Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nubbre—nummer 699
mæddsam (Agger) ; de sku vær no, straqs,
mæ de sam (Lb.); a kam no så næjstdn
we æ til (Mors); no, de cer et imå’r!
(Mors, alm.) til den langsomme; no no
no, læ de’ no vær gåt! (D.) beroligende;
„no da, så kam vi en daw te en bøj",
Blich. Bindst., overgangspartikkel, se: nu
det da; hundenavn i en gåde: de stir
9n hun ve hawsts hrej å tupr ui étc9
hau)9t; si no hor a so dæ hundns nawn,
git så, hwa hunan hi! (Søvind s.), den
hed : Si no, jfr. Sgr. VI. 51. 474
;
dær stoi sn hum på havdns hjer,
å råp9t ne i havdn,
nu siq9 jej, va hundan he,
de kan I da int rai imn awtdn,
(Agterup) Nu, jfr. Fb. Fr. H. s. 146.34.;
denne gåde med variant, er overmåde
alm., se f. eks. Sgr. III. 1 40. 824, VI. 24. 313,
57.527, IX. 171. 502, 191. 592, 219. 706.
707.709.715, XI. 156. 500; jfr. Amins. V.
64. 203; se var. og henvisn. Wossidlo
Råtsel nr. 951 fig. ;
jfr. isl. nu, mnt. nu
Scli. Liibb., htsk. nu, nun; se end-.
nubbre, uo. nobdr -9r -a -9 (Vens.)
— næbbre; di sa å noh9r9 jes9n, pille
dun af; se nabbre.
nubbret, to. nåp9r9 el. no^9r9 (Vens.)
;
hupn æ så nob9r9, huden er så ujævn,
ru, f. eks. på grund af kulde: tøm æ
nåp9r9.
nu det da, nad9da (Hovlbj. h.) bru-
ges, hvor man går over til noget nyt:
,noddeda, så sat han sæ nier å ga sæ
te å fåtæl . . .*, Blich. Bindst.; „noddeda,
mæ moue, gi no ajt po, hva a fåteæle",
Yuelb. s. 40.
nue, uo. se nå.
nue, uo. nuw el. nuk -9r, ft. nuw9
el. nuk9 el. nuj, tf. nuw9 el. nuk9 el. ntif
(Vens.) — 1) gotte sig, gore sig tilgode;
de ka nåk iver, haj nuw9 sæ,; di hd
skam nuk9 dæm ijgr, di dåqtakol o: dok-
terne har haft stor fortjeneste. — 2) også
nok: nuk dæ no! no ska do nuw el. nuh
dæ! skynd dig! (Helium s.. Vens.).
nuede, nueden, nuen, to. se noden.
nuer, steo. se nogen; no. se nod.
nueren, bio. se norden.
-nuft, se for-; mnt. ver-nuft; jfr.
nimme.
-nuftig, se for-.
nuj, no. se nod.
nul, no. nol æn -9r (D., vestj.); nål
et -9 (Søvind s.) ; nol e best. ndlt el. ndh
fit. nohr (Vens.) = rgsm. ; han ær 9t nål;
go få nål; nål fræ nål kdm9 nå/ (Søvind);
spøgende: de ka skryms mæ 9 roj tal
0: O (Vens.); i Thy sagde de GI. æn ow
for nul: ,æ tow en gammel kjælling for
en par or eller tre, men fanden skrow
en nul ow te" et nul o, d. c. et nul;
nom9r nol (Vens.) kan et stk. jord kaldes,
10 hvis bonitet sætles ==0, se tal; træk
nohr i hu9s; før mamr vil i nohr (Vlb.)
to bornelege på tavlen, se 3 bløde; , samle
5 nuller uden kridt", Kr. Borner. 361. 70,
man sætter spidserne af de 5 lingre i
dem; gåde: hvad er det, der ligner en
ring, men gælder slet ingen ting? Sgr.
IX. 132. 392, 175. 555; jfr. htsk. nuil; ital.
nulla, lat nuUa [res], intet.
nulde, no. nul æn -9r (Agger); nol
20 æn -9r (Sall.) kælenavn til et barn.
nulder, no. nuhr æn nuhrar (Agger)
kælenavn til et barn, = nulde.
nuldre, uo, nuhr -9r -9t (Agersk.)
— 1) nuUr et han, gynge det på ar-
mene, = nusse (Agersk.). — 2) nuUr
(Lindk.) flette en firkantet snor af en
streng med et redskab, der ligner en
støvleknægt.
1. nuUe, uo. n- el. nulre, gå hurtig
30 med korte trin (Hovlshj. h.) Mb. Till.
2. nulle, uo. nynne (s. d.) ; han gik
og nullede og sang, Kr. Æv. s. 15.
nuUeken, se nilleken.
num, to. nom (Lild s., Hanh.) al-
vorlig, men mildt alvorlig; de ær æn
pæn pijq, hon står så nom (Lild s.);
han sidder så nom, som en kat ved en
siklud, Sgr. III. 109.509, o: den venter
nemlig på at få mælk, når der sis op;
40 jfr. fornummen.
-nummen, to. se num; for-.
nummer, no. nomar æn (D., vestj.);
best. nom9r9 flt. -9r (Vens.) ; ndm9 et -r9
(Søvind s.) = rgsm.; /«qy trak 9 héu>
nom9r (Vens.); a ka et noma fræ krpns
tij (Silkeb.) stykke, fortælling; de ær æn
hyw nom9r får 9n (D.) en stor sum;
det gik te hyw nom9r, æ how9d9r æ we
hyw n— (Mors) pris; foragteligt: de ær
60 9 gåt nom9r! (Vens.) en sær, dum per-
son, udtr. vel fra soldatertjenesten, hvor
karlene nævnes ved nummer; go som
ndm9 nål (Søvind) o: ej regnes med;
jfr. lat. numerus, tal; hus-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
