
el. en „lille snes"; jfr. Aasen, nittan; isl.
nftjån.
nittende, talo. net9n (D. , vestj.);
net9n (Søvind); net9nt (Agger, Mors);
net9nt (Vens,, Heil.); nepns (Sem, vest-
slesv.); net9ns (Bradr., Emmerl.); netanst
(Fjolde); net9ns (Sundev.) = rgsm.
nittengryn, no. se Peder-.
niver, nivre, to. se nevver.
niøvn, no. se negenoje.
njald, no. se nælde.
no, no. se nod; uo. se nå.
Noa, no. i tim. ; haj æ så gam9l, de
haj ka hbw Noas ugåti ^ ark9n (Vens.).
Noas ark, no. vistnok det fuldstæn-
dige navn til 1. ark (s. d.); når den
„spænder" på himlen, får vi godt vejr,
med mindre det blæser ind ad enden på
den, thi da vælter den og giver regn;
den „spænder", når den strækker sig
over ^/’4 af synskredsen; nåi’ skyerne
Feilberg: Jysk Ordbog. II.
trækker tværs over himlen, siges, at ar-
ken »bygges"; bygges den fra nordvest
til sydost, betyder det godt vejr, sker
det derimod fra sydvest til nordost, be-
tyder det dårligt vejr, Sgr.VII. 172.750flg.;
„bygge arken", se Skytts h. s. 155; „Noa
skeppet", Cavall. Wår. I. 258 ;
„Noachs
ark", Hildebr, Bemårk. s. 71. U flg.; Save,
Hafvets sagor s. 23 ; Runa III. 15. anm.,
10 se Rietz under noen, hvor det henføres
til Odin; „Noah’s ark", Folkl. Journ. VI.
97 (Engl.), Suffolk Folkl. s. 164; jfr.
„wetterbaum", Kuhn N. S. s. 455. 412;
Montanus Volksf. I. 38, Z. f. M. II 32; ar-
kens dor er drevet op på Falster, blevet
kirkedor, Thiele I. 216; en plante af den
på fjældet i Kunø, Ant. Tidsskr. 1849—
51 s. 339 (Færøer); er strandet i Lous-
hult s., Skåne, Wigstr. II. 125; mens det
20 ellers hedder, at den står på Ararat, er
den fundet af St. Jakob, se Garnett I.
260. 263 (Armen.); se endnu Wigstr.
Folktro 3.3.
nobbes, uo. se knubbes.
-nobel, se rose-.
Nobeskrog, no. se Naboskrog.
nobo, no. og smsn. se nabo.
nod, no. nor el. nd é best. nd9 (Skalle-
rup, Hjorring) ; nur é best. -9 flt. -9r (Smid-
30 strup, Vens.) ; nuj æn -9r (Thy, Agger)
en skruemøtrik.
nodder, no. nod9r (D.) nynnen, utyde-
lig tale; se horse-.
noddre, uo. nåd9r el. nohr -dr9r
-dr9t (D., Lindk.); når (Angel) småsynge,
nynne; også om utydelig tale; han goi’
o nodr9r ad (Andst) tilbringer tiden med
al slags småsyssel; jfr. plt. nodderken,
Brem.Wb., vrinske; horsenodder; små-.
noddregjøg, no. Mb. anfører nødder-
gøg, men henvisningen til Outz. GI. s. 227
oplyser, at ordet er noddergøg el. i Ang.
nodderhors el. nodderbok (jfr. noddre),
den samme fugl som i Jyll. kaldes „horse-
gumme", „skronnehors", bækkasinen; se
nordgjøg.
noddrehors, no. = noddregjøg (s. d.).
noddreri, no. fwdr9ri’j de (D.) uty-
delig tale.
noddresang, no. nodsrsati (Lb.)
nynnen.
noddresynge, uo. nod9rsJøii -9r (Lb.)
nynne.
1. node, no. numd9r flt. (D., vestj.,
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
