Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nyling—nyrke 703
nøh te å hsgijn (Søvind s.) I er færdige,
vi skal først til at begynde; se for-.
nyling, no. nybti æn -»r (vestj.;
Mors, Thy, Sall.) første el. andet års
græsmark, som ligger ud efter korn
(havre) ; fo æ køpr o æ nyldti9r (Rkb.)
;
han ær o æ nyhipr (vestj.) befinder s.
i en behagelig stilling, el. er til gilde;
jfr. bårer; æ nyhrpr flt. rødknæ, rumex
acetosella, der groede i mængde på de
umerglede agre.
nylre, uo. mjUr nyUr ft. tf. nyUr
(Vens.) smånynne, intr.
nylægn, to. n— jord: jord, som
nylig er udlagt til græs (Bj. h.) Mb.
nyløben, to. om agre, der første år
ligger ud med græs; do ma ene go ømr
di nyléb9n aq9r (Vens.).
nymalket, to. nysmålkdt (D.); nys-
malkdd (Lild s.); nysmalk9 (Vens.); né-
målk9t (Søvind s., Elst.) — rgsm.
nymand, no. nyman (Vlb.) spotte-
navn til en mand, der ikke har betalt
sin indtrædelse i bylaget med et gilde,
s. Feilb. Fr. H. s. 55 ; igang.
nsnners, to. bio. nymos (Agersk.) —
1) nyt; de æ nymos å se dæ hær; se
Kok, Dsk. Folkespr. der henfører det til
gi. dsk. nymære, se V. S. O. IV. 134; —
2) to. begærlig, higende, lysten efter,
som syge efter mad, Mb. eft. Outz. fra
Sønderj.
nymodens, to. nyjmuw9d9ns (D.);
nymod9ns (Agger); néjmu9r9ns (Elst.) =
rgsm., jfr. nymers.
nymåne, no. æ nyj mon (D.); æ
nyj mån (Agger) = rgsm.; man siger, at
den ny måne holder den gamle i sin arm,
når man i nytænding (s. d.) kan se den
hele månes omrids, Kr. IV. 364. 185; nær
di an9r fær æ ny mån å se, så fær æ
9n å (vestslesv.) ; man hilser på den,
Strom. Søndm. 1. 536. 4, se nyårsny; ind-
træffer den søndag er det „ugodsligt",
Folkev. XI. 389. 167 ; den bringer lykke
Amins. VIII. 114; ved n— indtræffer for-
andring af vejr (vestslesv., alm.); får vi
n — mandag, kommer der regn, især
om nymånen tændes mandag formiddag
(vestslesv.), se 2. ny ; bliver det regn om
sommeren tredie el. fjerde dag efter ny-
måne, får man et vandet måneskifte
(vestslesv.); ligger nymånen på ryggen,
varsles frost (vestslesv.); nær æ ny mån
leq9r å æ røk, så tæjn9r 9t te stræri
frost (Branderup); står nymånen op så-
ledes, at den hælder såmeget, at vandet
kan løbe af den, varsles regn i 30 dage,
Kr. IX. 22. 209, Sgr. VII. 208. 809 ; i n-
skal bryllup holdes, W^igstr. Folksed. s. 39
;
m. h. t. overtro om nymånen se Grimm
Myth.2- II. 676, Wuttke nr. 65, Hazlilt
Brand III. 155; se hjort I. 625.25 a, måne,
nyårsny; tandpine.
1. nynne, uo.
nyn -9r -t nynt (Vens.);
nøn -9r -9t (D.);
noni tf. -9r (Vejr.);
nuni -9r -9d (Agger)
= rgsm., småsynge; go å nyn åpå i
sari; e nyni (Vens.); æ ggr å nøtmr så
stel, Eftersl. s. 249. 281 (Fjaltring egn).
2. nynne, no. nyn9r flt. (D.) rodstokken
af tagrør, phragmites. Trin.; af dem
danner hyrdedrengene nyn9fldjt9r; navnet
af flojtens nynnende lyd, eller fordi man
nynner i den for at den skal give lyd?
Aasen har nyna huk., legetoj, hvormed
man frembringer visse toner ved at holde
det i munden.
nyre, no. nyjr æn best. -9n flt. -9r
(Vens.); ny et nyr9 (Søvind s.); nyr æn
-9r (D., vestj.. Heil); nir æn (Tved.);
ny9 æn nyr9 (Sundev.) = rgsm.; n— af
slagtet dyr nedgraves som offer til vætter,
Gav.Wår. I. 275; hund har kun én n —
,
se I. 677 24a; jfr. Aasen nyra, isl. nyra
itk.; htsk. niere.
nyrebetændelse, no. nyjrh9tæ^J9ls
æn best. -9n (Vens.) = rgsm.
nyrefedt, nyrfjet de (D.) fedt, der
sidder om nyrerne, flomme-.
nyrelukket, lo. nyrlåt(D.)] nyrlok9t
(Malt); nyjrlut (Vens.) siges om slagtede
kreaturer, når nyrerne er fuldstændig luk-
kede af fedt el. tælle ; fig. om en fed person
;
om pibehoved fuldt af skorpe (Vens.).
Nyrenberg, no. i udtr. de æ nåk
Nyr9nhær9 kram (D.) godtkøbs sager.
nyretælle, no. nyjrtah (Vens.) ; nyr-
tah de (D.) tælle ved nyrerne på et
slagtet kreatur; han latwr ent a æ ny-
taU (Åbenrå) han lever ikke fattigt, dår-
ligt; te stjan (stjærner) i pøls9n broqt di
nyjrtah (Lild), se mavetælle; jfr. nød.
nyrke, uo. røre ved, slide på, handle
med hænderne; jeg skal ikke n— hans
dore (Ribe) Mb., jfr. norke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
