Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
690 node—nogen
Agger); numrør (Vejr.) lader, fagter; de
komar et an o 9n hanful numd9r (vestj.)
nykker, særheder; jfr. nar 2. nodelig,
noden; se u-.
2. node, no. now9j æn -d (Søvind s.)
;
nuwdd æn -ar (D., vestj., Agger); nd æn
best. -9n flt. -9r best. -9rn (Vens.) tone-
tegn, node = rgsm. ; hcø æ nåk mæ åpå
nd9rn; hqj spehr æt9 nd9r (Vens.) til
forskel fra vildspil ;
jfr. htsk. note , lat. lo
nota, mærke, tegn, af noscere, uo.
nodebog, no. nuw9dbgq æn høq9r
(D.) ; now9Jbpq æn (Søvind s.) — rgsm.
nodelig, to. norb (S. Sams); ndd9l9
(N. Sams) gnaven, om born; vanskelig at
komme tilrette med.
1. noden, to. bio. now9d9n el. nuw9d9n
(Thy, Hanh., Lild s.); nuw9d9n (Mors);
numdin (Agger); nd9n (Vens.); now9J9ns
(Søvind s.) ; nu9r9n (Lisbj. Terp.) ; miw9d9 20
(Andst); nor9n (Agersk., Bradr., Øst Ly-
gum, Vlb.) vanskelig med klæder el. mad,
kræsen; nu9n (Vens.) kun om mad; hun
æ så møj now9J9nSf dær ær åU som9t
(så meget) som én pUt heUr en krél å
hin tøw (Søvind s.); di fdrha’n9d9 nu9d9n
pti9r wil ejt ha di gm wongr^d (Lild);
vanskehg, galhovedet (Sundev., Mellem-
slesv.); ordet betyder vel: som har no-
der; herhen hører sagtens unoen (s. d.). 30
2. noden(?), to. bio. do æ så nowr9n
åm 9r (vestj.) begærlig efter (P. K. Madsen)
;
han si^ Us9 ngnt æt9 de håp (Elsted)
bonlig, lysten efter; no9n (Røgen s.,
Hovlbj. h.); jfr. nådelig.
nodeslag, no. = næsereb (Sams).
nodle, uo. norl -9r -9t (vestj.) små-
synge, nynne; jfr. nodre.
noen, steo. se nogen; bio. se 2.
noden.
nog(?) no. ngq (vestj.) en lille spids
benstump, f. eks. af en tand; Mb. har
nogg (Vens.) krog ved å, og smstiller det
med eng. nook; ordet er mig usikkert.
nogen, ubest. steo. nåmr itk. nåw9t
flt. nåw9r, tonløst no (D.); nåmn itk.
nåu>9d flt. nåw9 (Lindknud, Grindsted,
Brande, Åle s., Elbo h., Mols); nåw9n
itk. ndt (N. Horns h., Husby Bur, s. f.
Storåen); itk. nøj (nord f. Storåen, Bor- so
bjærg s., Almind v. Viborg), naj (Vejrum
s.) ; nu9r itk. néi^ flt. nu9r, tonløst nu (N.
Sall., Mors.); nuw9r itk. niij flt. nuw9r,
tonløst nu el. nur (Agger); nuw9d itk.
nej, tonløst niij (Thy); nu9n itk. nbj
(Slet h.); n09n itk. Wiå/(Horn. h.); itk. nl>d
(Heil. h.); nm itk. néj (Løgstør egn); itk.
nå9d (Støvr. s.); no9n itk. no el. n09 tonl.
no flt. n09n (Vens.); nu9r nm (Frisen-
borg); ndw9 now9J, tonl. nuj el. nu (Vor
h.. Søvind s.); ndw9 no9d nod (Hads h.);
ndw9 el. ndtP9n, nu9, no (Elsted); nåwe
nåwi (Vrads h.); nowd noi el. noj (Røgen
s.); noJ9n noi el. nøj (Låsby s.); nåw9n
nåmr (Sem); nåw9r nåw9r (Agerskov,
Bradr., Ang.) = rgsm. ; nåmn djær tarik9r
(vestj.) ejeform: nogles tanker; ordet har
mangfoldige former, forskellige når det
har tonen el. er tonløst : han wa næ kyw
å 9t, Kr. IX. 195 (Viborgegn.); „a matt
spil fådæk næ dau i mi seng", Anders.
Frieri o: jeg måtte ligge nogle dage i
sengen; „de æ justikki å næ stur fålivels",
And. Frieri; om han da et tøt, de wa næ
swqr Jctpr di håd? (Lindeballe s.); „hun
ho no nåk åsse wan nvsrod stue i æ
sving", Jyd. I. 69. l, ligeså s. 75. l (Hors.)
;
„de wa åsse så stærk noj kaffe", Jyd. L
79.2, det var også en så stærk kaffe
(Århus egn); a æ it gu te å fåtæ’l nåj,
Kr. IX. 220 (Hovlbj. h.) ; de war et nåj å
hlyw ræj får, Sgr. XII. 202 (Holstebro)
;
di had di gatml huws ndj æn krom ajlons
(Lild s.) o: de havde de gamle huse
noget en smule anderledes o: noget
anderledes indrettede; nm i stu jej o\
en temmelig stor; nm ene så let o: ikke
så ganske lidt; de wa nm i stærk blæst
o: temmelig stærk; de wel wdr nm é
sté 0: temmelig længe; de ær ene swp
knøw no skyq 0: ikke synderlig konne
skygger; de æ no, mæ ka få no i’ sæ å,
bogst. og fig. ; de hd wdr i no9n tic; de
æ no ner de gahst, a hor høt; no æ her
9n ene; dær ær ene no i wéj; wet do
mæ no, så ka do kom her; hqj æ no
r^ noget bange; haj kam no fort mæ;
n09n wel ene, å no9n ka ene; ja, da ka’
hr. pastor9n trow, dær ær ås9 no9n je-
kåp9r (Vens.) o: mange edderkopper;
= rgsm. „få non or sin wa de nor, de
ga dém te å kast héwi uw", Grb. 177. U;
„de æ ber å wé no éj ene!" sd ståan, di
kate ham tyw (Vens.); hons æ de få no
non? sts. O: hvad er det for nogle? a
ka ene tål å sic sdnt no no; a wel ene
bry met hu mæ sdnt no no (sts.); „di
kon knal ka et hinner nød", And. Bars.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
