Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogen krumme—no^en linp 691
den smule knald kan ikke hindre noget;
„jo de ua ossæ nød do! så uind å skav
sæ for"^ And. Frieri, det var også noget,
du, at skabe sig så vred for; „han mint
it, de goes behou å gi nue", Yuelb. s. 42;
„hytten lihgnt i nue frestand et stu pind-
swønn", ssts. s. 64; „nue rekrutte . . . dæ
wa nuer imell dem", ssts. s. 68; sådan
ggr 9t, nåwdr gor am, ndwsr for dm,
nåmr for sktjt får 9t, dcer åUr hår rør
9m (vestj.) om horn; nåwa æ syw, mam
æ fjøwtdn, Sgr. II. 60. 343 (Lisb. Terp.,
jfr. mange); æ dæ nu9 hjæm? hå u (du)
no ævdl? (Støvr.); nådt dm nådt, å et
nåst åm æn skenløs pøls (Randers); nu9
k^9r, nu9r å d9m æ guw9; we do ha néj
å ed, no smor9ls (Løgst.) ; no ma, ji mæ
no9, <B d9r n09n? (Vens.); miJ9r te nøj,
så ka 9d hlyw te néj; de æ gåt å ha
néj te gow9 ud9n de ær hog; sæj mæ ndj
a wed et, så ivel a tak dæ fu9r 9d (Mors)
til den, som fortæller bekendte ting; ^nåt
æ hæj9r 9h et" , så han æ spelman, han
fæk æn slaw on9r æ ør (Lb.); dær æ
nåt i åltefi unta’mn i kgnmjælk, dær æ
wan i (smsts.); dær æ nåw9t i å| teri,
sånær som i 9n honløs bah (Lindk.); el.
i Kjæst9ns kii9l, dæn wå dær eri9n bon
i (vestj.); dær æ nåw9d i ålt o moj i
nåmd (Andst.); „hwa fæk do?" — „a
fæk nåw9t o åw et"; dær ska nåw9t få
nåw9t 0: tjeneste for tjeneste (D.); vi ska
ha noj te æ brø (Vejr.) d. e. sul, néj te
mætmad, opn, næpr; kom9 dæ nuw9r?
nu fræma? hwans æ de fo nuw9r, fo
néj? nur aj9 numr; nøj ant nøj; nu
falk, nu hwælp, nu ol, nu hdw9d9r (Ag-
ger); haj fæk no te hans mélma (Vens.)
O: spiste mellemmad; il nåmr (Sem) o:
ingen; „nåw9t æ bæ9r som int!" soi æ
Icæhii, hun slek9t æ gryr æt9r æ møn
(mynde) el. soi han famn, han år kæn-
mjælk mæ 9n hjøfårk (vestslesv.); nåw9r
æ nåw9r å ent æ ent (Åbenrå); såd9n
nåw9t om ve tol dåhr kast 9n (Andst.)
den kostede sådan omtrent 12 daler;
han ræmr som nåw9 hår; æ så læt som
nåw9 fjqros (vestj.), særdeles alm., hvor
rgsm. har: som en hare, som en fireårs
O: hest; han løs som nom præst: kløw9
(klyver) sbm nbw9 kat; dh nht9 åh ndw9
teri; han kdimr åU ndw9 stéj9 o: ingen-
steder el. aldrig af stedet; „vi ho wdst
nåk, m9n vi hår il smor!" — „Ja, tu,
nh vi hor enda’ now9J dw ndw9 slaw,
så ka’ 9t enda’ blyw gåt" (Søvind s.);
gi jæn døkt9 nåw9 (Vlb.) o : dygtig prygl,
jfr. der vankede nogle på rygstykkerne,
Kr.VII. 180 o: prygl; de flettede nogle
slemme nogle af dem, Kr. IV. 230 o:
eder; han haj åt (allerede) nåm væt
soldåat (Vlb.) o: nogen tid; han sporger
ham, om han havde torsket noget meget
loidag, Kr. V. 248; han æ nåmt læt i 9t
(vestj.) o: temmehg let; de ka så nåw9
gå an (Ang.) nogenledes; de pas9r så
nåw9t (D., Malt); de va nåtP9r ant! (ssts.)
det var noget andet; når der siges: de
wa no ånt nu9! o: en anden sag, kan
svares: no ånt nm, de ær æn lort (Ran-
ders egn), jfr. Amins. I. 97. 21; de æ når
domt tøj (Fjolde), jfr. Aasen, nokon, itk.
nokot, flt. nokre ; isl.nokurr; se smånogle.
nogen krumme, nbj krom (Mors)
en hlle smule.
nogenledes, bio. nåw9rled9s (D.);
nuw9led9s (Agger); nåw9ler9ns (Silkeb.);
ndtv9lér9ns (Årh.); noled9S el. n09le9s
(Vens.) = rgsm. ;
„om hqj ku få dem
noledes b9tal" , Grb. 61.36; han var hver-
ken god eller nogenledes, fordi hun havde
ikke åbenbaret det , Kr. IV. 1 1 2 o : han
hverken tilfreds eller blot nogenledes for-
so nøjet; han æ nåmrled9s! (D.) o: nogen-
ledes rask.
nogenlunde, bio. nåui9lun (vestj.);
numluwn (Agger) ; n09lttj (Vens.) ; nmlun
(Lild s.) ; nåw9luns (S. Jyll.) = rgsm.
nogensinde, bio. nåmsin (vestj.);
no9nseJ (Vens.) = rgsm.
nogensteder, bio. nåw9- el. nåw9n-
stæJ9r (vestj.); numstpr eller nuw9st9r
(Agger) ; nost9r el. nost9ns el. no9nste9r el.
iononst9s, nonstés (Vens.); nøst9ns (Helium
s.. Vens.); men ehc nbst9r (Vens.) ikke
nogensteder o: intetsteds, = rgsm.
nogentider, bio. = nogensinde; de
æ noj, æ ah gyj9 num tij9r; hå do nuw-
9tir hot hæh sit æn nes? (Agger) har
du nogensinde hørt el. set en nisse ? hqj
kom9r hær oh not*r el. nont^r (Vens.);
ndu;9 ti (Elst.).
nogen ting, vistn. altid nægtende:
50 ene noteri (Vens.) = intet ; nøtarf (0. Brøn-
I
dersl.); „wet do ha nmr?" — „ja tak,
wet do fi mæ så møj som dæ fjg dil å
ene nøt9n" (Helium s., Vens.), se: ingen
II. 28. 1 b.
44*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
