Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
698 noser—nu
I
(Mors); han ær alstsr o nuwas; a skal
eri9n ha tej 9r o nuw9s i mi såqsr (Ag-
ger); jfr, Rietz, nosa, ,lukta, vådra upp
något"; se nos, næse.
noser, no. nuwdsdr æn (Mors) en
påtrængende, næsvis person.
nosse, no. nåss æn -r (D., Agersk.)
;
nåsiar flt. (Thy); ndsi æn -9r (Agger);
nåsi best. nåsi flt. nås9r; måske også nå-
S9r i (Vens.) — 1) testikler hos væder lo
og tyr (Thy, vestj., vestslesv.); han troi
å griv al værd9n, å så grev han famn
om æ nås9r (Elbo) om den, som venter
at få meget, men intet får, se ildersaks;
æn nås9 (Agerskov) pungen, scrotum,
hos tyren (Agerskov); væderen (Agger);
„nossersten" (Søvind s.) testikel, Brøchn.
Saml.; væderens avlelem (Vens.); — 2)
i pen hetd nås9r (Vens.) en lille pæn
dreng. Jfr. isl. nosi, se hunde-, ræve-, 20
væder-.
nosseurt, no. J. T. en plante, vel-
lugtende fladknap, platanthera solstitialis
Dr. (Ålborg).
nost, no. nåst æn ndst (Ladelund,
Vlb.) vandtrug; jfr. mnt. nost Sch. Liibb.
;
fris. nost, se Outz. Gloss.
nostre, uo. ka do nåst9r mæ 9n?
(vestj.) småsynge for et lille barn; di
stor å nåstr9 (Røgen) småhvisker uden so
at ordene kan høres; sed o nåst9r ve 9t
(Bj. h.) pille i noget, som en knude, for
at få den op; go å nåst9r onikre’fi
(Agersk.) o: uden at bestille noget søn-
derligt, nysle; nåst9r mæ nåwdd (Andst,
Søvind s.) småsysle; „hundene nåstrede"
Kr. Sagn 11. 120.78, gøede? (Haslund v.
Randers); „de hørte musik og nåstren",
Kr. S. I. 192. 702.
nostreret, to. nåstr9r9 (Andst.) fin- 40
gernem.
-not, no. se brænde-, jfr. de under
nælde anførte former.
not, no. not æn (D., vestj.); flt. -a
(Søvind s.) en fordybning, skure i et
stykke træ el. lign. hvor en „fjer" (s.
fjer 4) griber ind ;
jfr. htsk. nuthe.
nothovl, no. nothæwl æn (Thy) en
hovl til at frembringe noter.
notle, uo. nåt9l nåthr nåtht (Andst; so
Mors) ; ft. tf. nåt9lt (Vens.) ; notsl tf. nothr
(Vejr.; Hmr.) — 1) sysle med al slags
småarbejde, være nævenyttig; jfr. nytle;
hqj hor i howlhæ^k, hq^j stor å nåth we
(Vens.). — 2) være langsom til sit ar-
bejde, Mb. (Mds. h.).
notler, no. nåthr i best. -i flt. -9r
(Vens.; Mors); nåthr æn (Thy) — 1) en
håndsløv, nævenyttig person; enkluddrer,
som kan gore aislags, men intet godt
(Thy); person, som kan gore håndværks-
arbejde uden at have stået i lære, hus-
flidsarbejder, jfr. Gr. GI. d. M. III. 57 anm.
— 2) æn nåthr -9r (Agersk.) nålemager.
notleri, no. nåthrrj de (vestj.) =
nottelværk; jfr. nytleri.
notlitot, no. nåtlitåt æn (Han h.)
en ligegyldig og tåbelig person; de ær
æn nåtlitåt, dær hwærkan gor unt æhr
gåt (Mors); jfr. luttetot.
nottel, no. not9l de (Røgen) — not-
telværk.
nottelarbejde , no. nåt9larb9d de
(vestj.) — nottelværk.
nottelgavn, no. nåt9lgawn de (vestj.)
— nottelværk.
notteltang, no. nåtdltari æn -9r
(Andst.); nohltåvi æn (Holstebro) nip-
tang, skadenæb.
nottelvorn, to. nåt9lu9r9n (S. Sams)
= håndsløv.
nottelværk, no. n.åt9lværk de (vestj.);
not9lværk de (Røgen) småt håndarbejde.
-novelse, -novet, jfr. mnt. nouwe el.
nau , snæver ; htsk. benauen , bringe i
knibe; se be-.
November, no. Novæ’mh9r (D.aXvrL.);
Nowæ’nwr (Vens.) = rgsm.; i n6wæ’m9r
månt, nbwæ’m9s da (Vens.); er det stille
vejr Novembersdag (l.Novb.), bliver kor-
net billigt, blæst betyder dyre kornpriser,
se Kr. IX. 30. 319; skiftedag for tjeneste-
folk; di fløt9r 9 ndwæ’m9r (Vens.), se
Majdag, Mikkelsdag, sign. Stolt s. 114;
jfr. lat. november, niende måned regnet
fra Marts; novem, ni.
novle, no. se nogle.
novn, no. se navn.
nu, bio. no (alm., Ang., Vens.) —
rgsm.; de æ gal tipr, wi Ibmr i no;
A. „no!" — B. : „de ær eiic imon"; frå
no å skal 9 hlyw her; no war 9 føst
hqj kam; haj kom9 no å da; sgnt gor
9 no om daw; hons ska mæ no’ trow?
no, rask ! no, hwa så ? (Vens.) ; også som
nib. de skij liq i jet no (sts.); no o da;
frå no aw; tio te daws; liq no; no
straqs; no æhr ahr; for o no (D.); no
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
