Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
706 nyt—
r
livlig smuk, æn knøw beta nystør hår
(Lild); opvakt, livlig (Hern., Vejr., Hol-
stebro).
nyt, no. nyt (vestj.. Vens., Sønderj.,
vistn. alm.); néjt (Søvind s.) = rgsm.,
nyheder: hør^ spør, fåtæ’l nyt (vestj.);
hå do noj nyt o fåtæ’l idå’ ? (Agger) ; hå
do hor néjt ? (N. Saras) ; nyt flyr om by
som æn tråtc ask (N. Slesv.); „no boj
slajekjællingern noj nøjt å rehn mej",
Tkjær II. 3; ve9 du. nu néjt? (Søvind s.);
de æ nyt som sjæhn skipr, te gamøl
hæst for føl (vestj.) ; de æ nyt som sjahn
skir, de i stårk for d føl; sladderkæl-
lingen jhr ene dnc an hør nyt å før nyt;
„no spø wi nåk nyt!" kan siges, når en
kommer, der ses sjælden; de æ nyt o
siJ9 dæj! (vestj.); i skæmtehist. : ka do et
fo vilt, så ka do fåtæ’l ham nyt (vestj.)
do krøtør ijæ’n (Vens.) ;
jfr. Aasen nytta
;
isl. nytja, benytte.
nyttelig, to. nøth (Sall.); nøth
(Sundev.) — 1) nævenyttig. — 2) nøph
(vestj.); nøth el. nøtdh (Vens.) gavnlig,
som er til nytte; det er en grumme
nyttelig ting for mig at fa den, Kr. V.
136; dær æ såmo’j, dær æ ham nøtdh
(D.) formildende udtr. for: han stjæler.
nytteise, no i forbindelsen : nøhlstræ
(Malt, Andst) gavntømmer, ligeså Ang.
nyttig, to. nøh (vestj.); néti (Søvind
s.); nøti (Vens.); nøtd (Agersk., Bradr.)
— 1) = rgsm. (alm.) ;
jeg var godt nyttig
om at få hår puttet op i bundtet, Kr.
VI. 206 o : passede noje på at ... ; tæj
9t nøh mæ (Andst) omhyggelig; se u-,
van-. — 2) håndnem, nævenyttig (Andst)
nøtd å æ himr (Agersk.) ; nøt9 å’ sæ (0.
Gr. GI. d. M. III. 196, Kr. Æv. III. 74; se2oLygum); se små-. — 3) pæn i klæder
l.ny; flyve-.
nytle, uo. nøhl nøthr (Lindk.) ; nød^l
nødh (Sundev.) være nævenyttig, jfr. notle
;
å nøddl i æ hoklai (Sundev.).
nytleri, no. nøthrij de (Lindk.) små-
arbejde, jfr. notleri.
1. nytte, no. nøt æn (D., vestj., vistn.
alm.); nøt æn best. -9» (Vens.); n^t hest.
-»n (Søvind s.) — 1) = rgsm.; tk eridn
(Bradr.), også i arbejde. — 4) påfaldende,
snurrig, uforklarlig, de ær æn nøtd spel
mæ di uhntårdr, at de hjemsøger ét sogn
og skåner et andet, de æ nøtd mæ di
gal hindr; mi hindr vær så nøtd rø(Vlb.);
de vår da nøtd! (Agersk.), snurrigt.
nytændelse, no. nytæmls æn (Agger)
= nytænding.
nytænding, no. néjtæmri (Hm.r.);
værddns nøt (Søvind); te edn wérsdns nøt ; zo nyjtæm (Agger); nytæjndri æn (Støvr.);
do ho bådd nøt å fånøwdls o d; mid te
stås dn te nøt (Vens.). — 2) te nbt o:
til gavns; han ku spel, å de té nøt (Sø-
vind s.). — 3) th nbt o : godt, ordent-
ligt; du må gåt gøjdr dt, ned du ka gøjdr
dt te nøt (Søvind s.); jfr. Aasen, nytte
itk. ; isl. nyt huk.; se u-, van-.
2. nytte, uo.
nøt -dr nøt nøt (Andst);
nytæjdri i (Vens.) nymåne, tænding af
nyet; no hår vi n— (Hmr.); ligger ny-
tændingen på ryggen, skal pigerne vogte
sig for karlene det måneskifte, Kr. IV.
375. 321 ; regner det første mandag efter
nytænding, vil det regne meget i følgende
måned, Kr. IX. 22. 207 ; se 2. ny, nymåne.
nyv, to. uo. og smstn. s. noje.
nyår, no. nbjod (Søvind s.); nye- el.
nøt -d ndt nøt (Elsted) ; ft. tf. nøt el. 40 nyjor é (Vens.) ; nyjgr æn (D., vestj.)
;
nøtdt (Søvind s.);
nøt -dr nøt nøt (Vens.) —
1) benytte, bruge, a ka ene nøt dæJ tréj
(Vens.) bruge , kun nf. ;
gamdl hus kan
dn støt, gamdl pålt (pjalter) kan dn nøt
(vestslesv.) ; hafi, ka nøt ål slqw (D.) d. e.
han stjæler; han havde en sko, og den,
der kunde nytte den . . ., Kr. V. 49; føst
hed dn „nøtdn" , mdn så vil ål æ smo
nyår (Bradr.) = rgsm. ;
goda’w, o dn gleh
nyjor, o dn fcærdst ve æ Igr imn dn amn
or! (D., Malt, Andst), nytårsønske til unge,
spøgende; gleddUq nyjor sku sejds, emn
wi kam fobi’j dæn føst hjélk, helds sku
wi skrywds po bjelkdn (Lild s.), ligeså
Vens., navnet skulde stå der og ses af
nyårskytterne og andre gratulanter ; hilsen
jfr. Harl. &Wilkins. Lancash. Folkl. s. 217,
dræyd nøt dn, o så fæk dn æn slem nawn,i<^Vh. Bondeliv s. 246; skyd nyjor in (D.,
så di tur et kom te dn (vestj.), se fugl 2. (
vestj.) skyde (s. d.) udenfor folks vinduer
— 2) tjene, gavne; de nøhr dæj et, hwa
do så sæjdr (D.); de nétdr åhr ow stejdt
(Søvind) o: ikke en smule; de nøtdr ene.
nyårs aften, alm. skik, de skydende bliver
indbudt og trakterede; jfr. Kr. Alm. IV.
133.374-77, Tr. Lund VIL 63 flg., Ndl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
