Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
694 nopperet—nord
nopperet, to. notars (D., Malt, Andst.,
vestj.; Vens.) fuldt af knopper, små for-
hojninger, om toj.
1. nor, no. nor é (Veps.) kælenavn
til et barn, met bet9 nor!
2. nor, no. no9 et (Sundev.) en hav-
arm, som går ind i landet med en smal
åbning, Nyfd nos; udt. „Nøer" i Sønderj.
som Mb. anfører er mig fremmed ;
jfr.
Jætternes hjem; se Moltke Moe Letterst.
II. 270, „nord — någjøg"; Krist. Jans. Ev.
s. 94, Amer. Folkl.VII.’320, Mabinog. s. 257,
Grimm, R. A. s. 808, Myth.^- s. 762. 953;
ni kolder kommer nordfra, J. Saml. IV.
110.6; ni fylgjer, Rafn Oldn. S. II. 173,
Olaf Tryggv. S. kap. 215, jfr. Draumkv.
Landstad s. 82.52.53; „farSu til andskot-
ans nordur !" Arnås. I. 363 anm.; .farSu
Aasen, nor itk., sund, strom, smult vand- lo norAur og niåur!" Arnås. I. 457. 262 II.
drag, ligeså Rietz s. 471 ; se U. Bl. I. 335.
nord, to. nar (D., vestj., Thy, Ag-
ger; Mors, Heil. h., Torrild-Norv. h.) ; ndr
(Vens., Andst.); nu9r (Ålsø, Halling;
Bjært); nor, nu9r (Davbj.); nar, nu9r
(Gimming); nom, na9 (Søvind s.); nor
(Agersk., Skrystrup, Aller; Tinglev); når
(Bradr.); no9, nor (Vonsb.); no9, no
(Sundev.); wd (Hjoldelund) = rgsm, ; rål-
518; flyvende drage nordfra, Rafn, Nord.
Fort. II. 105, Ketil Hængs S. kap. 1 ; nordre
helvede er værst og nordre hånd, venstre,
gives kun til æreløse, Amins. III. 72. VI. 73
;
dorene i Nåstrand vender mod nord,
Gylfaginn. kap. 52 ; dor på bygn. må ej
sættes i nord. Nyland IV. 14; i Nordur-
skogr ligger „ sorteskolen ", dens dor ven-
der mod n—, Arnås. I. 492; ved trold-
9iii wæj9 søj9r å nér; nér i, æt9r, hæn, 20 dom sidde i dor til n—, Gasl. s. 53; efter
haj we hwicsn hwa søj9r heh nør
ær (Vens.) o : er faret vild el. er dum ; nar
g, nar niJ9r (D., vestj.) ; niJ9r nor g (Andst)
;
„no skomp9 stak9U å nér e wæj", Grb.
39. 39, nu humpede stakkelen afsted nord-
på ad vejen; de leg9r nar el. te nar i æ
hyj_ (vestj.) ; hur æ do fræ ? æ æ na fræ;
go do nar ? (nordpå) ; æ wel mæj nar
ow; æ we^ ær i nar, go te nar, æ nar
solnedg. skal man vende sig mod n— og
fremsige besværgelser, J. Saml. IV. 132.57;
hedninger vendte s. mod nord ved bon,
Grimm, Myth.^^ s. 30, Rafn, Oldn. S. XI.
1 20, Jorasvik. S. kap. 44 ;
[Odin så mod
n — ved besværg.. Simr. Vegtamskr. 46. 4],
jfr. Arnås. 1. 435, Urquell 111. 92 (Zigeun.);
tårnvægter må ej blæse mod n —,
,der
teufel leidet es nicht", Rochh.D.Gl. 1.74;
o wæst9r {k%%QX)\ te no, no9 p (Sundev.) ; 3o kreaturer, s. kommer n — fra, er tarve-
når ar el. nor ar (Bradr.) ; nå få (Hjolde-
lund); nor omr (Agersk.); hur ska do
hen? — nar g! — de æ fahsn i wål
(vestj.) ell. de æ lisom æ lus (Branderup)
se II. 467.16a norden; om en stærk dram
kan siges : de æ jæn, dæ ka jæn (gjenne)
his9r9n (lusene) åpå nd sij (Vens.) ; viå9n
æ i nom; nar åpg, na9 ne9 (Søvind s.)
nord på; ingen hæderlig mand eller
lige, sæd god, Gasl. s. 50; Lapperne kan
kun øve troldd., når det blæser fra n —
,
Cavall. Wår. I. 441 ; nordenvejr er uhel-
digt for sæd. Nyland IV. 76. 91, for ærter;
Amins. IV. 103, kålfrø; for bleg, Amins.
VIII. 107 ; hojtidsaftnerne i julen varsler
nordenvind godt, Kr. Alm. IV. 101.5; man
må ej vende s. mod n—, når man vasker
hoved, Folkev. VIII. 470. 49, XI. 454. 266,
kvinde vilde i gamle dage begraves nord 40 jfr. Liebr. Volksk. 324. 84 (Norge) 369. 13
for kirken (Agersk., alm.), jfr. Wille Opt.
s. 205, Suffolk Folkl. s. 49. 50; „hvor sol
ej kan skinne" Cavall. Wår. I. 486; Amins.
III. 72 ; der jordedes kjeltringer, selvmor-
dere, forbrydere, Jyll. I. 315, Kr. Alm.V.
1 11. 322; udøbte horn, Denh. Tr. II. 38;
grav gjordes fra nord til syd for at drille
den døde, Arnås. I. 233 flg ; de gamle
har troet, at vejen til helvede gik nordpå,
(Isl.); når hår og negle klippes, Arnås.
II. 550; særlig kraft til troldd. er der i
vand, som løber fra nord til syd, se Kr.
IX. 385. 30, J.Saml. IV. 131.56, jfr. „south-
running water" Henders. s. 141, Folkl.
Journ. I 396, VI. 190 (Skotl.), Folkl. I. 280
(Engl), IV. 60. 62 (Wales) ; ellers er re-
gelen, at vandet skal løbe mod n—, se
Gav. Wår. I. 288. 399. 404, Amins. IV. 83.
se Kr. IV. 242. 343; Sagn VI. 43; nar, deM 100, Gasl. s. 49,Wigstr. 11 119. 139. 367,
æ famns dar (sts.), se fanden I. 266. 27 flg.,
Kr. Borner. 142. 63; den anklagede stod
mod n— , Peters. Danm’s Hist. i Hedenold
III. 192; jfr. Olrik, Saxo II. 135, dér er
Hazel. V. 38, Henriks, s. 6, Folkev. XL
467. 398, Liebr. Volksk. 340. 211, Asbj. IIL
243, Black s. 106; Grimm Myth.2-461;
på kirkens nordre side skal torsdag sort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
