Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nokke—noppe 693
nicd stor besvær, så man rokker ved
det: di nåkat enda åp mæ dt; no komsr
di nåkm (vestjysk); jfr. Aasen, nukka;
isl. hnyggja; mnt. nukken; se nusse,
nygne.
2. nokke, no. nak æn -dr (D., Plougstr.,
Rgkb., vestslesv.); nadkæn //aÅrar(Agersk.,
Sundev.); nåk æn -ar (Andst., Thy, vestj.,
Davbj.); nåk i hest. -i fit. -9r (Vens., S.
Hald); nøk æn -9r (vestj., iflæng medio
nåk):, næak æn nækør (Bradr., Vlb.) —
1) jærnkrogene på tenens vinger (alm.,
D., vestj., Randers, S. Jyll.); krogen på
håndtenenens hoved (Agger), se Fb. Bonde-
liv s. 124; krogen, på hvilken dorhængslen
drejer sig (Davbj., Randers); pas ow, do
gdbar ek di kæh å æ nåkdr (Agger); en
tap i træ, hvormed tømmer sammenfojes:
de knåqdt i hwær æn nåk (vestj., Thy,
Vens., Sams); æ møl gir sæj i æ nåk9r,^o
løs o æ nåkdr (D.) tappen, hvormed lang-
jærnet går ind i æ vin; krog ved å el.
bæk (Vens.) Mb.; penis (Vens.). — 2) i
hetd nåk hest. nåki (Vens.) kælenavn til
en lille dreng: ka do så kom hæn te
mæ, mej bets nåk! jfr. nyisl. hnokki hak,
nok på ten; Aasen, nykkja, krumme,
kroge, f. eks. en jærnnagle.
3. nokke, uo. nak 9n tipn å’p (Lindk.)
sætte ny nokker i den; nåk (Vejr.) tappeso
noget fast.
nokkesnare, no. nåksnår (vestj.);
naksnår (Kalvsl.) filte, om hvad der er
uredt; o twen i nåksnår (vestj.) tvinde
garnet så stærkt, at der kommer kurrer
ved tenens nokker; de gor i jæn naksnqr
(Kalvsl.) bliver urede; også Sundev.
nokkesnoet, tf. om ujævnt spundet
garn, der vil kurre (Thy).
nokkesnørl, no. nåksnørdl æn best. »o
-dn flt. -dr (Vens.) tyndt sted på garn,
fremkommet ved for stærk tvinding.
nokvon, bio. se noget korn.
nol, no. og smstn. se nål.
nolk, no. nolk æn nolkar (Lem, Rib.);
heste kan fo nolkdr o æ tæn, de knæk-
kes af med tang.
nollik, no. i nbhk jjlaq (Heil., Vens.)
en ringe, vanrøgtet plag; betydning?
nom, to. se num. so
nom, no. nom (Lindk., Ikast.) vist
kun i en enkelt forbindelse: de ær om
o fåstp’ æ nom o jæn; han æ næm o
omgp’s, nær 9n kin9r æ nom o’ ham o:
hvordan han skal tages, jfr. nam, nimme,
lom; jfr. Aasen naam, isl. nåm.
-non, no. se efter-, for-; ordet kom-
mer af lat. hora nona, den 9de time;
findes også hos Aasen, midaften, spise-
tid, isl. non; jfr. onden: mnt. none, Sch.
Lubb.
nonne, no. non el. nom æn best. -9n
flt. -9r (Vens.) — 1) = rgsm. ; kvinde,
som har aflagt klosterløftet;
imorgen skal vies de nonner fem,
stolt Elsehl skal pynte alle dem,
Kr. I. 267. 14; en blind munk har bygget
Tvis nonnekloster, Kr. 111. 101 flg. ; en n —
er indmuret i Horsens klosterkirke, fordi
hun fødte en hundehvalp til verden, Thiele
1. 239 ; i ævent. træffer karlen at komme
til et nonnekloster, nonnerne vil hgge
hos ham og siger: „vi er ikke fruen-
timmer, vi er nonner !
" paven kalder dem
Vorherres søstre, Kr.Vll. 238. 240; abbe-
dissen har ved et uheld fået abbedens
bukser om hovedet, Arnås. II. 73 ; i sang-
legen : her kommer de kække nonner,
seFb. Bondelivs. 241, Kr. Borner. 297. 17,
Troels Lund, Danm. og Norges Hist. VII.
99, Arwids. 111. s. 188, jfr. Urquell VI.
1 79 øv., Weinh.Volksk. IV. 1 83, Ndl. Volksk.
III. 39, IV. 123, Bohme, Kinderspiel s. 519,
jfr. skrifte uo.; se den alm. sangleg: mun-
ken bad nonnen gi sig et kys, Troels
Lund 1. c; „kogte-nonner" en slags æble-
skiver, Gr. GI. d. M. II. 106 (Falster);
„fedte-nonner" (Møen); jfr, mnt. nunne-
kenfurt, Sch. Li^ibb. „nonnenfurz, eine art
leichtes gebåck von feinem weizenteig"
;
„pets de nonne", Sachs, Franz. Wb., jfr,
nonnetitter; jfr. mlat. nonna; se munk. —
2) kvinde, som ikke retter sig efter alm.
skik og brug, ej klæder sig som andre
(Vens.) se Ninive.
nonnetitter, no. flt. en slags flaske-
æbler (Als, Sundev.); sagtens plt. form
af htsk. nonnen-zitze, jfr. Schiitze IV. 263,
jumferntitt, melonæble.
nonni, uo. se nynne.
nont, bio. se noden.
noppe, no. nop9r flt. (Malt, Andst.,
vestj.); nop æn -9r (Vens.) små som med
små hoveder, bruges til at slå i træsko-
næser (vestj.); små knopper på toj (Malt,
Andst., D.), på mennesker; tuer på he-
den (Vens,); jfr. htsk. noppe, „woUkndt-
chen am zeuge " ; ligeså mnt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
