Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nyårsaflensdag—nyårsny 709
på færde med sit arbejde n —, får man
kun lidet bestilt det år, Kr. IX. 26.267,
jfr. Alm. IV. 135. 3; blæser det, bliver der
krig, Kr. IX. 26. 266; såmange levende
fluer, der findes n —, såmange daler skal
manden lægge op i året, Kr. IV. 369. 245,
jfr. Grimm Mytb.«- II. 716, Strackerj. I.
89. 117, jfr. nr. 122, Arnås. II. 571, Djurkl.
Unnarbo s. 74.
borneleg: A. hvisker navn på en gen-
stand til B., C. hvisker, uden at kende
A.’s besked, hvortil den skal bruges,
Kr. Borner, s. 510. 04.
nyårsmorgen, no. nyfasmån æn (D.)
;
nydsmdn i (Vens.) = rgsm.; står solen
rød op n —, varsles krig, Sgr, VII. 78. 480,
Kr. IX. 34. 362, Alm. IV. 140. 2.3.4,
Thiele Overtro nr, 2; trækker man n
—
nyårsaftensdag, no. wi/osa’M’^9wsc?aM’ »o uafvidende sin vest vrang på, skal man
een (D., Andst) dagen for nyårsdag.
nyårsdag, no. néJ9sda’w (Søvind s.)
;
nybsda’ best. -dawi (Vens.); nyJ9sdaw (D.,
Lindk.); mjasdaw (Bradr.) = rgsm.; skal
alle hekse i kirke, Sgr. X. 11. 12 (Sæll.);
er det godt vejr n —, skal man få godt
vejr i året, godt høstvejr, Kr. IX. 34. 363,
Sgr. VII. 79. 482; er vejret tykt og tåget,
skal mange dø i året (vestslesv.), Kr. IX.
ikke det år blive fattig , Kr. IX. 34. 361
;
man skal stiltiende n — give hvert kreatur
tre aks af hver slags sæd, så bliver de
ej forheksede, J.Saml.^- 1. 47 (Vens.); man
må altid sørge for at få noget udrettet
n —, så vil det gå godt med arbejdet i
året, Sgr.VII.78.481, jfr. Gav.Wår. I. 303;
den, der får kreaturerne først vandede, får
storst lykke, Kr. Alm. IV. 140. i, 134.376,
34. 363; blæser det n— , bliver det et 20 se vand; man skal mærke sig, hvem der
godt frugtår, Sgr, VII. 79.483; skinner
solen n — , sålænge en rytter kan sadle
sin hest, kommer der ingen krig, Sgr.
VII. 79.484, I. 47. 199; bliver året frugt-
bart, Thiele Overtro nr. 1, Kr. Alm. IV.
141. 9; man må ikke sy n —, så får
man bulne fingre, Kr. IX. 26. 269.
nyårsgave, no. nhpsgaw æn (Søvind
s.) ; nyosgaw (Vens.) ; nypsgaw æn (D.
;
først kommer i gården, er det et kvind-
folk fødes hundyr, en mand handyr, Kr.
Alm. 140. 7, jfr. den eng. forestill, om
betydn. af ,first foot" n—, se Folkl. IV.
309flg.,VII.90, Am. Folkl. IV. 121, Mélus.
III. 277. 11 (Vosges), Rivista I. 238. 315.
nyårsnat, no. nyjøsnat æn (D.);
nyosnæt æn (Vens.) = rgsm.; er der
fløde på vandet (s. d.) kl. 12, Sgr. VII.
Malt) — 1) = rgsm., gave man modtager 30 66. 375 (Sæll), jfr. Mhoff 169. 231, Liebr.
eller giver ved nytårstid; i Vlb. går hor-
nene rundt og hilser: goimårsn mæ ny9s-
§aw, jfr. Fb. Bondeliv s. 246, se Cavall.
Wår. I. 303. — 2) „å så blow hun mi
gajilam å a hin nøjorsgaw da, degång te
di djelt kjærster ued i kål- å pigi-law
da", Blich. Bindst., sigter til en f. eks. i
Randei-s egnen alm. skik, at der af „gade-
bassen* (s. d.) ved legestue i julen ud-
Gervas. 229. 129 (Frankr.), Volksk. 33;
såmange gange hanen om natten galer i
træk, såmange daler skal kornet koste,
Kr. VI. 273. 200; er det stjærneklart, bliver
det et godt ærteår, Sgr. VII. 78. 479; n —
kl. 12 står man op på stole, springer
derfra ned, ind i det nye år (Malt), jfr.
man stiller sig i række bag hverandre
og springer ind i stue over dortrin,
deles til hver enkelt i karlelaget en pige, 40 , hopper ind i det nye år* (Bornh.).
der bliver hans „gadelam* (s. d.), mens
han er hendes nyårsgave; de giver hin-
anden foræringer og følges til legestue i
årets løb, jfr. Fb. Bondeliv s. 274 flg.,
Jyll. 1. 109. 111, Kr. Alm. IV. 6. 5-12; lege-
stuen sts. s. 7. 10; dæn føst kålmemsk,
dæ kam i dæn nyj pr, bløtv kuensns
nyjorsgaw, å han skul jo føst traqtidrss
å så mot hun bp mæ æn fdrær9ri te
nyarsny, no. nyjøsnyf (D., Malt);
nycbsnyc el. nyjbsnyj é (Vens.) første ny-
måne i det nye år; „nyårsnøj sidder
hojest på skøj og dybest i døj * , Kr. IX.
22. 214, betydn, af sætningens sidste halv-
del er mig dunkel; nyårsnyet må ikke
røre ved jul, men ved kyndelmisse og
fastelavn; kommer det ikke tidlig nok,
så må man gå ind i faste med det,
ham mjht9ndidls æn stuar æhd; c?ap/’» so hvilket som oftest vil ske; regelen er:
)iæjst, dæ kam, hléw dæn élst pijqds nyjos-
gaw å sånt bléw di we; di føst kwen-
memsksr, dæ kam, wa mansns å kålans
nyiosgawdr (Lild s.); ,dele n—r ud*.
nyårsny skal man gå i faste med, men
det skal ikke være yngre end tre og
ikke ældre end ni dage ind i faste, Kr.
IV. 363. 182, Alm. IV. 142. 2; i Mols var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
