Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
704 nyrken—nyse
nyrken, to. nørkdn (Varde) , han wå
n— omr o skryw, nojeregnende , van-
skelig o: skrev nødig.
nyrri, no. se nydje.
1. nys, no. nyjs æn (D.); nys el], nøws
e (Vens.); nøs et (Støvr. h.); nys (Ang.)
høre , få nys om — rgsm. ; vi ka gi 9n
nyjs frå wås (D., glds.) o: lade høre fra
os ; do ka ji mæ 9 nys om 9, å få nøws
om no (Vens.) ;
jfr. Aasen nysn, isl. njosn lo
huk., vink, nys om noget.
2. nys, to. dorsk, dvask, om fisk
(Frederikshavn egn); ordet kan ikke
nøjere oplyses,
3. nys, bio. nys (D., vestj., Vens., Mors
;
Sønderj.); nys (Thy); nøJ9s (Fjolde) =
rgsm. ; nøs^ liq blnøs el. dtnøsan (Tåning)
;
nys9ns, nys (Sem) ; få nys (Vens.) for kort
siden; al nys (Mors); ol nys (Agersk.);
nés (Søvind) i betydn. af nylig 1.2; se 20
nyssen; for-, u-.
nysbruet, tf. nyshru9t (D.) nybrygget.
1. nyse, uo. — 1) nyjs nyjs9r nyjst
nyjst (Vens.) „tage", når man leger tag-
fat. — 2) di ku it nys å’p mæ me
(Hvilsager, Horsens egn) o: hamle op
med, holde stangen; manden og konen
ka it nøs å’p mæ hinå’n, a ka it nøs
å’p m.æ dæ (Lisbj. Terp).
2. nyse, uo,
nys nys nyst nyst (D.);
nys nys nøs nojs9n el. nyst (Andst) tf.
nyst (Gjedv.);
nys nys nøs nyst (Søvind s.);
nys ny9S9 nø9s nyast (Elsted);
nys -9r nyst nyst (Mors, Lild s., Agger)
;
nyjs nyjs9r nyjst nyjst el. nycs9r nøs
nøst (Vens.)
= rgsm.; de nøs a o, de må vær san!
(vestj., alm.), jfr. Thiele nr. 605, Sgr.VlII. 40
89. 260, Kr. IV. 381. 380, J. Kamp 403. 29,
Sm. Medd. II. 49, Amins.VlII. 1 1 1 , Urquell
III. 165. 11, Strackerj. I. 31. 22, V^^uttke
nr. 309, Ndl.Volksk. III. 147; „nys9r do
å kul, så hjælp dæ gud! man nysdr do
å toha’k, så hjælp dæ dæwhn!" så
æ præst te æ kæhri, hun nyst i æ
kærk (Mors); a ska lær ham å nyjs!
(Vens.) o: være skikkelig, foje sig; den,
der nyser, hak9r cø (Vens.); ne wceso
nycs9r åpå fosti hjqt, så fo mæ i tre-
skoful wqj hehr ås9 9n luks åpå sæ
e9n awt9n (Vens.); dæn, dær nys fast9n,
skal få 9n rus el, 9n vår for imn awt9n
(N, Slesv.); dæn, dæ nyjst 9po fåst9n
hjat, ska hlyw ful emn awt9n (Lild s.),
jfr. Gav.Wår. 1. 366, Gasl. s. 50; nyser
man med maden i munden el. fastende,
vil man snart få en rus, Kr. IV. 381. 378,
VI. 279.263.296, Sgr.VI. 71.674; el. sporge
lig, J. K. 382. 12, Kr. IV. 389.466; sker
det sondag morgen, får man en gave,
inden ugen er ude, Sgr, VIII, 223. 924,
Kr. IX. 56. 607; jfr. Suffolk Folkl. s. 129;
nyser man over dejgtrug, sporges lig,
Sgr. IX. 231. 770; nyser man hårdt, får
man lykke, J. K. 403. 29, let død, J. K.
381.02, se nysen; nyser syg, skal han
ej dø, J. K. 403. 29, Kr. Sagn IV. 584. 20;
gor man et ønske og nyser, opfyldes
det, J.K. 403. 29, jfr. Meyer Abergl. s. 217,
Tylor Anf. II. 368 (Zuluer); den, som nyser
ved nadver, juleaften, nyser en anden ud
o: varsler død, Kr. Anholt s. 1 15. 299, jfr.
Sundbl.2- 141, Wille Opt. s. 185; trolden
kan ikke tage brud, da hun nyser, og
der ønskes: „g- velsigne!" Kr. IV. 285.401,
Molb. Æv. I. 191, nr. 33, hvad der synes
at måtte være historien, Grimm Irische
Elfenm. s. 107, Yeats s. 89, Hartl. Science
s. 95 ned., jfr. dog Vang Reglo s. 35 ; barn
kan ej forbyttes, når der siges: ,gud
signe!" Hauken. IV. 546, jfr. Arnås. I. 499;
sign: ved dette ønske til nysende genfærd
kan det løses, se Grimm S. I. 270.225,
W^uttke nr. 768, Hartl. Science s. 244;
da den „sorte død" (se pest) rasede,
kunde folk straks mærke, når de skulde
dø; thi de begyndte da altid at nyse, og
såsnart det skete, gik de op på kirke-
gården, for at dø der på den indviede
jord, Kr. VI. 228. 311 , VIII. 335. 577, Kr.
Sagn IV. 556. 90-92.95.07, 564. 12.41.67,
Thiele Overtro nr. 606 m. henvisn., der-
for ønskes: „guj V9lseqn dæ!" (vestj.),
jtr. Sgr.VlII. 117. 497; en anden forklaring,
Rivista IL 476; skikken er særdeles alm.
jfr. Gav.Wår. L 366 ; Folkev. XI. 450. 229;
Arnås. 11. 553 ned. ; Pomm. Volksk. III.
122. 11, Strackerj. I. 66. 73, Ndl.Volksk.
IV. 69. 10, Ons Volksl. V. 1.21; Laisnel IL
117, Mélus.L 456, IV. 62; Henders. 136,
W. Gregor s. 27, Nichols. Yorksh. s. 87,
Hazlitt-Brand III. 142, Aubrey Remains
s. 103. 150. 177 ; Folkl. Journ. I. 357 (Ma-
gyar), Gh. Notes 257. 259 flg., Folkl. Rec.
II. 36 (Madagask.) ; hos antike folk. Græ-
kere, Romere, Vilde, Tylor Anf. 1. 97, Maury
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
