Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ny&rsaften 707
Volksk. III. 228; had jén skdt mjjor en,
hUdr æn gud wæn had slån æn pot 9po
dar, så fislt (skjulte) han sæ jotc nåk,
mæn nær di ham uwd æpr ham, past
han ænda’ 9po, te han wa næm å fen,
å så hløw han slæbt en å skul ha hans
straf: hrø å hræmvin å kqfd (Lild s.),
jfr. Strackerj. II. 29.295; af andre mor-
skaber, der nyårs aften blev drevet, kan
nævnes, at man slog en potte med tor
aske, ind ad stuedoren, på kakkelovnen,
el. man havde potteskår i en sæk, som
man slog med på yderdoren, alt almin-
deligt; man slog potter på dore og havde
gerne en halm- el. hømaske for ansigtet for
ikke at bUve kendt; blev man greben, trak-
teredes der med mjød, sekt, kage, peber-
nødder, se Museum 1892 s. 150 (Hel-
singør), jfr. Kr. Alm. IV. 133. 372, Sgr. XII.
225. 816, sign. Folkl. Journ. IV. 1 27(24 Jan.),
113 i Novb. (Cornwall); kaffekedlen (D.)
el. nadvergryden stjæles rundt om i går-
dene og gæmmes, se Grb. s. 33 nr. 12
„Nategryen% Sgr. IX. 207.630, Kr. Alm.
IV. 133. 373, jfr. Folkl. Journ. IV. 129; lå-
ger og ledde løftes af og skjules, Sgr.
VII. 225 (Fyn); n — regnedes at begynde i
Norden d. 23 Novb. se Hazel. V. 13, jfr.
Weinh. Altn. Leb. s. 375; i Engl. og ro-
manske lande 25 Marts se Hardwick
s. 58, Laisnel I. 47.
nyårsaften, no, nyjosawtdn æn (D.,
Andst) ; nøj9saivt9n (Søvind s.) ; nyosawtdn
i (Vens.) aftenen for nyårsdag, se jule-
aften; trakteres med god mad og drikke
(alm.), jfr. Sgr. XII. 225.815, Strackerj.
11.29.295; hunden skal have lidt med af
alt, Kr. IX. 33.349; der drives alskens
lojer, se nyår; dobbelt lys tændes, Sgr.
XII. 225.813; born går rundt og synger,-
Kr. Alm. IV. 1 32. 37 1 (Sundev.), jfr. Urdsbr.
II. 47, Pomm. Volksk. III. 87, Folkl. Journ.
II. 25, IV. 122, se rumlepotte; dreng,
som er født n —, kan se skjulte ting,
Kr. IV. 230. 325, 388. 460; råber man
hundens navn ud i gården, skal tyvene
blive så langt fra gården som det høres,
Sgr. VII. 76. 462; når nadveren er spist,
. skal en pige, inden nogen anden, gå ud
I
og råbe: , gimmerlam !
" så fødes fiesti
gimmerlam i året, Sgr. III. 125. 588, jfr.
Kr. Alm. IV. 140.385; istedetfor at tage
I
dugen af bordet, svøber husmoderen den
varlig om brødet og lægger sædekorn af
forskellig slags ved , at sæden ret må
trives i marken, Thiele Overtro nr. 298,
Kr. Alm. IV. 137. 26; ældste pige skal
fodre hestene, mens karlen sidder inde
ved bordet, så trives de godt, J.K. 190.73;
bjærgmand byder bonde til gæst, Kr.
Sagn 1. 147. 547; aftenen er særlig skikket
til varsler for året, som kommer; den,
hvis skygge (s. d.) sés uden hoved, skal
dø, Kr. Alm. IV. 135. 9-13, se I. 655. 47 b,
Wille Opt. s. 185; den, som er søvnig
n—, skal dø, Kr. IV. 389. 474, jfr. J. K.
382. 1206; tages lyset af bordet eller
slukkes, varsles død, Sgr. VII. 78. 475 flg.,
Kr. IV. 389. 472 flg., Thiele, Overtro nr. 658
;
den som først holder op at spise, den
hvis brødstykke hund tager, skal dø først,
Kr. Alm. IV. 135. 7. 8; man må møde med
penge i lommen, skal spise tidlig, hus-
faderen skal spise en stor skefuld grød, alt
for at få lykke i året, Kr. Alm. IV. 135. 2-5;
man kan sidde ved kirkegårdsport og se
alle årets døde, de skal møde ved deres
grave, se Kr. Sagn 11.402.262.268.275.
277-82, 478. 520, Alm. IV. 138. 40, Anholt
s. 93. 229; jfr. sitja uti å krossgotum,
Arnås. I. 436. 306. 223, Rochh. D. GI. I.
195, Pomm. Volksk. V. 94 , Mhoff 348,
sign. „watching in the porch St. Mark’s
night" (25 Apr.) Suffolk Folkl. s. 32,
Nichols. Yorksh. s. 84, Folkl. Journ. I. 362,
VI. 275; et aks af hvert slags korn læg-
ges hen til hunden, den kornsort, hvis
aks den først snuser til, skal blive bedst
i det kommende år, Kr. IV. 369. 244,
Alm. IV. 136. 19 flg.; el. tre stykker brød
lægges hen til den med de ord: „det er
rug, byg, havre !
* Kr. IX. 26. 268, Sgr. VII.
76. 461 (Horsens), Thiele Overtro nr. 617
;
el. man skriver på randen af et låg korn-
sorternes navne og dækker hvert navn
med et stykke mad og byder hunden
det; kornsorten, der svarer til det stykke,
han tager, vil i året lykkes bedst, Sgr.
VII. 77.466; en blank kniv stikkes ind i
et rugbrød for hver kornsort; den kniv,
der om morgenen er mest anløben, varsler
den bedste afgrøde for sin kornsort, Sgr.
VII. 77.465, Kr.VI. 273. 199, IX. 26. 268,
Alm. IV. 1 37. 23-25, Thiele Overtro nr. 6 1 8
;
økse må ej lægges på bord, Kr. Alm. IV.
137.29; en skilling, et stykke brød, en
klud lægges på bordet; en person skal
iblinde vælge en af delene og får så i
45*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
